Grønlandske Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, er for første gang nogensinde ved at evaluere faget grønlandsk i den grønlandske folkeskole.

"Vi vil bruge evalueringen til at komme med erfaringsbaserede anbefalinger, om hvordan grønlandskundervisningen kan gøres bedre", siger leder Inerisaaviks evalueringsafdeling Ellen Jensen Karlsen.

Kulturen skal ændres

Evalueringen er en opfølgning på de løbende trintest for faget, som blev indført i Grønland i 2006.

Test og evaluering er meget nyt i Grønlands skolekultur, og for mange lærere tager det tid at vænne sig til at skulle teste eleverne.

"Nogle lærere synes, det er synd for eleverne, at de bliver testet. Det syn på eleverne bør ændres. Børnene vil jo gerne lære", siger Ellen Jensen Karlsen.

"Trintesten er et evalueringsværktøj, der er fremadrettet. Eleverne skal vide, hvordan de klarer sig", siger hun.

Lærernes fagforening i Grønland, Imak, får både positive og negative tilbagemeldinger fra deres medlemmer om testene.

"For os er det vigtigt, at lærerne ved, hvad de skal bruge testene til, så man ikke blot tester for at teste. Derfor opfordrer vi til, at hver enkelt skole får en klar politik på området", siger formand for Imak, Sivso Dorph.

Selvevaluering

Evalueringen af faget grønlandsk bygger først og fremmest på selvevalueringer, som et team bestående af lærere på mellemtrinnet og en gruppe skoleledere skal gennemføre i fællesskab.

Fem skoler fra forskellige dele af Grønland deltager. De er udvalgt, så både skoler med stabile og skoler med svingende testresultater deltager. Evalueringerne skal munde ud i en rapport, der kommer til sommer.

Ellen Jensen Karlsen fortæller, at evalueringen af faget grønlandsk skal danne eksempel for evalueringer af andre fag i den grønlandske folkeskole i de kommende år.

Bygdebørn er bedst

En af de interessante ting, som trintesten viser, er, at børn i bygderne klarer sig bedre end børn i byerne i faget grønlandsk. Det sker på trods af, at langt de fleste bygder kun har ansat timelærere uden læreruddannelser.

Ellen Jensen Karlsen håber, at evalueringen kan belyse, hvorfor det er tilfældet.

Hun håber også, at evalueringen kan sige noget om, hvorfor de elever, der både taler grønlandsk og dansk i hjemmet, klarer sig bedre end de elever, der kun taler grønlandsk hjemme.

"Niveauet for 3. klasserne er gået lidt tilbage efter skolereformen i 2003, men i 2009 er det begyndt at blive bedre igen. De ældre elever ligger på et tilfredsstillende niveau", siger hun.

Landsgennemsnittet for folkeskolens afgangsprøve i faget grønlandsk ligger lidt højere end i de fleste andre fag.

Fakta om folkeskolen i Grønland

- I de sidste fire år har skolebørn i 3. og 7. klasse været gennem trintesten. Testen er indført som led i Atuarfitsialak (Den Gode Skole) - en reform af folkeskolen, der førte til ny folkeskoleforordning i 2003.

- 71 procent af børnene i den grønlandske folkeskole taler kun grønlandsk hjemme, 16 taler både grønlandsk og dansk, mens 6 procent kun taler dansk.