Overskriften taler vist for sig selv; man bør søge øjenlæge, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er uforskammet, når en tv-vært siger til en korrespondent i udlandet: "Prøv lige at forklare", for så tænker man, at den pågældende korrespondents evner åbenbart ikke kan være helt i top.

Derfor er det glædeligt og inspirerende med nærværende bog, der søger at give eksempler på, hvordan man kan bevidstgøre blandt andre elever om sprogopfattelse og sprogbrug. Bogen henvender sig til faglærere i historie, kristendomskundskab, samfundsfag, geografi og er at opfatte som inspiration. Det er altså ikke en bog til direkte brug i undervisningen, men inspiration til læreren om at bevidstgøre elevernes om brug af sproget, således at det ikke blot handler om at kunne gengive fakta fra fagbøgerne.

Den sprogudviklende undervisning handler ikke kun om modersmål og et eventuelt andetsprog. Det handler om at styrke elevernes evne til at forstå bevæggrunde og styrke deres samlede sproglige kompetencer og altså ikke kun om reproduktion af viden.

Bogen indeholder seks principper, som undervisningen baseres på for at gøre den sprog- og kundskabsudviklende. Bogen indeholder desuden mange praktiske aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen, og endelig er der et kapitel specielt om sprogudviklende undervisning af tosprogede elever.

De seks principper, som bogen opererer med omkring sprogudviklende undervisning, er: Kompetenceudvikling, hvor lærerens opgave er at opdage elevernes fulde potentiale og se, hvor langt de kan komme med lærerens hjælp, støtte, der er midlertidig fremadrettet og vægter strategier ved at vise, hvordan eleverne skal gøre, stringens, som betyder, at der skal være overensstemmelse mellem målet, undervisningen og evalueringsopgaven, sproglige mål, hvor sproget synliggøres i faget, forhåndsviden omfatter faktaviden såvel som en dybere forståelse for fagområdet, der skal fokuseres særskilt på de sprogkundskaber, som eleverne skal have for at kunne lave evalueringsopgaven, og interaktion og elevaktivitet, hvor eleverne ud over at lytte og læse arbejder med tilhørende elevaktiviteter.

Bogens grundide er netop at give eleverne en nøgle, så de selv kan arbejde, eller som det nævnes: ”I stedet for at give dem fisken, lærer man dem at fiske”. Derfor opfordres faglæreren til at medtænke sprogudviklende aktiviteter i den daglige undervisning, fordi der i fagbøger ofte forekommer gamle og nogle gange svært forståelige ord.

Nok kan undertegnedes indledende eksempler få en til at trække på smilebåndet, men det væsentligste budskab i denne bog er dog det konkrete sprog og en bevidstgørelse.

Der er flere måder, man kan bevidstgøre elever om sproget på, end dem, der nævnes i bogen. Sæt for eksempel en liste op på opslagstavlen med ”forbudte ord”. Ord, der bruges i tide og utide og ofte i forkert sammenhæng, hvorfor de mister deres grundbetydning. Og bogen nævner selv ganske enkelt, at man skal give overskrifter til forskellige afsnit i en fagtekst.

Det kan måske lyde gammelskoleagtigt, men det kan give eleverne en sproglig forståelse og en indsigt i, at man godt kan overveje, hvilke ord og udtryk man skal anvende i en given sammenhæng. Det må kunne give en sproglig forståelse.

Mon ikke der er mange lærere, der ved at læse bogen tænker: Nå ja, det er da klart, men måske ikke tager konsekvensen og gør sig klart, at der her er en mulighed for at bevidstgøre eleverne med hensyn til deres sprogbrug.

Bogens fiktive lærer, Emma, tager dig i hånden og giver dig i bogen mange detaljerede eksempler på, hvordan du som lærer kan medvirke til at aktivere og bevidstgøre eleverne. Det virker umiddelbart overvældende, hvis man skulle følge læreren Emmas anvisninger, og det er sandelig heller ikke meningen. Dette ekstra arbejde kan man bestemt skånes for ved selv at aktivere eleverne i højere eller mindre grad.

Umiddelbart kan jeg ikke forstå tesen om, at lærebøgerne er for svære at læse. Langt de fleste bogsystemer er læsepædagogisk tilrettelagt på en sådan måde, at tilegnelsen af stoffet ikke er uoverkommelig. Der, hvor læsningen måske halter, er vel snarere, når koncentrationen, refleksionen og fordybelsen ikke får så mange chancer. Den (for) hurtige tilegnelse af viden fra de elektroniske medier giver jo ikke altid mulighed for netop dette. "Sprogudviklende undervisning – strategier og metoder i udskolingen" kan afgjort være med til at bevidstgøre læreren om egen inddragelse af de sproglige aspekter i undervisningen.