»Jeg mærker helt sikkert en nervøsitet fra forældrene i forhold til, hvad der bliver forventet af dem. Og en uvished om, hvad de som forældre skal gøre for at kunne drage mest udbytte af samarbejdet«, siger Gitte Loftager.

Hun er klasselærer for en 7. klasse på Birkelundskolen i Holstebro, hvor hun har arbejdet siden 1996. Derudover er hun også AKT-vejleder i det kommunale adfærd-kontakt-trivsels-team og har arbejdet med skole-hjem-samarbejde i en årrække.

Hun genkender forældrenes usikkerhed om skole-hjem-samarbejdet.

Det gode skole-hjem-samarbejde handler om at vise forældrene, at læreren kun vil barnet det bedste, mener hun.

»Vi skal vise forældrene, at vi holder af de børn, vi har med at gøre. Det skal forældrene kunne mærke. Når først det sker, så forsvinder nervøsiteten. De skal vide, at vi vil fremhæve de gode ting og tage udgangspunkt i det positive og ikke bare finde ting, vi kan dunke dem oven i hovedet med«.

Derfor bruger hun også meget tid på at opbygge et tillidsfuldt forhold til alle forældrene fra den dag, hun modtager klassen.

»Når jeg modtager en klasse første gang, så har jeg det rigtig godt med at få talt igennem, hvilke forventninger vi har til hinanden. Forældrene skal vide, at jeg ønsker en god dialog mellem dem og mig, så de ikke føler, at de bliver afhørt til en skole-hjem-samtale. Derfor får de også lov til at maile eller ringe til mig, og jeg spørger, om jeg må gøre det samme, hvis det bliver nødvendigt«.

Gitte Loftager mener, at et godt samarbejde afhænger af elevens deltagelse og indflydelse, særligt de store børn. Derfor arbejder hun også sammen med eleverne om en elevplan, hvor hun og eleverne i fællesskab bliver enige om nogle faglige mål to gange om året.

»Som lærer har jeg ikke svaret på, hvad der er det rigtige for barnet. Det finder jeg først ud af ved at tage en åben dialog om det med barnet, hvor vi så forhåbentlig kan blive enige om at sætte nogle mål sammen. De mål tager jeg med til skole-hjem-samtalen, hvor jeg taler med forældrene og hører dem, om de er enige i, at det er den vej, vi skal gå«.

Nyhedsbreve er hun helt gået væk fra at bruge, men benytter i stedet forældreintra. Hun har tidligere brugt nyhedsbreve hver 14. dag, men foretrækker nu den daglige dokumentation, hvor hun også kan tage kontakt direkte, hvis det bliver nødvendigt. Og det er også det, forældrene foretrækker, siger hun.

»Jeg venter ikke til en skole-hjem-samtale, hvis der er behov for et møde nu og her. Så inviterer jeg gerne. Det nytter heller ikke noget, at forældrene bliver overraskede over at få noget vigtigt at vide, som de ikke havde forventet. Så skal det være italesat langt tidligere«.

Gitte Loftager er ikke en af dem, der efterlyser mere »hjem-skole-samarbejde«. I sit eget tilfælde oplever hun tværtimod, at forældrene er mere end villige til at tage kontakt til hende, hvis de føler behov for det. For det har hun nemlig selv givet dem lov til.

»Nogle forældre spørger mig, om det er okay, at de sender mig en mail - ja, selvfølgelig er det okay. Jeg mailer tilbage, når jeg har tid. De må gerne maile hver dag, hvis de har behov for det, men det kan godt være, at jeg sætter en stopper for det, hvis jeg synes, det bliver for meget. Det vigtigste for mig er bare at få sagt til dem, at de ikke kan gøre noget forkert over for mig. Jeg fortæller dem det, hvis jeg synes, det er forkert. Det kommer der ikke en negativ stemning ud af, men tværtimod en mere imødekommende og åben dialog«.

Hun medgiver dog, at netop hendes klasses forældre formentlig er mere engagerede end de fleste.

»Min forældregruppe er meget aktiv, da jeg er klasselærer for en særlig sportsklasse på Birkelundskolen. Her er forældrene meget aktive omkring deres børns skole, og de er gode til at spørge ind til, hvad vi arbejder med i timerne, for eksempel hvis der er noget, de er interesserede i, men som de ikke helt forstår«, siger Gitte Loftager.

Hvis hun selv skal komme med gode råd til kollegerne, vil hun ligesom Karen Ida Dannesboe plædere for, at hver enkelt lærer overvejer hvordan de vil gribe det an, hvad de vil med samarbejdet, og hvordan de bruger skole-hjem-samtalerne.

»Forud for skole-hjem-samtalerne må læreren have en strategi for, hvad den pågældende vil opnå, og det skal forældrene også have klar besked om. Inden samtalerne har jeg ofte selv informeret forældrene om, hvad jeg kunne tænke mig at snakke med dem om, så de også selv kan nå at forberede sig og kender tidsrammen - og husk at gøre det lidt hyggeligt, så forældrene føler, at de er velkomne«. |

Læreren:

Gitte Loftager er uddannet lærer fra Skive Seminarium i 1996 med linjefagene dansk og billedkunst, hvorefter hun fik job på Birkelundskolen i Holstebro. Her blev hun som 26-årig klasselærer i en 1. klasse.

I de sidste tre år har hun ud over at være lærer på Birkelundskolen været en del af Holstebros kommunale AKT-team. De er fire personer i teamet.

»Forældrene skal vide, at jeg ønsker en god dialog mellem dem og mig, så de ikke føler, at de bliver afhørt til en skole-hjem-samtale« Gitte Loftager»Jeg venter ikke til en skole-hjem-samtale, hvis der er behov for et møde nu og her. Så inviterer jeg gerne. Det nytter heller ikke noget, at forældrene bliver overraskede over at få noget vigtigt at vide, som de ikke havde forventet. Så skal det være italesat langt tidligere« Gitte Loftager