”Hvor mange oplever, at deres underviser spørger ind til praktikken?”

Lærerstuderende Ingrid Kjærgaard står i gården på Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg. 

Bag hende er en stor pølsevogn, foran hende en lang kø af studerende, og ved hendes side et lykkehjul, som de studerende en efter en drejer, hvorefter de rammer et tal, der udløser et spørgsmål – og et lamineret billede af en pølse.

”Over 50 procent”, svarer den studerende, der står foran hende. 

Hun får sit laminerede kort og går hen for at veksle det til en hotdog i pølsevognen.

En af grundene til, at Ingrid Kjærgaard valgte at begynde på læreruddannelsen, var at nogle af hendes venner var aktive i Lærerstuderendes Landskreds.

”De var så seje. Det var så spændende, hvad de fortalte om deres uddannelse, så det var en af grundene til, at jeg valgte læreruddannelsen”, siger Ingrid Kjærgaard.

Tidligt aktiv i LL

Hun meldte sig ind i Lærerstuderendes Landskreds, da hun begyndte på studiet på Københavns Professionshøjskole til vinterstart i år og søgte jobbet som studenterorganizer. 

Hendes stilling er skabt af Fagbevægelsens Hovedorganisation, og hun står for at skabe opmærksomhed for faglige organisationer for både pædagogstuderende og lærerstuderende - og snart også socialrådgiver-studerende.

”Jobbet handler om at få flere til at melde sig ind i deres fagforening og skabe arrangementer, der styrker studiemiljøet. Jeg blev ansat næsten samtidig med, at jeg startede på studiet", siger hun og fortæller, at hun allerede omkring en måned inde i studiet har arbejdet for at få andre studerende til at melde sig ind i en fagforening. 

Ingrid Kjærgaard synes, at det er spændende at få mulighed for at snakke med mange forskellige typer af studerende.

”Det kommer der mange sjove episoder ud af. Jeg bliver også glad, når der kommer nogen og fortæller, at de har haft en ærgerlig situation i praktikken, og at de har fået hjælp af Lærerstuderendes Landskreds”, siger hun.

En studerende står med sit pølsekort i hånden, men skal lige have svar på et spørgsmål, inden kortet veksles til mad.

”Jeg skal i min første praktik. Men jeg skal kun være der fra 9.30 til 14. Det giver jo ikke 7 1/5 time, som vi skal have”, siger hun.

Ingrid Kjærgaard opfordrer hende til at snakke med sin vejleder og forklarer: 

”Der skal jo også være tid til, at du kan forberede og snakke og evaluere med praktiklæreren på skolen, så det kan godt være, du skal være der længere, selv om du ikke har skemalagt undervisning”.

Lysten til at møde studerende

Køen foran lykkehjulet vokser. Alle snakker sammen og Ingrid Kjærgaard får mange studerende gennem lykkehjulet.

”Det sjove ved jobbet er, at man møder en masse studerende. Nogle er kritiske og diskussionslystne. Man føler, at man gør folk en tjeneste. Der er mange, der har tænkt, at de gerne ville meldes ind i forbindelse med studiestart, men som ikke har fået det gjort. Så ser de os og bliver glade for, at vi er her”, siger Ingrid Kjærgaard.

En til to eftermiddage om ugen møder hun sammen med en studenterorganizer fra pædagoguddannelsen studerende på uddannelsen.

”Så stiller vi op med noget kaffe, en afstemning eller bolcher, eller hvad vi nu kan kan finde på. Derudover holder vi arrangementer eksempelvis som det i dag, som handler om at bidrage til et godt studiemiljø”.

Mange af dem, som kommer forbi og spinder lykkehjulet og får en pølse, er allerede organiseret. Men for Ingrid Kjærgaard er det et succeskriterium at få flere organiseret.

”Man skal have nogle medlemmer med hjem. Nogle gange har vi en dårlig dag. Sidste mandag var vi lidt flade. På de bedste dage får man fem indmeldelser på få timer”.

Efter pølsevognsarrangementet kan hun gøre status. Dagen bød på tre nye medlemmer af faglige organisationer.