Eleverne har designet og indrettet deres huse i grupper og bygget små møbler til dem. På taget er der solceller og huset er lille for at gøre det bæredygtigt, og det er der meget læring i for eleverne, fortæller lærer Peter Faaborg. For så kan de tage snakken om, hvorfor der ikke er plads til kæmpe fladskærm og boblebad, som nogle prøver at tegne ind fra starten.
Skoleelever bygger små huse på erhvervsuddannelsen
Man kan lære meget af at bygge sit eget bæredygtige hus i størrelsesforholdet 1:10, og det er, hvad 5.-klasserne i Guldborgsund Kommune har gjort i et tværfagligt samarbejde mellem skolen, kommunen og Erhvervsuddannelsen Celf.
3Først har 5.-klasserne på Nørre Alslev Skole på Falster lært om størrelsesforhold i matematik. Derefter har de i håndværk og design tegnet præcise plantegninger og designet deres egne huse. Så skulle der designes og fremstilles små møbler i træ og tekstil. Og så var det afsted til Erhvervsuddannelsen Celf, hvor eleverne havde en hel dag sammen med undervisere og studerende til at bygge deres egne bæredygtige små huse i størrelsesforhold 1:10.
Projektet Tiny Houses er et samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, kommunens skoler og Center for Erhvervsrettede uddannelser Celf, hvor elever får lov til at prøve kræfter med at designe og bygge små huse i et forløb tilrettelagt af Celf.
Det er tredje gang i år, at håndværk og designlærer på Nørre Alslev Skole Peter Faaborg prøver forløbet med elever, og han synes de får meget ud af det.
”Forløbet er godt, fordi de både får prøvet at designe og får afprøvet forskellige teknikker. I modsætning til når de normalt bare skal lave en grov skitse, så skal det her være meget målfast. Og så er der noget til både dem, der synes det er sjovt at designe eller arbejde med materialerne eller håndværksteknikkerne”, fortæller han.
Det tværfaglige er en ekstra bonus
At forløbet går på tværs af håndværk og design og matematik og nogle år også natur/teknologi er også en fordel, fortæller han, dels fordi del forskellige lærere så kan hjælpe eleverne med det, som de har den bedste didaktiske og pædagogiske forudsætninger for, men også fordi der så er tid til at eleverne kan arbejde væsentligt mere i dybden end man kan, når man kun har 2x45 minutter om ugen i håndværk og design.
”Jeg har håndværk og design som linjefag, og jeg har jo styr på den håndværksmæssige del. Men jeg har ikke matematik, så selv om jeg godt kan forklare dem matematikken bag, så har jeg ikke de samme didaktiske forudsætninger for det, som min kollega, der er matematiklærer”, siger han.
Dagen på Celf er også en god oplevelse for eleverne.
”Forløbet hænger sammen med et karrierevejledningsforløb, som skal gøre dem bevidste om, at der findes andet end gymnasiet, og det synes jeg faktisk giver god mening, at man gør. Mange ved ikke, hvad en tømrer eller en smed eller en elektriker laver. Det er jo svært at tage en beslutning om, at det er den vej man vil, hvis man aldrig har prøvet det. Det er ikke mere reklame for uddannelserne, end at det jo kun er et besøg og en afprøvning. De vælger jo selv, hvad de har lyst til”, siger Peter Faaborg.
Forløbet giver mening i sig selv
Peter Faaborg ser heller ikke noget problem i, at det ligger fast på forhånd, at det forløb skal bruges i håndværk og design, eller at det også har som mål at åbne elevernes øjne for erhvervsuddannelserne.
”Forløbet giver mening i sig selv. Vi arbejder med teknikker og metoder, som vi alligevel ville have arbejdet med. Vi har allerede tidligere arbejdet på at udarbejde en samlet plan for undervisningen i håndværk og design fra 3. til 6. klasse, så vi har en grov skitse for, hvad de skal igennem og have lært. Og der passer det her så fint ind”.
Husene, som har samme grundstruktur, men er meget forskelligt indrettet med døre og vinduer, indervægge og møblement, blev alle udstillet på Celf, så forældre og andre kunne komme og se dem. Nu er husene tilbage på skolen, hvor eleverne kan give dem den sidste finish, før de skal udstilles på skolen, og så skal de med eleverne hjem.
