Lejrskoler

Lærer Stine Balleby Bloch lavet et væddemål med eleven Frederik om, hvem der er bedst til minigolf. Frederik glæder sig egentlig mest til at komme hjem fra lejrskole, men udfordringen gør ham alligevel mere begejstret.

Lejrskole er en modenheds­maskine: Både lærerigt for eleverne - og forældrene derhjemme

Det er højsæson for lejrskoler, en vigtig tradition, der både er god for undervisningen, dannelsen og elevernes sammenhold, siger lærer Stine Block, der skal afsted med sin 4.-klasse.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Det er ligesom at have weekend med hele klassen”.

Sådan siger 10-årige Sara. Sammen med resten af 4.a fra Ishøj Skole står hun tirsdag morgen på Ringsted Station og venter på næste tog mod Fyn.

Der er kun en halv time siden, at forældrene vinkede farvel i afgangshallen på Høje Taastrup Station, og efter en tur i regionaltoget har lejrskolestemningen allerede bredt sig blandt eleverne. To drenge har spillet bilkort, andre har nået at fortære en hel del slik fra medbragte poser, og de fleste har bare snakket om løst og fast. Ikke mindst om, hvad de glæder sig til ved turen.

Sara glæder sig allermest til at klassen skal spille minigolf på en campingplads, der ligger tæt på den spejderhytte på Thurø, hvor eleverne skal overnatte. Og så glæder hun sig til hyggesnakken i sovesalen om aftenen, fortæller hun.

Flere af eleverne har jo aldrig prøvet at rede deres egen seng

Lærer Stine Balleby Bloch

4.a er bare én af mange folkeskoleklasser, der tager på lejrskole i denne måned. Tal fra DSB's analyseafdeling, som Folkeskolen har fået adgang til, viser, at september er den absolutte højsæson for lejrskoler skarpt forfulgt af maj. I løbet af de seneste tre år har 82.552 lærere og elever fra danske grundskoler således benyttet sig af DSB's mulighed for gratis transport til og fra lejrskoler alene i september. 

Undervisningen flytter ud

Tre dages udflugt med overnatning gør ganske rigtigt noget godt for klassefælleskabet, fortæller klasselærer i 4.a. Stine Balleby Block. Hun har arbejdet på skolen i 19 år og har været på fire-fem lejrskoleture.

”Vi oplever næsten altid nogle nye spirende venskaber, nogen som har fået øjnene op for en klassekammerat, som de ikke har haft så meget med at gøre før. Og jeg forventer da også, at det en endnu mere sammentømret klasse, jeg har med hjem igen”, siger Stine Balleby Block.

Tirsdag tog 4.a på Ishøj Skole på lejrtur til Thurø.

Men selvom det er hyggeligt, er lejrskolen langt fra en weekendtur, fortæller Stine Balleby Block.

”Lejrskolen kan jo bringe undervisningen ud et andet sted, end eleverne er vant til”, siger læreren, der sammen med sin kollega har brugt mange timer på at forberede turen, så der er masser af fagligt indhold.

Minigolf er første punkt på programmet, når klassen ankommer til Thurø, men eleverne skal også i gang med deres lejrskoleavis, der er en opfølgning på et avistema, som Stine Balleby Block har haft med klassen i dansk. Og næsten hele næste dag kommer til at gå på Naturama, et naturfagligt museum i Svendborg, hvor eleverne blandt andet skal se levende kæmpeedderkopper og dissekere fisk, fortæller klasselæreren.

”De har et rigtigt godt undervisningsforløb om fisks anatomi. Jeg underviser i natur/teknologi, men fisk er ikke lige det, jeg er allerskrappest i, så det er jo fedt, at man kan trække på nogle super kompetente personer, der kan overtage undervisningen”, siger hun.

Lejrskoler er en slags dannelsesprojekt

På Ishøj Skole kommer eleverne typisk på to lejrture i løbet af skoletiden, fortæller Stine Balleby Block.

