'Er den tid, du bruger på læringsplatformen, givet godt ud?'

Det spørgsmål har godt 4.000 lærere svaret på i en rundspørge foretaget af analysefirmaet YouGov for forlaget Clio Online.

Her svarer 32 procent, at tiden overordnet set er brugt dårligt eller meget dårligt, mens cirka lige så mange svarer, at tiden er godt eller meget godt givet ud. 39 procent svarer hverken/eller eller ved ikke.

Sammenligner man de to yderpunkter, er der 16 procent, der svarer, at tiden er meget dårligt brugt, mens kun otte procent giver udtryk for, at arbejdet med læringsplatformen er en meget god anvendelse af deres tid.

"Vi kan oven i købet se, at  andelen af positive lærere er størst blandt dem, der arbejder på fri- eller efterskole, hvor læringsplatformen ikke er obligatorisk. Alt i alt efterlader det et billede af, at man har pålagt folkeskolen en meget stor investering,  som langt fra alle lærere  kan se værdien i. Det er jo i sig selv problematisk", siger  markedschef i Clio Online, Rune Larsen.

"Samtidig svarer seks ud af ti lærere, at de oplever problemer med, at enten it-udstyr eller internettet er en barriere for deres brug af digitale resurser i undervisning. Så synes jeg, man kan spørge sig selv, om ikke pengene kunne være brugt bedre".

"Vores primære fokus som samlet skolesektor burde være, hvordan vi bruger digitale værktøjer til at skabe det størst mulige læringsinput hos eleverne, og det er vanskeligt at se, hvordan det nuværende setup med læringsplatformene bidrager til det".

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Stor tvivl om frivillighed

"En tidsrøver". Sådan betegner mange lærere i Aarhus Kommune ifølge rådmand Thomas Medom læringsplatformen. Derfor har kommunen søgt om dispensation fra at bruge læringsplatformen. Ministeriet har givet det svar, at det kun er lovpligtigt at anvende læringsplatformen til elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger.

Det fik i sidste måned Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl til at spørge Merete Riisager, til hendes holdning til, at mange lærere oplever, at tiden bliver brugt ukonstruktivt på læringsplatformene.

Undervisningsministeren henviste til, at hun inden for nærmeste fremtid regner med, at læringsplatformene kommer til at afspejle, at de tidligere bindende færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål nu er gjort vejledende:

"Læringsplatformen er et nyttigt værktøj, som kan give en digital infrastruktur og eksempelvis gøre det lettere for lærerne at dele viden. Dog har den tætte kobling mellem Fælles Mål og læringsplatformene nogle steder ført til, at arbejdet med målsætning og dokumentation er blevet uhensigtsmæssigt styrende for lærernes undervisning", lyder det i svaret.

"Intentionen bag denne lovændring bør naturligvis også afspejle sig i den praktiske brug af læringsplatformene".

Riisager: Læringsplatformene skal give mening for lærerne 

Lærerne bryder ophavsretloven

I rundspørgen bliver der også spurgt til, hvordan lærerne bruger læremidler, når de laver undervisningsforløb på læringsplatformen, som kan deles med andre lærere.

Her svarer 43 procent, at de nøjes med at lave links til undervisningsmaterialet, mens 36 procent svarer, at de kopierer indhold direkte fra analoge eller digitale læremidler ind i forløbene.

Dermed risikerer de at bryde  ophavsretsloven, påpeger vicedirektør i Copydan Tekst & Node Stefan Eland Kristensen.

"Tallet flugter fint med andre undersøgelser på området. Problemet opstår,  når man deler materiale ud over sin egen institution til folk, der ikke har betalt for adgang til samme materiale", siger han og tilføjer:

"Men det er ikke noget, vi har de store muligheder for at holde øje med, fordi vi ikke  systematisk kan overvåge platformene. Vi har  derfor sammen med rettighedshaverne  rejst problemstillingen over for KL, og vi er i dialog om at finde en løsning".

Undersøgelsen viser endvidere, at de to store udbydere læringsplatforme har delt markedet ligeligt i mellem sig. 36 procent af de adspurgte lærere bruger MinUddannelse, mens en nøjagtigt tilsvarende andel bruger Meebook.