Sidste skoleår havde arbejdsmiljørepræsentant Maria Kellberg fra Brønshøj Skole allerede haft en håndfuld samtaler med kolleger, der følte sig udbrændte og udmattede, inden efterårsferien.

“I år har jeg kun haft en enkelt”.

Hun tror, at den fornyede energi på skolen i København skyldes, at hverdagen på mange områder er vendt på hovedet: Ingen af skolens lærere arbejder som vejledere i traditionel forstand, skoledagen er blevet væsentlig kortere, og oftere er der to eller måske hele tre lærere til stede i klasselokalerne.

“Det skaber meget mere overskud blandt lærerne, og der opstår færre konflikter mellem børnene, når vi er flere voksne i klasserne”, nævner Maria Kellberg som en af årsagerne til, at færre kolleger rammes af udmattelse.

Den nye struktur blev til, fordi Brønshøj Skole i mange år har bakset med de samme problematikker som mange andre steder i landet, fortæller souschef Marianne Dietz.

“Vi har haft udfordringer i forhold til fastholdelse og rekruttering af lærere, øget mistrivsel blandt eleverne og elever, der har svært ved at deltage i undervisningen”, siger hun.

Derfor skulle hverdagen gentænkes. Skolen har brugt omkring et år og har afholdt et hav af møder i ledelsen, med de tillidsvalgte og i hele personalegruppen, inden der blev ændret på skoleskemaet. Og selvom de nye tiltag stadig mangler at falde helt på plads, er Marianne Dietz sikker på, at Brønshøj Skole har fundet på noget godt og rigtigt.

“Vi håber på, at vi sammen kan skabe noget, andre skoler kan lade sig inspirere af. En slags Brønshøjmodel”, siger hun.

780 undervisningstimer om året

Da Brønshøj Skole skulle i gang med at gentænke hverdagen på skolen, tog man blandt andet udgangspunkt i medarbejdernes trivselsundersøgelse. Her havde flere skrevet, at det ville øge arbejdsglæden at være flere voksne i undervisningen. 

For at sikre flere timer med to lærere har skolen valgt at konvertere den understøttende undervisning til kortere skoledage. I dag har udskolingseleverne senest fri klokken 14.00, mellemtrinnet klokken 13.45 og indskolingseleverne klokken 13.00.

Hver lærer er også pålagt at undervise mindst 780 timer om året på sin årgang, og så har skolen fået frigivet cirka ni fuldtidsstillinger ved at fjerne langt de fleste resursefunktioner fra lærerne. Resursefunktionerne indebærer for eksempel opsyn med faglokaler, vejledertimer og koordinatorroller, fortæller Marianne Dietz.

“Det er ikke nogens skyld, men et eller andet sted kom de roller ikke børnene tilstrækkeligt til gode. Vejlederne kunne godt sætte gang i en særlig indsats, men vi så ikke, at det rykkede eleverne nok”, siger hun.

I stedet har Brønshøj Skole indført et stjernesystem. Alle lærere skal i løbet af året klare tre stjerneopgaver. At arrangere en fælles fagdag giver tre stjerner, mens andre opgaver som planlægning af motionsdag giver to stjerner, og oprydning i kopirum kun giver én stjerne.

Hele det nye system gav anledning til en række bekymringer blandt lærerne. Ville det bare ende med, at lærerne skulle vikariere for hinanden i stedet for at være to sammen? Var det egentlig bare en spareøvelse? Og hvordan ville faglokalerne ende med at se ud, når der ikke længere var en, der fik timer til at føre tilsyn?

På baggrund af den nye struktur er der også et par lærere, der er stoppet på skolen. Men de fleste var overvejende optimistiske, og overordnet er den nye hverdag kommet godt fra start, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Maria Kellberg og souschef Marianne Dietz.

“Tidligere kunne det godt ske, at en lærer kom grædende ind på kontoret på grund af arbejdspres. Det er faktisk ikke sket i dette skoleår. Når man går rundt på skolen, er der også meget mere ro. Der er færre elever, der fiser rundt på gangene i undervisningen”, siger Marianne Dietz. 

Tid til andet end brandslukning 

Et af de steder, hvor man har udnyttet at have flere hænder i undervisningen, er på 1. årgang. Hver dag er der minimum seks lærere til fire klasser om formiddagen, og det har blandt andet sat gang i en læseindsats, hvor eleverne er blevet delt efter niveau. 

I et lokale sidder lærer Mai Due Brand og lærer fem elever at skrive bogstavet D, mens Julie Hanberg i klasseværelset overfor staver ordet “køkken” med 15 elever.

