Skoleledelse
Både Marianne Dietz og Thomas Køier er glade for muligheden for at være leder i de yngste og ældste klasser på Brønshøj Skole. Det skaber et bedre overblik over hele skolen og gør det nemmere at dele viden på tværs af årgangene, fortæller de.
Private fotos
Lederne deles om indskolingstjansen: For her er der mest forældrekontakt
Ledelsesopgaven i indskolingen er mere krævende end på de andre klassetrin. Derfor har Brønshøj Skoles skoleleder og tre afdelingsledere delt indskolingsklasserne mellem sig.
Når en
afdelingsleder på Brønshøj Skole har talt med lærerne på 8. årgang, er det ikke
ualmindeligt, at han eller hun bagefter skal til et møde med lærerne på 2.
årgang.
For siden 2021 har lederne nemlig delt forældre- og lærerkontakten i forhold til de yngste klasser ud mellem
hinanden.
Skolen er
organiseret med en 'grundskole' fra 1. til 5. klasse og en udskoling fra
6. til 9. klasse, og alle skolens fire ledere skal have klasser fra begge afdelinger.
”Ordningen
blev blandt andet til, fordi vi anerkendte, at kommunikationen med
forældrene i indskolingen var for stor en opgave for en enkelt afdelingsleder”,
fortæller afdelingsleder Thomas Køier Jakobsen.
Han peger på, at der er ofte er ekstra mange forældrehenvendelser i de mindste klasser.
”Jeg tror, at det er helt normalt på skolerne, at der er markant flere beskeder, krav og
spørgsmål fra forældrene til skoleledelsen i de yngste klasser”, siger Thomas Køier Jakobsen og fortæller, at han også har fået sin del af mere eller mindre nødvendige
beskeder fra forældre.
”For en god
portion af forældrene er det første gang, de har et barn i skolen. Derfor skal
de i starten lære, hvornår man skal skrive til lærerne, og hvornår man skal
skrive til mig”, siger han.
Skal løse mange små konflikter
Thomas Køier
Jakobsen var indtil for nyligt afdelingsleder for 1. årgang, 2. årgang og 8.
årgang. I dag har en af hans dog kollegaer overtaget 8. årgang, fordi han har
overtaget flere af skolens driftsopgaver.
Hans lederkollega, souschef Marianne Dietz. er til gengæld stadig leder i forhold til klasser i både grundskolen og udskolingen. Hun mærker også en forskel på at være leder i de
forskellige afdelinger.
”I de yngste
klasser er man typisk med til at løse mange, mindre konflikter. Der er
sjældnere, at der er problemer med de ældste elever, men når de opstår, er de
typisk i den mere alvorlige ende. Så kan det for eksempel handle om kriminalitet
eller skolevægring”, fortæller hun.
Mere gennemsigtighed mellem afdelingerne
Ligesom
Thomas Køier er Marianne Dietz glad for, at hun som leder arbejder med
mange forskellige årgange.
For det flugter rigtig
godt med Brønshøj Skoles vision om at skabe en rød tråd på skolen gennem
projektbaseret undervisning, fremhæver hun som en af gevinsterne.
”Det gør, at
jeg både har kendskab til, hvordan de underviser i de små og i de ældste
klasser. Det giver mig en god troværdighed, når jeg for eksempel står overfor
forældrene”, siger hun.
Det gør også, at der er et bedre kollegialt sammenhold hele vejen op igennem skolen, peger Thomas Køier
Jakobsen på.
”Når
afdelingslederne hopper mellem årgangene, opstår der automatisk mindre
silostruktur på arbejdspladsen. Jeg hører for eksempel slet ikke lærere, der
siger, at ’det har de heller ikke gjort dem klar til på mellemtrinnet'”.
Nemmere at dele viden på tværs af årgangene
En af de
allerstørste fordele ved at have afdelingslederne spredt ud mellem de
forskellige årgangsklasser er ifølge Thomas Køier Jakobsen, at det skaber
mange flere muligheder for vidensdeling mellem årgangene.
”Når man har
en arbejdsplads med 70 medarbejdere og omkring 1.000 elever, kan det være svært
at finde tiden til at facilitere vidensdeling mellem årgangene”, siger han.
”Men fordi
vi som afdelingsledere bevæger os mellem årgangene, kan vi sørge for at dele
det, som kunne være værdifuldt for de andre årgangsteams at vide. Jeg
tager i hvert fald altid noget med mig, som også kan bruges i de andre klasser,
når jeg har været med til forberedelsen på årgangene”.
Til gengæld kræver det en meget bred viden som leder at
være til stede både i de yngste og ældste klasser.
”Jeg skal
både vide, hvordan man starter en 1. klasse op og fører en 9. klasse til
afgangsprøve. Det gør, at jeg ikke kan være specialist i alting, men til
gengæld kan jeg altid spare med de andre afdelingsledere, for de har de samme
opgaver som mig”, siger han.
”Det betyder
også, at der er en mindre risiko for, at viden går tabt, hvis en af os ikke
længere er på skolen”.