Vi kender det allesammen, men vi ved ikke altid, hvad det er, der gør, at det bare føles rigtigt; at det nærmest virker som om, at vi ikke behøver at tænke – vi gør det bare. Lidt ligesom at cykle. Altså når vi checker vores smartphone. Navigerer rundt i Facebook-junglen. Skøjter henover en hel stak tilbudsaviser. Skimmer avis efter avis. Vi navigerer dagen lang imellem multimodale produkter uden at vi tænker over, at det faktisk kræver en større abstraktionsevne og tankevirksomhed at kunne rumme både billede, grafiske modeller, lyd og skreven tekst på samme tid, og sammenslutte alle disse forskelligartede informationer til én forståelseshelhed. Til gengæld, så ved vi også, hvor irriterende det kan føles, når man skal bruge mere end tredive sekunder på at finde ud af, hvordan man skal navigere i en ringe designet hjemmeside, en dårlig designet app, en rodet tilbudsavis osv. Grunden til, at nogle produkter føles mere intuitive end andre, er, at produkterne sandsynligvis tager højde for det intuitive design – altså er de designede på en sådan måde, at kompositionen og navigationen imødekommer brugerens behov – tager afsæt i brugerens intuition. Dette opnås ved utallige brugertests, eye-tracking strategier og andre lignende kneb, før produkterne overhovedet ser dagens lys. Altså sørger virksomhederne for, at deres produkter bliver testet af brugerne, før de lanceres. Dette gælder trykte såvel som netaviser, online sociale medier, tilbudsaviser, spil m.m.. For hvis et produkt bliver for krævende at navigere i, vil brugeren sandsynligvis droppe det. Medmindre virksomheder udtænker et snedigt produktdesign, der imødekommer vores intuition, og på denne måde gør det besværlige nemmere. Med andre ord kan man sige, at produkterne er tilpasset os, brugere, og ikke omvendt.

Hvordan kan det så være, at læremidler til folkeskoleelever sjældent bærer præg af det intuitive design? Bliver disse læremidler testet af brugerne, som i dette tilfælde er eleverne, før disse kommer i produktion? Spørger man eleverne, om det er svært at finde rundt i fysikbogen? Om de ved, hvad de skal læse først, når de på samme side ser en tekst, et billede af et vulkanudbrud og et søjlediagram? Om de bliver forvirrede af fonttypen, farvepalletten, kompositionen, eller om det hele fungerer intuitivt nok til, at læremidlet føles rigtigt; at der er en rød tråd i både dets design og indhold? Det tror jeg næppe.

At læremidler er blevet noget mere multimodale gennem tiden, er i sig selv ikke dårligt. For det første afspejler disse det samfund, eleverne er en del af. For det andet, så er der meget forskning der peger på, at der kan opnås en dybere forståelse hos eleverne, hvis læremidlet er multimodalt, sammenlignet med fx et læremiddel der kun består skreven tekst. Dette hænger sammen med, at eleverne i højere grad skal ræsonnere sig frem til en sammenhæng imellem de forskellige modaliteter, hvilket kræver en større tankevirksomhed. Men til gengæld vil læringsudbyttet i sidste ende være større. Fx kan der være tale om en tekst og et supplerende diagram, et billede og et supplerende, eller modsigende, digt. Men når det er sagt, så er der ingen grund til at afspise eleverne med multimodale læremidler, hvor eleverne vil få det svært med at skille det umiddelbart iøjenfaldende fra det egentligt fagligt relevante. De kan fx have det svært med at finde selve arbejdsopgaverne, fordi disse kan være trykt oven på et billede, hvilket gør opgavenerne sværere at få øje på eller læse.

Hvad burde vi gøre?

Min klare holdning er derfor, at læremidler skal testes af eleverne, og ikke kun af os, lærere eller andre fagfolk, før disse lanceres. Det kan være, at brugertests af læremidler i fremtiden lige netop bliver den nye standard. Men dette er ønsketænkning. Hvad kan vi så gøre, for at gøre det nemmere for eleverne?Under modulet faglig læsning på Lærerseminariet UCL, var jeg så heldig at overvære et foredrag med en garvet dansklærer og læsevejleder på Nymarkskolen i Svendborg igennem ca. tre årtier. Hun understregede vigtigheden af, at vi, lærere, er nødt til at indse, at vi er nødt til at guide eleverne gennem den multimodale jungle. Men for at vi kan lære eleverne at navigere rundt i denne, skal vi selv være klædt på til opgaven, og dette kræver ikke nødvendigvis en bachelor i grafisk design. Vi skal blot selv kikke på, om læremidlet fungerer for os, eller om vi føler en vis irritation ved synet. Er der en rød tråd i designet? Er der farver, og i så fald, bliver de funktionelt anvendt, eller er de der bare som dekoration? Er der billeder, der er interessante, men suger opmærksomheden væk fra det relevante fagstof? Er der noget der indikerer, at graferne bør læses først, eller er det mere hensigstmæssigt at starte med at læse teksten?Først og fremmest skal vi starte med at fortælle dem, hvad formålet med opgaven er, eller rettere sagt, hvad de skal til at lære ved hjælp af læremidlet, og hvorfor dette så gør, at noget bliver relevant, men ikke nødvendigvis interessant. Derefter skal vi fylde hullerne ud de steder, hvor der mangler eksplicitte relationer imellem fx en graf og dertilhørende tekst. Vi skal ligeledes implementere en klassekultur der gør, at vi, i fællesskab med eleverne, kan snakke om, hvordan det perfekte multimodale læremiddel kan se ud, og derefter finde ud af, hvad vi, i fællesskab, kan gøre, så eleverne kan være bedre i stand til at navigere i et læremiddel, hvor dette ikke nødvendigvis imødekommer deres visuelle forventning. Til sidst, men ikke mindst, skal vi give eleverne redskaber til, at de, i sidste ende på egen hånd, kan vurdere, om læremidlet bærer præg af intuitivt design – og i så fald dette mangler, hvordan de så kan hjælpe dem selv til at navigere rundt i læremidlet.

Vi må indrømme, at det er ikke nok med at afspise eleverne med dårligt designede multimodale læremidler, når disse i forvejen kræver en større tankevirksomhed for at blive forstået til fulde. Eleverne bliver udfordret nok i forvejen. Lad os i stedet hjælpe dem på vej igennem den multimodale jungle, indtil brugertests af læremidler bliver den nye standard. Jeg vil dog påpege, at et stærkt intuitivt design ikke alene kan hjælpe eleven med en bedre læseforståelse – der er selvfølgeligt mange andre faktorer med i spillet. Men det ville være med til at hjælpe dem lidt på vej til en bedre læseforståelse.