DLF-valg: Stemmeprocenten faldt
Kun 47,1 procent af Danmarks Lærerforenings medlemmer brugte stemmeretten ved valget til DLF's hovedstyrelse, som sluttede i dag. Glostrup-kredsen topper med en stemmeprocent på 82,1.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den hovedstyrelse, der skal lede DLF de næste fire år, er blevet valgt med en stemmeprocent på 47,1 - den næstlaveste i 30 år.
Ved valget for fire år siden var stemmeprocenten 49,7 mens den i 1975 var 59,6.
Den suverænt højeste valgdeltagelse har Glostrup-kredsen, hvor 82,1 procent stemte. I Gladsaxe var stemmeprocenten 78 og i Vallensbæk var den76,2.
I bunden ligger Landskredsen med 13,2 procent efterfulgt af Sydslesvig og Grønland med 21,4 og 21,5 procent.
Til hovedstyrelsesvalget i 1975 kæmpede 29 kandidater om 22 pladser, mens der denne gang kun var 21 kandidater til 18 pladser.
Stemmeprocenten fra 1975 til 2007
1975 59,6
1979 58,4
1983 61,5
1987 55,1
1991 49,8
1995 49,5
1999 46,5
2003 49,7
2007 47,1