Merete Riisager har selv været elitesvømmer og ved derfor, hvor svært det kan være at kombinere træning og skole.

Riisager vil gøre det lettere at få tid til både eliteidræt og skole

Undervisningsminister Merete Riisager lancerer senere på dagen i dag en vejledning til både elever, skoler, forældre og idrætsklubber, der tydeliggør mulighederne for at kombinere skolegang med eliteidræt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det skal være muligt at kombinere en god og ihærdig indsats i både skolen og på fodboldbanen uden at gå på kompromis med det gode børneliv. Jeg har selv været elitesvømmer ved siden af skolen og ved, hvor svært det kan være at få det hele til at gå op i en højere enhed. Med det nye vejledningsmateriale håber jeg, at vi kan inspirere og hjælpe med at binde skole og eliteidræt sammen. Det må gerne være hårdt, men det skal være muligt", siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

På Emu'en har Undervisningsministeriet derfor samlet juraen i forhold til at kombinere eliteidræt med skolegang, praksisfortællinger til inspiration og en såkaldt speeddrawing, der i tegninger fortæller om en elevs hverdag i balancen mellem skole og idræt. 

Blog: Elitesport og idrætsundervisning - hvordan kombineres det?

 

Læs mere

Materialet på emu.dk