Selvom de danske elever i 8. klasse først får mulighed for at stemme ved et Europaparlamentsvalg i 2029, er det alligevel et relevant pejlemærke, om de unge forventer at stemme ved kommende EU-valg.
For det siger noget om de unges syn på EU, og her ser det ud til, at de danske elever har et noget kompliceret forhold til den Europæiske Union.
For selvom de unges følelse af europæisk
identitet er blevet større, er opbakningen til at skulle stemme er faldende, viser den nyeste internationale mål ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og politiske engagement.
”Det er et udtryk for, at den demokratiske dannelse af unge forandrer sig i disse år. Når vi spørger til, om de taler med hinanden om politik og lignende, så er svaret ja. Men der er en afmatning i forhold til nogen af demokratiets formelle, konventionelle former - for eksempel valg”, siger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og forsker tilknyttet den danske del af undersøgelsen, når han skal give et bud på, hvorfor danske unge ikke forventer at stemme ved EU-valg, når de bliver gamle nok.
Han understreger, at selve undersøgelsen ikke kan vise ret meget om årsagen til, at de danske elever ikke tror, de gider bevæge sig ned i stemmeboksen, når der er valg til Europaparlamentet. Det handler blandt andet om, at de ikke gider politisk fnidder.
”Undersøgelsen kan ikke vise hvorfor unge i hele Europa regner med at deltage mindre i EU-valg i 2022, end de gjorde i 2016, men baseret på andet forskning kan jeg godt give et bud: Der er en faldende tendens blandt unge til at ville identificere sig med at være en aktiv, demokratisk engageret borger, og den slår også igennem i deres forventning om at stemme ved EU-valg, når de bliver voksne”.
De 6 vigtigste resultater
1) Fra ICCS 2009 over ICCS 2016 og til ICCS 2022 er de danske elevers følelse af europæisk identitet steget markant. Alligevel placerer de danske elever sig kun lige over det europæiske gennemsnit. Den europæiske identitetsfølelse er stærkere i både Norge og Sverige.
2) De danske elever oplever, at omfanget af undervisning om Europa er uændret fra 2016 til 2022. De danske elever opnår et gennemsnitligt resultat, når de vurderer omfanget af undervisning i skolen om emner, der relaterer sig til Europa. I Sverige og Norge oplever eleverne at få mere undervisning i emner om Europa.
3) Den forventede valgdeltagelse ved kommende Europaparlamentsvalg er faldende blandt de danske elever. Samme tendens findes i andre EU-lande, herunder i Sverige. Der er dog flere af de danske 8.-klasseselever, der regner med at stemme i fremtiden end det europæiske gennemsnit.
4) På spørgsmål om fælles europæiske regler for samarbejde om uddannelser, forsvar, terrorisme, ulovlig indvandring, flygtninge, mindskelse af ulighed og bekæmpelse af sygdomme, placerer de danske elever sig meget markant under det europæiske gennemsnit. I forhold til samarbejde om miljø og klimaforandringer er de danske elevers tilslutning også under det europæiske gennemsnit, men i mindre grad. De danske elever ser desuden i mindre grad end de fleste andre landes elever fordele ved arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Europa.
6) De danske elever har nogle af de mest positive forventninger til Europas fremtid, både når det gælder positive forventninger (om samarbejde, fred, forurening, demokrati med mere) og fraværet af negative forventninger (om racisme, terrorisme, ulighed, smitsomme sygdomme med mere).
Se alle resultater her
Norge og Sverige har fået mere EU-undervisning
Mere end 82.000 skoleelever på 8. klassetrin i 19 europæiske lande har deltaget i undersøgelsen, hvis hovedresultater blev offentliggjort i november.
Undersøgelsen har også en del, der specifikt omhandler elevernes syn på EU, og den del af undersøgelsen blev offentliggjort i sidste uge.
Undersøgelsen viser, at de danske elever har store forventninger til Europas fremtid, og de ser sig i høj grad som europæere.
Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, viser resultaterne. Også når man sammenligner med eksempelvis Norge og Sverige.
”Jeg vil gerne understrege, at generelt er tilslutningen til fælles EU-regler og fri bevægelighed høj, også blandt danske unge – den er bare ikke så høj som i de andre undersøgte lande”, forklarer Jonas Lieberkind.
”Men det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at vi ligger så relativt forskelligt fra de andre nordiske lande, når vi nu har lande og skolesystemer, der minder om hinanden”, siger han.
En mulig årsag er ifølge Jonas Lieberkind indholdet af elevernes samfundsfagstimer. Her hæfter han sig nemlig ved, at svenske og norske unge oplever, at de får mere undervisning i europæiske spørgsmål, end de gjorde tidligere. Det oplever danske elever ikke.
”Det kan man overveje, om der er en sammenhæng i. Dér er i hvert fald noget med, at EU’s betydning og magt er blevet større, men det afspejles ikke i den danske undervisning, måske i modsætning til i Norge og Sverige. Forbliver undervisningen om EU den samme, selv om omstændighederne omkring EU har forandret sig? Det er en diskussion værd”, peger han på.
Et kompliceret forhold til EU
De danske elevers oplevelse af og syn på Europa og EU er sammensatte og kan umiddelbart forekomme modsigende, mener lektoren.
”De danske unge kan i høj grad identificere sig med de abstrakte forhold, som knytter sig til Europa".
"Omvendt har de vanskeligere med at identificere sig med det konkrete samarbejde, fælles regler og de fordele ved samarbejdet, som forudsættes for at indløse disse abstrakte oplevelser og forventninger”, siger han.
Der er næste gang EU-valg den 9. juni i år.
Fakta om undersøgelsen
- ICCS (International Civic and Citizenship Education Study) er en international undersøgelse, der kortlægger 8. klasseelevers politiske engagement og demokratiske dannelse i en række lande. Den sammenligner unges viden om, indstilling til og deltagelse i demokratiet.
- ICCS er den største internationale undersøgelse af unges demokratiske dannelse og medborgerskab.
- ICCS undersøger, analyserer og monitorerer unges betingelser for politisk socialisering og demokratisk dannelse, grundskolernes arbejde hermed og udviklingen af dette over tid.
- Mere end 82.000 skoleelever fra 8. klassetrin fra mere end 3.400 skoler fordelt på 23 lande, hovedsageligt Europa, har deltaget. Danmark deltog i 2022 med 4769 elever fra 249 klasser fordelt på 134 skoler over hele landet.
- ICCS-undersøgelsen blev første gang gennemført i 2009, anden gang i 2016 og tredje gang i 2022.
- ICCS gennemføres i regi af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement).
Kilde: dpu.au.dk
