Lærere har brug for uddannelse for at blive reelle meduddannere
i læreruddannelsen.
Det budskab kommer fra både censorerne ved læreruddannelse, Praktiklærerforeningen
og de lærerstuderende.
Formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard betegner den manglende uddannelse af som et ”kæmpeproblem”.
”Selvom det står i partnerskabsaftalerne mellem
professionshøjskolerne og kommunerne, at uddannelseslærerne skal være uddannet, så bliver de det ikke. Der er ikke råd til det”, siger Solveig Hovgaard.
Hun understreger, at det er helt nødvendigt, at de uddannes til opgaven.
”Som den nye læreruddannelse er indrettet,
så er det jo sådan set et krav, at der skal være et kompetenceløft. Så kan man ikke blive ved med at holde dem hen, for
de er ikke kvalificerede. Det må være i kommunernes interesse at lave det her
generelle kompetenceløft”.
Praktikløft kræver uddannelse
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen har tidligere råbt op om udfordringerne.
”Flere får slet ikke den nødvendige vejledning fra
praktiklærerne i, hvordan man kobler teori og praksis. Det viser klart, at der
er behov for flere uddannede praktiklærere, så vi sikrer, at lærerne bliver
reelle medudannere. Det kræver indsigt i læreruddannelsen, vejlederkompetencer,
tid til opgaven og engagement”, skrev hun i et debatindlæg
i august.
Også
i årsberetningen fra censorledelsen for
læreruddannelsen er der en klar opfordring til, at praktiklærere får et
kompetenceløft. Forperson for censorledelsen Benedikte Vilslev
Petersen fortæller, at mange praktiklærere er lidt usikre på deres rolle ved
eksamensbordet.
“Praktikprøverne foregår ikke i klasserummet, men som samtaler om teori og praksis, hvilket mere
er læreruddannernes hjemmebane end praktiklærernes", siger hun.
"Vi læser i
censorrapporterne fra disse prøver, at praktiklærerne holder sig meget
tilbage. Aktuelt prøver man i professionshøjskoleregi at ændre
praktiklæreruddannelsen, så der fremover bliver to
praktiklæreruddannelser på fem ECTS-point for at få flere uddannet. Det er vores forhåbning,
at det ændrer billedet ved eksamenerne. Men det kan vi naturligvis ikke
vide endnu", fortæller Benedikte Vilslev Petersen.
KL: Kommunerne finder løsninger
I Kommunernes Landsforening mener souschef for kontoret for
børn, unge og folkeskole Kristine Plougsgaard, at der er stor opbakning til den
nye læreruddannelse i kommunerne.
”Det er en tilbagevendende snak, hvilke kompetencer der
skal til. Vi er meget optaget af den nye læreruddannelse. Vi har været med i
udviklingsarbejdet og kan mærke, at man er glad for den ude i landet”,
siger hun.
Kristine Plougsgaard fortæller, at KL ønsker, at de lærerstuderende skal mødes af kvalificerede lærere.
”Vi er optaget af, hvordan vi kan løfte
kvaliteten af praktikforløbene, og vi er optaget af, at de lærerstuderende
bliver mødt af kvalificerede lærere. Men der er også en hverdag, der skal gå op
på skolerne. Kommunerne er i gang med i tæt dialog med professionshøjskolerne
at finde ud af, hvordan man gør det på den enkelte skole - også i forhold til,
at der i den nye læreruddannelse er en øget praktikmængde”, siger hun.
Ifølge Kristine Plougsgaard er det forskelligt fra kommune til kommune, hvordan lærerne bliver klædt på.
”Der er mange ting i kommunerne at prioritere imellem - også
på det her område i forhold til skolerne. Nogle steder er det via diplomkurser
andre steder er det andre ting”, siger hun og forklarer, hvordan introduktionsforløb
kan se ud.
”Nogle har erfarne kolleger eller en praktikkoordinator, som
andre kan trække på viden fra. Nogle kigger på tværs af kommunens skoler og
sender alle på kursus sammen eller danner netværk, hvor praktiklærerne kan
spare med hinanden. Man finder forskellige modeller for kompetenceudvikling i
forhold til at være klædt på til opgaven”.
Efterspørger tydeligere bedømmelseskriterier
At der lokalt findes mange forskellige måder at klæde lærerne på, bekymrer forperson
for censorledelsen for læreruddannelsen.
"Der
er mange lærere i skolen, der må træde til uden at have fået megen viden
om at være praktiklærer", siger Benedikte Vilslev Petersen.
Hun peger på, at der blandt praktiklærerne
derfor også kan være usikkerhed om eksaminationssituationen.
"Det
kunne være godt med stærkere tydelighed om samarbejdet ved
eksamensbordet og kriterier for bedømmelse. Det kunne være med i
første del af praktiklærerkurset. Det kunne også være en ide, hvis det
bliver kotume for praktiklærerne på sigt, at de får mulighed for at overvære
en eksamination, inden de selv skal eksaminere.", fortæller Benedikte Vilslev Petersen og tilføjer, at det allerede er indført på nogle professionsuddannelser.
Hun påpeger, at det også kan skabe udfordringer, at løftet af lærerne sker gennem to kurser.
”Med professionshøjskolernes nye opdeling af
praktiklærerkurset i to, ligger en indbygget risiko
for, at ikke alle går hele vejen og får 10 ETCS-point. Den bekymring vil
vi også have, hvis der udvikles
endnu mindre kurser eller
kommunale uddannelsesdage. Der er i stedet brug for resurser til at flest mulig får
en solid viden om opgaven".
I KL glæder man sig over, at der i kommunerne er stor opbakning
til den nye praktik.
”Vi ville gerne have haft penge til
styrkelse af praktikken, men inden for de rammer, der er, finder kommunerne løsninger,
fordi man ser de positive takter”, siger Kristine Plougsgaard.
