Takket være den teknologiske udvikling krydret med en tidlig indsats hører hørehæmmede børn langt bedre end tidligere. De bliver derfor i højere grad inkluderet i almenskolen. Men de hører stadig ikke normalt, så hvis du har en eller flere elever med hørenedsættelse i din klasse, bør både du, dine kolleger og de andre elever støtte op om, at I får et godt lytte- og læringsmiljø.

I står ikke på bar bund, for der er hjælp at hente i en guide, som Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense og Fredericia har udarbejdet sammen med eksperter i Tyskland, Finland og Slovenien i det treårige Erasmus+ projekt Trap Up (Transnational Professional Upgrading Project).

Første skridt er at gennemgå klasseværelset ved hjælp af en tjekliste med underpunkterne:

• God akustik og begrænset støj.
• God udnyttelse af høreteknologi.
• God udnyttelse af det høretekniske udstyr.
• God placering i klasseværelset.
• Gode lysforhold.
• Visualisering i undervisningen.
• Tolkeservice.

Hvert punkt indeholder spørgsmål

Hvert punkt indeholder en række spørgsmål, som I kan krydse ja, nej eller ukendt til. For eksempel spørges der under ’God akustik’ og begrænset støj til:

• Benyttes der normal talestyrke i klasseværelset (lærere og elever hæver kun sjældent deres stemmer)?
• Taler kun det antal personer ad gangen, som undervisningen fordrer?
• Er der akustiklofter (lofter lavet af lydabsorberende materiale)?
• Er der lydabsorberende vægpaneler eller opslagstavler?
• Der høres ikke efterklang, rungen eller ekko?
• Er der tæpper eller lydabsorberende gulve?
• Er der filtdupper eller tennisbolde under stoleben på hårde gulve?
• Er der åbne hylder og reoler med materialer?
• Er der gardiner og/eller andre bløde eller polstrede elementer?
• Er der underlag på bordene (til terninger, 6-bricks, madkasser og skriveredskaber)?
• Støj udefra, for eksempel trafikstøj og skolekammerater i skolegården, kan ikke høres eller kun høres svagt?
• Lyde fra nabolokalet/gangen kan ikke høres eller kun høres svagt?
• Lys- og ventilationssystemer i klasseværelset er stille?
• AV-udstyr er stille under brug og slukket, når det ikke bruges?

Har eleven en stille sidemand?

På samme måde spørges der under ’God placering i klasseværelset’ til:

• Sidder eleven forrest?
• Har eleven en stille sidemand?
• Har eleven solen i ryggen?
• Kan eleven tydeligt høre og se læreren?
• Kan eleven høre og se alle sine klassekammerater?

Lav klare regler for samtalen

Har du krydset af ved ’nej’ eller ’ukendt’ til nogle af spørgsmålene, behøver du ikke fortvivle. Trap Up-projektet har også udarbejdet inspiration til, hvordan I kan forbedre forholdene.

I kan for eksempel anvende pædagogisk støjdæmpning. Det kan være:

• Lav klare regler for samtalen.
• Brug en ’talesten’ (kun den, der har stenen i hånden, må tale).
• Hav alle materialer klar, inden undervisningen begynder.
• Skriv en liste over materialer op på tavlen i begyndelsen af lektionen.
• Brug et lærings-ur til at vise længden af arbejdsperioden.
• Brug lydsvage undervisningsmaterialer, for eksempel terninger af gummi fremfor af plastik eller træ.

Miljøet omkring eleven skal evalueres

Et godt lytte- og læringsmiljø skabes ikke én gang for alle. Derfor skal det evalueres med jævne mellemrum.

Også her er der hjælp at hente på Trap Up-projektets hjemmeside, hvor du finder et evalueringsskema:

Er der foretaget ændringer indenfor:

• Akustik og støj?
• Høreteknologi?
• Høreteknisk udstyr?
• Klasseindretning/placering?
• Lys?
• Visualisering?
• Tolkning?

Skemaet spørger også til, om ændringerne har forbedret den hørehæmmede elevs deltagelse, opmærksomhed og trivsel.

Til hvert spørgsmål kan du svare ja eller nej og på den måde danne dig et overblik over, hvad der er forbedret, og hvor der endnu er mangler.

Du kan se hele tjeklisten og læse inspirationsteksterne til de enkelte punkter i guiden Godt lytte- og læringsmiljø.