Debat

Drop de de tvungne læringsplatforme i folkeskolen

Hvis der virkelig skal gøre op med de mange tvungne mål, så er vi også nødt til at skrue helt ned for de læringsplatforme, som lærerne skal krydse de mange mål af i.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folketinget er de blevet enige om at bryde med den voldsomme målstyring, som alle landets skoler har været underlagt. 

3.000 mål er gjort vejledende, men alligevel skal lærerne stadigvæk koble målene til elevernes undervisningsforløb i læringsplatformen. 

Hvis vi virkelig skal gøre op med de mange tvungne mål, så er vi også nødt til at skrue helt ned for de læringsplatforme, som lærerne skal krydse de mange mål af i. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lærerne bruger i dag oceaner af tid på de digitale læringsplatforme. Jeg husker tydeligt hvor mange forskellige opgaver jeg som folkeskolelærer skulle finde tid til og i dag er forberedelsestiden endnu mere presset. Derfor skal skolerne selv bestemmer i hvor høj grad læringsplatformene skal bruges.    Målstyringsregimet var et historisk opgør med metodefriheden, og det er helt afgørende, at vi igen giver lærerne mere frihed til bruge deres faglighed og erfaring, når de skal tilrettelægge elevernes undervisning.

Læringsplatformene er også socialt skæve. Mange forældre forstår dem simpelthen ikke. Og så er de tidsrøvere for lærerne. 

I øjeblikket holder byrådskandidaterne skåltaler omkring tillid. Men vil de andre partier konkret være med til at give tilliden tilbage til lærerne og forældrene og droppe den tvungne brug af bestemte læringsplatforme. Det håber jeg.