8. klasse på Anna Trolles Skole ved Middelfart havde et japansk tv-hold med til samfundsfag.

"Og så måden, eleverne sad på deres stole"

En helt almindelig, regnfuld skoledag fik Anna Trolles Skole ved Middelfart besøg af et japansk tv-hold til en snak om skolevisioner, motivation – og hvordan man skal sidde, når man får undervisning.

Offentliggjort
Skoleleder Claus Schønberg fortalte både om sine erfaringer med det danske og japanske skolesystem, da japansk stats-tv kom forbi Anna Trolles Skole.

Anna Trolles internationaleprojekter

Middelfart Kommune har en samlet strategi for folkeskolerne ikommunen, der hedder "Fra middelfartbarn til verdensborger".Strategien skal blandt andet sikre, at alle elever arbejder medinternationale projekter og emner i løbet af deres skoletid.

Derfor har Anna Trolles Skole flere internationale partnerskaberog projekter i gang. Skolen har foruden sit partnerskab med Ōgataogså en venskabsskole i Kenya. Skolen har også netop afsluttet toErasmus-projekter og skal i det nye år i gang med nyeprojekter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken nærmer sig 14, og eleverne begynder at traske ned mod cykelstativerne og busstoppestedet ved Anna Trolles Skole. På ledelsesgangen dukker to japanske reportere og deres tolk op. De har været med til samfundsfag i 8. klasse.

Skoleleder Claus Schønberg smiler bredt og spørger på engelsk, om der var noget, der overraskede gæsterne ved undervisningen?

"Læreren spurgte elever, hvad de mente. Hvis det var sket i Japan, havde alle eleverne været helt tavse", svarer journalist Nayoa Takahashi.

"Og så måden, eleverne sad på deres stole. I Japan sidder man altså ordentligt", siger han med et forbløffet ansigtsudtryk,

"Ja, de danske elever are acting like a boss", griner Claus Schønberg.  

Fra OL i Tokyo til Brenderup

Nayoa Takahashi og hans kollega fra det statslige japanske tv-selskab NHK er sammen med deres tolk taget hele vejen fra Japan til Brenderup ved Middelfart. Her skal de lave et program om det danske skolesystem, der skal bruges som optakt til OL i Tokyo på den regionale tv-kanal i Akita-regionen.  

OL og Brenderup kan lyde som mærkelig sammenblanding. Men sagen er den, at der i Akita ligger en by, der hedder Ōgata. Her tager de danske atleter i roning på træningslejr kort før OL begynder. I Ōgata har roerne nemlig mulighed for at træne i en ti kilometer lang kanal, der ligger syv meter under havets overflade og derfor er næsten helt vindstille.

Derudover har Ōgata også en partnerskabsaftale med Anna Trolles Skole. Både i 2018 og 2019 har japanske elever gået i skole og boet hos elever fra Anna Trolles Skole.  

"Det har været enormt givende for vores elever at lære den japanske kultur at kende og se, at vi faktisk minder rigtig meget om hinanden", siger skoleleder Claus Schønberg.

"Og det har også været en øjenåbner for de japanske elever, der har besøgt os. Den første dag er de altid mødt op i skoleuniformer. Men allerede på den anden dag er de kommet helt fornøjet i skole i almindeligt tøj", siger han.  

Den enkelte elev 

Tidligere på dagen var kamera, lys og mikrofon stillet op på Claus Schønbergs kontor, hvor computeren viste billeder fra hans rejse til Ōgata i 2018. Mens kameraet optog, blev der både fortalt anekdoter fra turen, spurgt til hvordan de japanske elever oplevede Danmark og hvad skolelederen mener, der er af store forskelle på det danske og japanske skolesystem. 

"Jeg synes, at vi i Danmark bruger mere tid på den enkelte elev. Vi overvejer, hvordan han eller hun trives i skolen og hvordan vi bedst kan motiverer eleven. I Japan er der mere fokus på det faglige indhold og mindre på, hvordan eleverne bedst modtager undervisning", svarede Claus Schønberg.

På den efterfølgende rundtur blev gæsterne blandt andet præsenteret for Anna Trolles Skoles fire visioner, der står ved hovedindgangen: Fællesskab, faglighed, kreativitet og musik. Skoleleder Claus Schønberg viste også de forskellige pladser og kroge i skolens bygninger, hvor eleverne kan sidde og arbejde.

"Det er vigtigt for os, at eleverne får bevæget sig, og ikke har den samme form for undervisning hele tiden. Udenfor arbejder vi for eksempel på, at vores udearealer bliver bedre til undervisning".

To lærere i klassen

Der blev også tid til et kort visit i børnehaveklassen. Her blev eleverne noget stille, da både skolelederen, et kamera og to mænd i skjorter trådte ind i klassen. Journalist Nayoa Takashi lagde hurtigt mærke til, at der sad to voksne sammen med eleverne. 

"Der er to lærere i klassen?", spurgte Nayoa Takahashi.

"Ja, vi prioriterer, at der i mindste klasser både er en pædagog og en lærer tilstede", forklarede Claus Schønberg. 

Imens har det ringet ud til frikvarter. Eleverne leger udenfor, selv om det regner. De fleste har regnjakke og gummistøvler på, men der er også et par stykker, der kun har hættetrøje eller gummisko på. Dem begynder Nayoa Takahashis kollega straks at filme.

Visioner for skolen

Til frokost skal gæsterne selvfølgelig prøve dansk smørrebrød. Under maden falder snakken på, hvilke bøger og materialer lærerne bruger i undervisningen. Skoleleder Claus Shønberg forklarer, at danske lærere har rimelig stor frihed til at vælge, hvilke materialer de finder bedst.

"I Japan er det ofte regionerne, der bestemmer, hvilke materialer lærerne skal arbejde med. Så det er lidt strengere", forklarer Nayoa Takahashi. 

Henimod slutningen af frokosten når folkeskolen.dk at stille et par enkelte spørgsmål til den japanske journalist om hans oplevelser med den danske skole.

"Jeg er meget imponeret", svarer Nayoa Takahashi. "Især over de fire visioner, som Anna Trolles Skole har. I Japan lærerne mere travlt med at fokusere på det faglige indhold i undervisningen".

Nayao Takahashi kan også godt lide Claus Schønbergs kommentar om, at man i de danske skoler bruger tid på at motivere både elever og lærere. Til gengæld skal han bruge lidt tid på at overveje, hvad Danmark kan lære at det japanske skolesystem.

"Måske kan det være, at Japan opnår en højere faglig standard, fordi vi sætter forventningerne til både eleverne og lærerne meget højt", siger han.