»Hej Jacob. Skal vi begynde, hvor vi slap sidst? Jeg er lidt spændt på, om du holder fast ved dine planer?«

»Det gør jeg. Jeg vil på htx«.

Det er første skoledag efter vinterferien, og der har været lidt kø uden for uddannelsesvejledningen på Birkelundskolen i Holstebro, men nu er Birgitte Køcks parat til at snakke med endnu en elev. Hun skal i løbet af seks timer have besøg af alle elever i 9.b for at tjekke, at deres uddannelsesplaner er i orden, så de kan blive skrevet ind på nettet og efterfølgende digitalt kan blive sendt til elevernes ungdomsuddannelser.

»Du er jo stærkt ordblind, og jeg kan se, at du har fået skrevet det ned i din uddannelsesplan. Det er fint. Kan du huske, at vi har snakket lidt om, hvad du har brug for af hjælpemidler på htx?«

»Ja ... it-rygsækken hjælper mig med at få læst tekst op fra fysik- og matematikbogen, og hvad der ellers er. Den er god til alle fag«.

»Du er altså meget afhængig af den?«

»Ja, det er 100 procent sikkert, at det ikke ville gå uden den«.

»Godt, så skal vi være sikre på, at du kan få den eller få en magen til, når du skal på htx«.

»Hvordan gør man det?«

»Du og dine forældre skal beskrive i din uddannelsesplan, hvorfor den er vigtig. Skolepsykolog Vagn Palle skal skrive en PPR-udtalelse (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og vi skal have udtalelser fra dine lærere og Mogens Beck, skolelederen«.

»Okay«.

»Det er altså dokumentation, der er brug for, så htx kan få bevilget hjælpemidlerne til dig«.

Jacob og hans uddannelsesvejleder snakker videre om, hvem der skal gøre hvad, og hvornår tingene skal være på plads.

Samtalen varer en lille halv time. Jacob har på det sidste været forbi uddannelsesvejledningen flere gange, og han har også snakket med studievejlederen på Holstebro Tekniske Gymnasium, både alene og sammen med sine forældre, der bakker positivt op om vejledningsarbejdet. Han og forældrene er derfor godt inde i tankegangen om, hvad der skal ske, for at han kan få en god start på htx.

Bagefter dukker der to elever op, der gerne vil snakke med uddannelsesvejlederen sammen. De har begge styr på deres fremtidsplaner, og Birgitte Køcks kan i store træk nøjes med at læse den A4-side, som deres uddannelsesplan fylder, og bagefter ønske dem held og lykke fremover med deres gymnasiale uddannelser.

Et par timer senere har den sidste elev forladt kontoret, og uddannelsesvejlederen kan gå 50-60 skridt hen ad gangen for at mødes med lærerteamet i 9.b. Sammen skal de finde ud af, om elevernes uddannelsesplaner holder. Om nogen skal til optagelsesprøve, og om man skal forsøge at få nogle til at ombestemme sig. Enkelte forældre skal have en opfordring til at komme forbi vejledningen, når der et par dage senere er skole-hjem-samtaler.

Inden da har Birgitte Køcks et par arbejdsdage på UU-Center Nordvestjylland (Ungdommens Uddannelsesvejledning), hvor hun skal snakke med unge, der er droppet ud fra en ungdomsuddannelse, eller som aldrig er kommet i gang, og sidst på ugen har hun sin faste træffetid på en anden af Holstebros skoler.

Birgitte Køcks er uddannelsesvejleder på fuld tid, men indtil 2004 var hun lærer og skolevejleder på Birkelundskolen.

»Dengang var fordelen, at jeg var tæt på eleverne. Især dem, som jeg selv underviste, men skal du arbejde professionelt, er det nødvendigt at kunne koncentrere sig om én profession. Som uddannelsesvejleder er det væsentligt at møde de unge uden en lærers løftede pegefinger og se det hele udefra. I dag ved jeg meget mere om, hvordan jeg vejleder uden konflikter, og hvordan jeg får eleverne hjulpet bedst muligt, og der er stadig et positivt og vigtigt samarbejde mellem skole, forældre, elever og mig«.

Det er en stående diskussion blandt medarbejderne på UU-Center Nordvestjylland, om det er bedst at kombinere vejledning med lærerjobbet eller ej.

Birgitte Køcks er ikke i tvivl. Heltidsvejledning giver stordriftsfordele, mener hun. Man kan koncentrere sig om sit arbejde, planlægge fælles for flere skoler og i større omfang overføre viden og erfaring fra den ene vejledningssituation til den anden.

»Der er tale om to forskellige job, og selvom du som kombinationsansat har tætte forbindelser til en enkelt skole, så hjælper det ikke i forhold til vejledning på andre skoler. Tværtimod. Du kan næsten ikke undgå at favorisere din egen skole«, siger hun.

Nok er lærer- og vejlederjobbene forskellige, men de indeholder begge noget, som Birgitte Køcks er meget glad for.

»På sin vis beskæftiger du dig med det samme: At hjælpe eleverne videre med henholdsvis at blive dygtigere og at få en uddannelse. Forskellen er, at vejledningen er individuel, og at vi her skal koncentrere os om de elever, der har størst behov«.

Vejen til at blive professionel er gået over en pædagogisk diplomuddannelse. Den er Birgitte Køcks glad for, men hun er ikke videre begejstret for de betingelser, som uddannelsen blev taget under. Hun har selv skullet betale for den tid, som hun har brugt.

»Jeg ønskede selv at tage diplomuddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder og tog det som en chance for at blive klogere, men det var småtræls ikke at få uddannelsen betalt, når man forventer, at vi tager den. Nye uddannelsesvejledere får 30 timer per modul som kompensation til at tage uddannelsen, men det står ikke mål med indsatsen. Jeg har brugt cirka et par timer om dagen plus rigtig mange weekender i halvandet år. Jeg er glad for at have taget uddannelsen, men det har trukket tænder ud og er gået ud over familien. Det havde været fair, hvis vi havde fået timerne til det, ud over at det har givet lidt ekstra i lønningsposen«, siger uddannelsesvejlederen.

Der er mange udfordringer i at vejlede unge til uddannelse og erhverv. En af de mindre givende er at skulle takle negative forældre med for høje eller forkerte forventninger.

»Forleden ringede en mor, der ville have mig til at tjekke, om hendes søn fik noget at spise. Han var i erhvervspraktik en uge hos militæret, og jeg var sikker på, at han ikke sultede. Moren mente, at jeg ikke tog hende seriøst, og hun helmede ikke, før jeg havde lovet at ringe til obersten. Heldigvis er de fleste forældre mere forstående over for, hvad uddannelsesvejlederes arbejde handler om«.

Succesoplevelser? Det er, når min uddannelsesvejledning gør en åbenlys forskel. En af dem, som Birgitte Køcks husker tydeligt, drejede sig om en pige, som ikke trivedes i skolen. Både lærere og forældre tvivlede på, om hun overhovedet kunne komme videre og få en uddannelse.

»Hun blev dog lidt fanget af enkelte fag, blandt andet engelsk. Jeg fik hende derfor i erhvervspraktik som oversætter, og det blev hun grebet af. Bagefter vejledte jeg hende til at tage en hhx. Det viste sig at være det rigtige, og hun knoklede med fagene«.

Da pigen sidste år fik sin hue, var det lige før, Birgitte Køcks kneb en tåre. Den fornemmelse er ikke det værste at opleve, når man vejleder fra morgen til aften omkring uddannelse og erhverv. |