Motionsdag

”Eleverne står for alt input. Vi lærere er kun med for at hjælpe med alt det organisatoriske", siger Morten Øgaard, der er Nicoline Olesens idrætslærer.

Her står elever for motionsdagen: Vi ved, hvad der er sjovt, og hvad der ikke er

På Skovboskolen er planlægningen af den årlige motionsdag overladt til 9. klasserne. Formålet er at forberede dem til deres afsluttende idrætseksamen.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag står den på skolernes årlige motionsdag for 650.000 elever.

På Skovboskolen i Køge Kommune hopper eleverne også i idrætstøjet i dag, og her er planlægningen af dagen lidt anderledes end på mange andre skoler. 

For siden 2010 har det nemlig været de ældste elever på skolen, der har stået for den traditionsrige dag.

Morten Øgaard, der er idrætslærer for 9. årgang på skolen, forklarer, at hovedformålet er at give eleverne erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere en større begivenhed for at forberede dem til deres idrætseksamen.

”Vi ruster vores elever til at gå op til idrætseksamen ved at bede dem om at planlægge noget, der minder om det slutprodukt, de skal levere der”, siger han.

Har selv "været i de smås sko"

Gennem årene har dagen budt på et hav af forskellige aktiviteter som løb, cykling, svømning, atletik og gokarts. Fælles for alle årene har dog været, at det hele er en stor konkurrence mellem alle skolens elever.

Nicoline Olesen er en af de elever, der har været med til at planlægge dagen i år. Sammen med resten af sin årgang har de besluttet at genbruge sidste års model, hvor man dyster med sin venskabsklasse, så de ældre og yngre elever er sammen på kryds og tværs.

”Alle ser lærerne hver dag, men det er ikke så tit, at for eksempel 0. klasserne ser 9. klasserne – det er med til at skabe et større fællesskab på skolen”, siger hun.

Skolernes motionsdag siden '82

Skolernes motionsdag blev oprindeligt stiftet i 1982, og i dag deltager 96 procent af Danmarks folke-, fri-, privat- og specialskoler. I år er temaet til den aktive dag relationer mellem store og små elever.

Kilde: Dansk Skoleidræt

Igen i år skal der dystes i en bred vifte af aktiviteter, som indebærer alt fra klassikerne fodbold og forhindringsbane til mere utraditionelle aktiviteter som kartoffelløb.

"Det har været megafedt alle de andre år. Det er en dag, jeg altid har glædet mig til, fordi den har været helt anderledes – og uden lektier selvfølgelig", siger Nicoline Olesen om alle de motionsdage, hun selv har været med til.

”Vi er de perfekte arrangører, fordi vi selv har været i de smås sko som deltagere og derfor ved vi, hvad der er sjovt, og hvad der ikke er”, fortæller hun.

”Jeg har altid glædet mig til, at det blev min tur"

Nicoline Olesen fortæller, at hun har set frem til, at det blev hendes tur til at stå for motionsdagen.

”Jeg har altid glædet mig til, at det blev min tur til at være en af de store, der skal tage ansvar og planlægge en fed motionsdag for resten af skolen”, siger hun og understreger, at hun ikke tror, hun er den eneste, der har det sådan.

9. klasserne får omkring fire idrætstimer stillet til rådighed til projektet, hvor lærerne blander sig så lidt som muligt.

”Eleverne står for alt input. Vi lærere er kun med for at hjælpe med alt det organisatoriske, da vi jo har prøvet det før,” siger idrætslærer Morten Øgaard.

Som det bør være, har den store konkurrence selvfølgelig også præmier. Og hvad er bedre end slik og sodavand efter en lang aktiv dag?

”Vi er en skole med en nærmest asketisk kostpolitik, men én gang om året bryder vi med den og uddeler præmier, der rent faktisk er værd at vinde”, siger Morten Øgaard og fortæller grinende, at det trods alt er mere motiverende at kunne vinde en cola end en gulerodsstav.

Til hans store ærgrelse står idrætseksamen, som eleverne forbereder sig til med dagen, til at blive afskaffet fra næste skoleår. 

Men om de på Skovboskolen holder fast i konceptet, når eksamen er væk, har de ikke snakket om endnu.