Tiden er inde til et nyt lønsystem, hvor der ikke er plads til at sætte penge af til lokale lønforhandlinger. Hvis arbejdsgiverne ikke er med til det, så er lærerne parate til at gå i konflikt. Omtrent sådan lød budskabet fra Danmarks Lærerforenings kongres i begyndelsen af denne måned. Men det krav får svært ved at opnå støtte hos arbejdsgiverne.

Jeg vil ikke kommentere lærernes krav. Det er overenskomstkrav, men jeg kan sige, at lokal løn under en eller anden form er kommet for at blive. Det er vores klare holdning og den er bakket 100 procent op af den dialog, der har været med vores medlemskommuner, siger formanden for KLs løn- og personaleudvalg, Kjeld Hansen.

De sidste tre år har systemet ellers været stærkt kritiseret. Ved overenskomsten i 2002 blev der sat 1,87 procent af den samlede lønsum af til lokale lønforhandlinger, men det er langtfra alle amter og kommuner, der har udbetalt pengene som de burde. I slutningen af sidste år haltede de 650.000 offentlige ansattes løn så meget bagefter de private ansatte, at de fik en ekstra lønstigning i april i år.

Alligevel siger Kjeld Hansen, at det er kommunernes ønske at få endnu flere penge lagt ud til lokale lønforhandlinger.

Kommunerne kan godt finde ud af det. Der har været mange forudsætninger, der skulle være i orden, før man kom frem til at udbetale ny løn. Man kan jo ikke diktere lokalløn, den skal forhandles på plads. Det er ikke det nemmeste system, man har skabt i sin tid, og derudover har det mange steder været svært at få gennemført en forhandling, siger Kjeld Hansen.

Han mener, at systemet skal være mindre bureaukratisk.

Der skal mere smidighed ind i det. Vi vil have en lokal løndannelse, som både vi og vores medarbejdere kan være sikre på bliver udbetalt. Vi kender nogle komplikationer ved det eksisterende lønsystem. Vi arbejder med et modelgrundlag for at få luget de problemer af vejen. Det skal vi tale om i forbindelse med en overenskomst. Lad os få lavet et kritisk eftersyn.