En vittighedstegning med potentiale

Vittighedstegningen ovenfor, viser Noahs problemer med et dyr, som efter søsætningen af Arken, er begyndt at opføre sig uhensigtsmæssigt i forhold til bådprojektets formål.  

Tegningen har den styrke, at man kan læse et utal af fortællinger ind i historiens grundlæggende temaer om menneskets behov for sociale fællesskaber og udvikling.

Herved opstår der mulighed for, at man relativt problemfrit kan skyde sine egne tolkninger ind i en fortælling, som i kraft af sin høje alder, indeholder få forstyrrende aktuelle og konkrete tematikker

Tegningen kan i klasserummet bruges til at bringe elevernes narrativer i spil, men kan også, i en stille stund, anvendes af læreren selv til at spejle professionens fortællinger i Bibelens almenmenneskelige tematikker.

Informationsteknologi i skoleverdenen

Min personlige professionsfortælling handler om informationsteknologiens muligheder for at udvikle undervisningsformer, som passer til vores børns potentialer og allerede eksisterende kompetencer.

En ikke uvæsentlig del af dette arbejde, har medført et kritisk, men også kærligt blik på de tiltag, forståelser og strategier, som hidtil har været i spil, når det gælder implementering af informationsteknologi i skoleverdenen. 

Det er i den forbindelse min opfattelse at en væsentlig årsag til de åbenlyse forskelle mellem positive policy-formuleringer og udeblevne positive resultater, kan findes i selve implementeringen af det ressourcekrævende informationsteknologiske projekt.

Da forklaringen er kompleks og har tendens til at blive uoverskuelig, vil jeg nu gribe til en bibelsk fortolkning af årsagerne med udgangspunkt i tegningen med Noah og spætten.

Noahs arbejdsplads

Indledningsvist vil jeg påstå, at man med rimelighed kan betragte Noah som projektleder i en organisation, som har en ophøjet og patriarkalsk leder. Han igangsætter ofte tiltag på baggrund af en alvidende selvopfattelse, som ikke inviterer til inddragelse og anerkendelse af medarbejdernes kompetencer.

Når man efterfølgende ser tegningen, er det tydeligt, at Noah får svært ved at nå i mål med bådprojektet. Problemet med spætten kan på flere måder forklares ved at anvende et projektudviklingsperspektiv.

Et godt bud er at projektbeskrivelsen for Arken ikke har fået alle potentielle forhindringer med, som kunne ødelægge realiseringen af sejladsen. Det er tydeligt at en forståelse for spættens natur, ville have placeret selvsamme på listen med onde dyr fra start af.

Måske har Noahs chef vidst at spætten kunne blive et problem, men fordi spættens natur ikke var i konflikt med dens oprindelige miljø, så var det af etiske og moralske årsager ikke muligt, at slette dyret fra passagerlisten med henvisning til lang og tro tjeneste.

Tool before purpose

En anden årsag kunne være at projektets forskellige aktører ikke havde en tiltrækkelig fælles forståelse og viden i forhold til valget af teknologi. Generelt er det i teorier om projektudvikling med teknologisk indhold afgørende, at man har fuldstændig styr på formålet med anvendelsen af teknologien.

Derfor kan tegningens fortolkning af historien om Noahs Ark opfattes, som et af de ældst dokumenterede eksempler på, at formålet med teknologianvendelse altid bør overvejes meget grundigt før selve teknologivalget.

I den sammenhæng kan man dvæle lidt ved de bagvedliggende dynamikker, som ofte skaber problemer i forbindelse med teknologivalg.

Der er sandsynligt, at det ikke har været klart for Noah hvad båden teknologisk skulle kunne, før han stod på kajen med listen over dyr, som chefen anså som egnede til sejlturen.

På det tidspunkt var det formentlig for sent at ændre projektets teknologiindhold med henvisning til at båden allerede var bygget. Derudover var der vist også en fastsat deadline, som dikterede projektets igangsættelse.

Kommunikation 

I den forbindelse kan man undre sig over, hvorfor bådprojektet ikke blev sat på pause. Umiddelbart lyder det som en let opgave, da ledelsen selv i realiteten havde skabt begrundelsen for, og de bagvedliggende realiteter, som motiverede realiseringen af projektet. Med andre ord fornemmer man et muligt udeblevet medansvar fra ledelsens side i forhold til spætteproblematikken.

En løsning kunne ellers have været i sigte, hvis Noah havde henvendt sig til sin ledelse med sine bekymringer. Bibelen giver dog ikke indtryk af at chefen var tilhænger af demokratiske kommunikationsformer, men derimod holdt sig til en stærkt hierarkisk organisationsstruktur med ringe muligheder for erfaringsdannelse på basis af feedback fra medarbejderne.

Projektstrategier

Det giver derfor også mening, når teoridannelsen bag projektstyring beskriver hvordan organisationer med svagt udviklede kommunikationsmuligheder og deraf følgende store interne forskelle i forståelsen af værdier og formål, er tvunget til at anvende projektstrategier, som med en smuk metaforisk betegnelse falder ind under den såkaldte vandfaldsmodel.

Her sætter man fartøjet i vandet og først ved afslutningen sejlturen evaluerer man om båden kunne klare rejsen. Svagheden ved vandfaldsprojekter, men måske også potentielt belejligt, ligger i den præmis at projektets kvalitet kun kan vurderes, hvis fartøjet reelt når frem til det sted, hvor man står og venter det gode skibs ankomst.

I bagklogskabens lys kunne det have været formålstjeneligt, hvis Noahs chef havde skabt basis for en projektstrategi, som løbende kvalitetsvurderede det oprindelige projekts bæredygtighed. Herved var problemstillingen med det aggressive dyr og den hullede båd måske aldrig opstået, fordi de løbende evalueringer, havde givet anledning til indlysende ændringer i projektudførelsen.

Arkens ankomst

Som afsluttende bemærkning kan det nævnes, at ledelsen og resten af medarbejderne stadig står og afventer Arkens mulige ankomst. Rygterne siger samtidig, at man har set spætten flyve rundt i sin oprindelige habitat, hvor den har genoptaget sit naturlige virke til gavn for sig selv og de andre dyr, som på forunderlig vis også er vendt tilbage til området. Noah har man forresten heller ikke set siden Arken sejlede ud mod horisonten.