“Det er selvfølgelig dejligt at have få elever i klassen, men det bedste er muligheden for at differentiere undervisningen”, siger Julie Hanberg i en kort pause, hvor eleverne er løbet ud i efterårsvejret.

“Det gør, at jeg går fra min undervisning med en følelse af, at alle elever har været med. Det har hverken været for let eller for svært for dem”.

Ud over at skoleskemaet er blevet kortere for eleverne, ser det også væsentligt anderledes ud. I stedet for at der står dansk eller matematik, står lærernes initialer. 

“Vi har ikke længere et timetal til fagene. I stedet er det den enkelte faglærers ansvar at sørge for, at undervisningen lever op til det, eleverne skal nå at lære i faget”, siger Marianne Dietz – og tilføjer, at skolen selvfølgelig sørger for at overholde Fælles Mål og kravene til timetal.

Skemaet er uden fag, fordi eleverne har mere tværfaglig undervisning, nu hvor de oftere har to lærere i timerne. Lærerne på Brønshøj Skole har derfor fået fire timer om ugen til fælles skemalagt forberedelse, hvor den nærmeste leder er med.

For lærer Julie Hanberg har den fælles forberedelse i starten haft en lidt for stor overvægt af logistik. Der har ikke været så meget tid til at tænke på det faglige indhold endnu, siger hun,

“Det har været fedt at få et tomt skema med beskeden på, at nu kan I gøre, hvad I vil. Men det kræver også meget tid til at finde ud af, hvordan vi undgår at jokke på hinanden i undervisningen og spiller hinanden gode”, siger hun. 

Lærer Mathilde Rasmussen, der også underviser på 1. årgang, er glad for den nye struktur, men kalder det også et “kæmpe dampskib, der skal vendes”.

“Der er mange vaner, der skal ændres. Jeg skal for eksempel vænne mig til, at der ikke længere står dansk eller matematik på planen. I stedet kan der for eksempel stå årstiderne”, siger hun.

“Men det er også rigtig rart at være nok voksne til, at der altid er en, der kan tage sig af den elev, der er blevet ked af det i frikvarteret. Det sker sjældnere, at man går hjem efter en arbejdsdag og tænker, at den kun er blevet brugt på at slukke brande”.

Håbet er mere aktive elever 

Allerede inden den helt store omlægning var Brønshøj Skole begyndt at arbejde med projektbaseret læring og rollespil i undervisningen. Nu er det sat endnu mere i system: Alle årgange skal igennem mindst tre større projektforløb i løbet af skoleåret.

I 7.y er man netop i opstarten af et nyt, tværfagligt forløb i dansk og historie. Her skal eleverne gennem et rollespil, hvor de skal genskabe begivenhederne omkring genforeningen af Danmark og Sønderjylland i 1920.

Det er lærer Benjamin Rostgaard og Thea Elise Sommer, der står for forløbet. I dag har de også afdelingsleder Marianne Dietz med i undervisningen.

De bevæger sig rundt mellem eleverne og snakker med dem om deres rollekort. Hvad er det bedste argument for en afstemning om grænsen mellem Danmark og Slesvig? Og hvilke holdninger har man til grænsen, når man repræsenterer den danske, radikale regering?

“Det kræver mere forberedelse i timerne, hvor vi er to lærere. Potentialet er jo enormt, men det skal forberedes ordentligt, så den ene lærer ikke ender med bare at stå op ad væggen”, siger Benjamin Rostgaard. 

I udskolingen har eleverne en lektion på 2½ time om formiddagen, hvor de typisk vil have to lærere i undervisningen. Den lektion ser Benjamin Rostgaard som en mulighed for at skabe noget rigtig fed undervisning – særligt i sammenhæng med den mere projektbaserede undervisning, som eleverne også skal have.

Thea Elise Sommer er enig. Hun fortæller, at de lange lektioner indtil videre mest er blevet brugt til at dele klassen op i mindre hold, så de elever, der har brug for ekstra hjælp fra en lærer, kan få det.

“Men jeg er også sikker på, at vi kan bruge lektionerne til mere end det. Mit største ønske er at lave undervisning, hvor eleverne i højere grad bliver aktørerne. Det kan blandt andet være gennem rollespil, men det kan også ske gennem mange andre undervisningsformer”.

Selvom der stadig er et stykke vej til, at den nye skolestruktur er faldet helt på plads, er Benjamin Rostgaard sikker på, at det har været den rette beslutning for Brønshøj Skole. 

“Jeg tror for eksempel, at de kortere skoledage kommer til at gøre noget rigtig godt. Enhver, der har prøvet at komme ind til en 7. eller 8. klasse efter klokken 13.00, ved, at der er dårlige udsigter til at få en koncentreret undervisning”.