"Kommunerne er stærkt optagede af, at midlerne til flere lærere rent faktisk også går til at ansætte flere lærere", lyder det fra KL's Thomas Gyldal Pedersen.
Foto: KL.dk
KL: Vi bestræber os ”i videst omfang på at sikre”, at lærermilliarden går til flere lærere
Kommunerne er ”stærkt optagede af, at midlerne til flere lærere rent faktisk også går til at ansætte flere”, men de står i en historisk svær økonomisk situation, lyder det fra KL.
I flere kommuner sidder man netop nu og lapper budgethuller på andre områder i kommunen med nogle af de millioner, de ellers har fået fra Christiansborg til at ansætte flere lærere i folkeskolen for.
I et skriftligt svar til folkeskolen.dk fra formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen lyder det nu, at kommunerne ”i videst muligt omfang” forsøger at sikre, at alle afsatte midler går til flere lærere.
Men han påpeger, at kommunerne lige nu står ”midt i en historisk vanskelig budgetproces”.
”De forhøjede energiregninger kombineret med en stram økonomiaftale betyder, at vi er nødt til at vende hver en sten for at få budgetterne til at gå op og undgå at udhule den kernevelfærd, vi tilbyder børn, unge, ældre og voksne. Alene på folkeskoleområdet stiger udgifter i en takt, der gør, at vi skal sætte markant flere penge af blot for at opretholde det nuværende niveau”, lyder det fra Thomas Gyldal Pedersen.
”Når det er sagt, er der selvfølgelig ingen tvivl om, at vi i kommunerne er stærkt optagede af, at midlerne til flere lærere rent faktisk også går til at ansætte flere lærere. Og det bestræber vi os – trods den svære økonomiske situation – i videst muligt omfang på at sikre”, siger han videre.
De første år med ekstra penge til lærere skulle kommunerne dokumentere, at pengene gik til flere lærere. Men fra i år er pengene blevet tildelt uden formelle bindinger via bloktilskuddet.
Men af en politisk aftale fra maj sidste år fremgår det, at ”regeringen skal søge at indgå en aftale med KL, der forpligter kommunerne til at øge det samlede antal lærerstillinger i folkeskolen svarende til de midler, der er afsat, samt at der løbende følges op på udviklingen i regi af de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL, hvor udviklingen i de ekstra stillinger dokumenteres og holdes op imod udviklingen i demografien på børneområdet”.
Er der indgået en forpligtende aftale med regeringen – og er der indtil videre blevet fulgt op på, hvor mange ekstra lærere midlerne foreløbig har ført til?
”Sammen med regeringen har vi forpligtet os på at følge udviklingen i forbindelse med økonomiaftalerne, og vi kommer derfor også til at følge op i forbindelse med næste års økonomiaftale. Allerede nu kan vi dog se, at antallet af lærere er steget – og det på trods af, at antallet af børn i folkeskolen er faldet. Det er rigtig godt for både elever, forældre og lærerne i folkeskolen”, siger Thomas Gyldal Pedersen.
Ifølge en opgørelse fra Danmarks Lærerforening steg antallet af lærere i folkeskolen sidste år for første gang i 13 år. Sammenlignet med året før, kommunerne fik de første penge til at ansætte ekstra lærere for, var der sidste år i december 264 flere lærere. I notatet konkluderer Lærerforeningen dog, at effekten har været betydeligt større. For antallet af elever er faldet så meget i de to år, at man rent regneteknisk ville have forventet et fald på 1.537 lærere, hvis ikke der var blevet tilført flere midler.
En rundspørge fra Danmarks Lærerforening foretaget mellem den 6. og 13. september blandt foreningens lokale lærerformænd viser en forventning om, at to ud af tre vil vedtage besparelser på skoleområdet på næste års budget.