Sidste skoleår brugte landets skoler løse vikarer på timelønsbasis i folkeskolen i et omfang der svarer til 1.924 fuldtidsstillinger. Det svarer til en stigning på 900 fuldtidsstilinger på ti år. Det er en stigning på 87,9 procent siden skoleåret 2011/12.

Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Danmarks Lærerforening har foretaget.

Stigningen i antallet af løse vikarer var særlig stor i årene fra 2013/14 til 2015/16, hvor den første top på timelønnede vikarer svarende til 1833 fuldtidsstillinger var. Herefter var der et svagt fald frem mod skoleårene 2018/19. Frem til 2020/21 faldt tallet markant, samtidig med at skolerne lukkede ned i forbindelse med coronapandemien. Men sidste skoleår røg tallet altså op igen og ramte det højeste niveau i ti år.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at årsagen til stigningen kan være, at det er svært for skolerne at skaffe lærere nok.

”Det er et begyndende tegn på, at der er store rekrutteringsproblemer”, siger han. ”De timelønnede vikarer er oftest ikke læreruddannede. Det er lærerstuderende, universitetsuddannede eller konservatorieuddannede. Det er ofte nogle af dem, vi ikke kan fastansatte, fordi de ikke har en læreruddannelse”.

Formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Morten Refskov mener, at det er en "ulykkelig og problematisk udvikling".

"Det går ud over elevernes undervisning, når man har nogle ikke-læreruddannede, der varetager undervisningen. Det er en overskridelse af folkeskoleloven, fordi der står, at undervisningen skal varetages af uddannede lærere", siger han og tilføjer: "Der er lavet kattelemme, så man kan ansætte andre, hvis man ikke kan finde uddannede lærere. Men rekrutteringssituationen betyder, at problemet vokser. Der er blevet flere timer i skolen. Der er færre, der vil arbejde i skolen. Det er tallenes logik, at der så kommer flere timelønnede ansatte i folkeskolen".

Håb om, at timelønnede får en læreruddannelse

Claus Hjortdal mener, at stigningen ikke kun er et entydigt problem for skolerne.

”Hvis det er dygtige folk, som vi kan uddanne og måske også få dem ind på en læreruddannelse eller en meritlæreruddannelse, så er det godt. Hvis det er flyvske fugle, der er hurtigt væk igen, er det et problem. Det kan også være et problem, hvis vi ikke kan finde nogle, der er dygtige nok”, siger han.

Han fortæller, at der er stor geografisk forskel på, hvor let det er rekruttere læreruddannede til ledige lærerjob på skolerne.

”Der er områder i landet, hvor vi sagtens kan finde folk, hvor der faktisk bliver fyret folk, fordi børnetallet daler, men så er der andre steder, hvor der skal gøres meget for at skaffe læreruddannede. Hvis det ikke lykkes, så bruger man timelønnede vikarer”, siger han.

Morten Refskov mener, at skolen er inde i en usund spiral.

"Den bliver meget svært at komme ud af. Det forudsætter, at der bliver lavet invsteringer i folkeskolen, så flere får lyst til at blive i skolen og arbejde i skolen, men også at der er en normering, så man kan dække ind for hinanden ved fravær", siger Morten Refskov.

"Når det er så presset, så er der bare ikke mulighed for, at man kan få det løst internt, når der er fravær, så man bliver nødt til at trække nogle ind udefra. Resultatet er, at elevernes undervisningskvalitet falder. Selv om dem, som kommer, vil det bedste, så er de ikke uddannede, og så betyder det ogå noget, at der bliver mindre kontinuitet".

København: Timelønnede vikarer skal på kursus

København er en af de kommuner, hvor det kan være svært at skaffe uddannede lærere, og mange skoler tyr til at ansætte timelønnede vikarer. De mange timelønnede vikarer giver udfordringer på de københavnske skoler, fortæller næstformand i Københavns Lærerforening Janne Riise Hansen, som ikke har et nøjagtigt tal for, hvor mange timelønnede vikarer, der er i København.

”Mange timelønnede vikarer har stor betydning for sammenhængskraften og fagligheden, der er ude på skolerne. Det betyder noget for den kollegiale sparring. Vi kan have mange dygtige timelønnede vikarer, men samarbejdet om en klasse og elever bliver bare sværere, når det ikke er fast uddannet personale”.

Hun peger på, at de københavnske politikere tager problemet alvorligt.

”I København har man vedtaget, at en del af de timelønnede vikarer skal på kursus i pædagogik eller grundlæggende didaktik eller klasserumsledelse. Så man er politisk opmærksom på, at der er problem”.