Den første kan lærerne lægge i 3. eller 4. klasse, og den sidste ligger som regel i 8. klasse, men ind imellem også i 9.

”Lærerne vurderer, om klassen er modne nok til at tage af sted. I denne her klasse er der mange, der er født sent på året, så vi vurderede allerede i 2. klasse, at de først skulle afsted i 4.”, fortæller hun.

For lejrskoleturen er også en slags dannelsesprojekt, hvor eleverne prøver at stå lidt på egne ben uden forældrenes indblanding. Når klassen ankommer til spejderhytten på Thurø, står der for eksempel sengeredning og madlavning på programmet. Undervejs skal de være med til at lave aftensmad, og hver morgen skal de smøre deres egen madpakke. Torsdag, på lejrskolens sidste dag, skal eleverne også rydde op og gøre rent i hytten, inden de igen vender næsen hjemad.

Sara på ti år synes, det er svært at sige farvel til sin mor, da klassen skal afsted på lejrskole. Efter en halv times togtur er humøret dog meget bedre.

”Lejrskole handler jo på en måde også om at give eleverne noget selvstændighed, hvor de får nogle ærinder og opgaver, som de skal klare, og hvor de får en oplevelse af at kunne mestre noget”, siger Stine Balleby Block.

Elevernes begejstring smitter, og Stine Balleby Block glæder sig altid til at komme afsted. Selvom lige præcis den almendannende del af lejrskolen koster en masse energi for læreren.

”Hvis du synes, at dit navn bliver nævnt mange gange i klassen, så er er det ingenting i forhold til at være på lejrskole”, siger hun grinende og tilføjer: 

”Flere af eleverne har jo aldrig prøvet at rede deres egen seng, og jeg ender også tit med at stå for madlavningen sammen med dem”.

Elever er mere usikre

Der er kun to ting, der for alvor har ændret sig, siden Stine Balleby Block tog på lejrskole som lærer for første gang, fortæller hun.

”Der er kommet flere beskeder fra forældrene om ting, man som lærer skal tage hensyn til. Og så er der nok flere usikre elever i dag, end der var tidligere”, siger hun. Altså elever, der synes at det er svært at sove et andet sted end sine forældre. En af dem er Naja på 10 år.

Hun glæder sig til lejrskolen, men lige i ankomsthallen på Høje Taastrup er hun også tydeligt bekymret over, at skulle afsted uden forældre og uden sin mobiltelefon.

”Jeg er lidt nervøs, fordi at man ikke kan holde kontakten til sine forældre”, siger Naja. Hendes mor Mia Lund, synes også, at det er svært at skulle give slip på sin datter denne morgen.

”Det er svært, at man ikke kan holde kontakten. De har ikke mobiltelefon med, så man kan ikke lige skrive godnat, når hun skal sove, og man er der ikke, hvis der nu sker noget”, siger Mia Lund, der til daglig arbejder som støttepædagog og musiklærer på en skole i Greve.

”Det er svært, at man ikke kan holde kontakten. De har ikke mobiltelefon med, så man kan ikke lige skrive godnat, når hun skal sove, og man er der ikke, hvis der nu sker noget”, siger Mia Lund, der er mor til Naja, og som til daglig arbejder som støttepædagog og musiklærer på en skole i Greve.

Selvom det er hårdt at sige farvel, synes Mia Lund, at lejrskolen er en god ting.

”Det er både lærerigt for børn og forældre. Det er godt, at vi forældre øver os i at slippe kontrollen lidt”.

Sara, der er i så strålende humør på Ringsted Station, var også mere skeptisk, da hun stod på Høje Taastrup.

”Jeg er ked af det, fordi jeg skal være langt væk fra min mor”, sagde Sara stadig med våde striber på kinderne, efter at følelserne fik frit løb i mors favn.

Men en halv time senere i Ringsted er stemningen vendt, og refleksionerne om savn lyder sådan her,

”Lige nu vil jeg gerne have mine forældre, men når jeg kommer hjem, er det nok klassen jeg savner”, siger hun.