København
Foto: Cathrine Bangild
Borgmester vil druk og uro til livs med sidste skoledags-festival
I København foreslår børne- og ungdomsborgmesteren, at der skal sættes penge af til en sidste skoledagsfestival for hovedstadens 9. klasser for at undgå uro, slagsmål og fulde unge.
Københavns
Politi måtte før sommer lukke festen i Fælledparken til 9. klassernes sidste
skoledag på grund af uro.
Det får børne- og ungdomsborgmester Jakob
Næsager (K) til at foreslå, at der skal afsættes penge til at lave en festival for alle kommunens 9. klasser på sidste skoledag.
Det skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en pressemeddelelse.
"Forældre skal kunne sende deres børn til sidste skoledag med ro i maven. Med en sidste skoledagsfestival kan vi være med til at skabe de bedste rammer for en sjov og mindeværdig dag", siger Jakob Næsager.
Forslaget lyder på, at festivalen skal være et afspærret område, som kun afgangselever har adgang til med musik, billig mad, ikke-alkoholiske drikke og aktiviteter, og at eleverne skal følges derhen af deres
lærere.