"I Danmark har I en lang tradition for en holistisk pædagogisk kultur, hvor man har arbejdet med ting som samarbejde og innovation. Men det er aldrig blevet en del af det, man vurderer gennem test og karakterer".

"Jeg har snakket med flere i Danmark, der siger, at deres lærere elsker at arbejde med at udvikle elevernes videnssamfundskompetencer, men at det er svært at gøre, fordi det ikke er en del af det, lærere og skoler bliver bedømt på fra ministerielt hold".

Ordene falder fra Maria Langworthy, resarch director i Microsoft, umiddelbart inden hun skal på scenen til konferencen '21st Century Learning Skills - hvordan måles fremtidens kompetencer?' i Microsoft Danmarks hovedkvarter i Lyngby.

I går var hun i Tyskland, og i morgen står den på Finland. Alle stederne er hun ude for at sælge budskabet om, at det 21. århundredes kompetencer som samarbejde, innovation og andre egenskaber, der er vigtige for at kunne begå sig i videnssamfundet, kan måles og vejes.

Det kan de ved hjælp af en metode, hvor man ved hjælp af såkaldte elevnøgler vurderer en læringsaktivitet og elevernes arbejde med den efter et skema.

Microsoft giver gratis gratis Office-pakke til elever

Samarbejde sat på formel

Når det kommer til samarbjede, har skemaet fire lag. I første lag er øvelser, hvor elever skal arbejde i par eller grupper. I andet lag finder man aktiviteter, hvor eleverne også har fælles ansvar.

I tredje lag er aktiviteter, der også kræver, at eleverne træffer væsentlige beslutninger sammmen. Og skal man helt op i fjerde lag, så skal læringsaktiviteten også kræve, at eleverne er indbyrdes afhængige i arbejdet med opgaven.

På den undgår man, at en vurdering af samarbejdet i en læringsaktivitet bliver en overordnet, diffus vurdering og i stedet bliver en konkret vurdering af, hvilket niveau samarbejdet er på.

"Det er egentlig meget simpelt, men det handler om at nedbyde noget så komplekst som samarbejde til elementer på en måde, så det kan indgå i kvalitative vurderinger", siger Maria Langworthy, der håber, at man dermed kan skabe et fælles sprog til vurdering af komplekse kompetencer:

"Dermed kan det forhåbentlig også blive legitimt at arbejde med i et skolevæsen, der i stigende grad lægger vægt på mål. Vi hører bredt i hele verden, at den største barriere for at arbejde med vidensamfundskompetencer er, at de ikke er en del af det, man bliver målt på".

Maria Langworhty mener ikke, det er så meget anderledes, end den måde man i årtier har vurderet elevers skriftlige arbejde. Der har man også altid vurderet elevernes kreativitet, hvor 'flydende' sproget er, og andre parametre, der ikke handler om håndfaste ting som korrekt stavning og grammatik.

"Hvis man accepterer, at lærerne har været i stand til at vurdere skriftlige arbejder på en god måde i mange, mange år, så kan det også lade sig gøre at overføre koncepterne til at vurdere det 21. århundredes kompetencer", siger hun.

"Man kan debattere, om vi har fanget essensen af kategorien, eller om hierarkiet inden for kategorien er rigtig, men den grundlæggende proces er pålidelig".

Metoden bruges blandt andet på den nye linje Future Classroom Teacher på læreruddannelsen på UCC Carlsberg, der har som mål at uddanne lærere med særlige kompetencer i forhold til at bruge teknologier i undervisningen.

Er nødt til at kunne påvise læring

Metoden er vokset ud af projektet Innovative Teaching and Learning, som Microsoft har gennemført i samarbejde med skolevæsner i otte forskellige lande.

Men skal man forstå Microsofts bevæggrunde skal man gå helt tilbage til et projekt, Microsoft-stifteren Bill Gates søsatte i 2001: Partners In Learning.

Det kostede 250 millioner dollars, og målet var at oplære en million lærere verden over i at bruge computere i undervisningen.

"Men man fandt hurtigt ud af, at bare fordi man lærer lærere at bruge computere, er det ikke ensbetydende med, at de kan bruge dem i en undervisningskontekst på en måde, så det også fører til øget læring for eleverne", forklarer Maria Langworthy.

"Og Microsoft ville på den lange bane få svært ved at sælge teknologi til skolerne, hvis ikke vi kunne påvise, at det rent faktisk også har en effekt på elevernes læring". 

Maria Langworthy kom ind i billedet i Microsoft for syv år siden, da der skulle følges op på Partners In Learning-programmet. Hun anbefalede, at der skulle følges op med et program i samarbejde med skolevæsnerne i otte lande, der skulle tage udgangspunkt i, hvilke spørgsmål de så som mest presserende at få svar på.

"Og de svarede samstemmende: 'Hvordan ændrer vi vores uddannelsessystem, så vores unge bliver bedre forberedt på videnssamfundet?'", siger hun.

Det blev grundlaget for Innovative Teaching and Research-projektet, der kørte fra 2009 til 2012 med Maria Langworthy som global director.

Resultatet blev de førnævnte metoder til at vurdere seks af de 21. århundredes kompetencer: Samarbejde, kommunikation, selvevaluering, it og læring, problemløsning og innovation samt videnskonstruktion.

"Lærerne i projektet fra Singapore til Senegal tog dem med hjem og arbejde videre med dem, og nu dukker de op over det hele. Projektet har vokset sig meget, meget stort", siger Maria Langworthy.

For alle skyld - også Microsofts

Men hvad er egentlig Microsofts interesse i at lære hele skoleverden - i bogstavlig forstand - at arbejde systematisk med videnssamfundskompetencer?

Er det for at sælge computere? Er det et altruistisk projekt? Er det for at sikre kompetent arbejdskraft i fremtiden? Er det for at vise socialt ansvar?

Ifølge Maria Langworthy er der ikke noget klart svar på det spørgsmål.

"Vores nye direktør er meget optaget af ideen om data og dataanalyse som en drivende kraft for læring. Han er optaget af, at Microsoft skal spille en rolle som bindeled mellem skolen og den moderne arbejdsplads", siger hun.

"Vi ser, at det er svært at finde vej op i middelklassen verden over. Vi føler, vi har en rolle at spille i forhold til at sørge for, at alle har en chance for at få del i den økonomiske fremgang", siger hun og understreger, at der naturligvis også er egne interesser i spil for it-giganten.

"Vi har brug for kompetent arbejdskraft i fremtiden. Vi har brug for, at videnssamfundet bruger vores produkter på en måde, der er til gavn for alle".

"Endelig er der en anerkendelse af, at vi som firma og samfund er nødt til at vende blikket væk fra tankegangen om, at vi skal bruge it til at øge produktiviteten i skolerne. Investering i teknologi må og skal vurderes i forhold til læringsudbytte".