Vi er i øjeblikket vidne til scener, der får rutinerede krigskorrespondenter til at bryde sammen for åben skærm.

Med Ruslands invasion af Ukraine er krigen tilbage i Europa, og det samme er atomtruslen fra Den Kolde Krig.

Mulighederne for at følge udviklingerne i krigen er endeløse. Det samme er spekulationerne om, hvilke konsekvenser den kan få.

Og eleverne kan følge strømmen af information og misinformation i døgndrift både i traditionelle og på sociale medier.

Psykologer til lærere: Hold igen med forklaringer om invasionen af Ukraine

Klaus Juul Baunbæk er lærer i dansk, historie og samfundsfag på 8. årgang på Pedersborg Skole i Sorø Kommune.

Han har stablet et tværfagligt forløb på benene, hvor han i historie-undervisningen drager paralleller mellem den aktuelle krig i Ukraine og så de slesvigske krige, Danmark var involveret i midten af 1800-tallet.

"Jeg ser nogle tråde, hvor jeg kan bruge aktualiteten til at undervise i noget, der ellers godt kan ligge lidt fjernt for eleverne. Samtidig åbner det op for forståelsen omkring, hvad der er i spil i Ukraine lige nu i samfundsfagsundervisningen", siger han til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag.

Paralleller til dansk historie

I den første slesvigske krig fra 1848-51 greb de europæiske stormagter Rusland og Storbritannien ind, så krigen endte i status quo hvad angår grænsedragningen.

I den anden slesvigske krig i 1864 lod man slaget mellem Danmark og Preussen gå sin gang, og det endte med et sviende dansk nederlag.

Klaus Juul Baunbæk påpeger, at mange af de samme principper om stormagternes ønske om stabilitet og sikkerhed, folkets selvbestemmelsesret og nationale følelser er i spil i Ukraine.

"Så på den måde kan man med baggrund i dansk historie tage snakken om, hvorfor aktørerne gør, som de gør. Om Putin er drevet af despot-tanker, sikkerhedspolitiske hensyn - eller begge dele. I hvor høj grad det er den menige borgers krig, og hvor meget den er en del af et storpolitisk spil", siger han.

Ny bog vil udfordre den danske konsensushistorie

Klaus Juul Baunbæk har oplevet, at eleverne undervejs er blevet påvirket af den massive dækning af krigen både i de traditionelle og på de sociale medier.

Den er med til at skubbe til deres interesse, men gør også at de har krigsbekymringer.

"Der bliver spurgt til, om der kommer krig i Danmark. Det håndterer jeg ved at gå analytisk til værks. Jeg afviser det ikke bare blankt. Jeg giver nogle forklaringer på, hvorfor det er usandsynligt. Men vi har også talt om, hvordan krigen ellers kan komme til at påvirke Danmark i form af inflation og stigende råvarepriser", siger han og tilføjer:

"I 8. klasse har de ikke haft om Nato endnu, men vi har talt om, om det kan få betydning for forsvarsbudgetter og værnepligten".

Skal skabe trygt læringsrum

På skolens syvende årgang er krigen i Ukraine også blevet behandlet.

Her er Alexander Bjerge-Lentz historielærer. Han har sammen med sit årgangsteam besluttet, at der hver dag afsættes et kvarter til at gennemgå dagens vigtigste overskrifter med hver 7. klasse.

"Det handler mest om at få dem til at sætte ord på, hvad de forstår og ikke forstår, og særligt hvad de er nervøse over. Det er en del af vores opgave at skabe et trygt læringsrum, og det findes ikke for elever, der har utrygge tanker kørende rundt inde i hovedet", siger han og tilføjer:

Flertal støtter særlov, så børn fra Ukraine kan komme i skole i Danmark

"Og det tager vi så en dialog om. Hvad er der talt om derhjemme? Hvad har man selv læst? Det hele er stadig meget nyt. Det er det også for os. Men på denne måde føler eleverne i hvert fald, at de bliver hørt".

Strategien er at anerkende, at alle er nervøse, men også at nedtone nervøsiteten hos eleverne, fortæller Alexander Bjerge-Lentz.

En elev har givet udtryk for at være bange for truslen om atomkrig. En anden har udtrykt bekymringer for, om familiens økonomi kan holde til, hvis økonomiske sanktioner fører til stigende energipriser.

"Der har vi snakket om, at vi må tro på, at der er de rigtige mennesker sat til at løse det. At russerne ingen grund har til at angribe Danmark. At vi bor i et velfærdssamfund, som forhåbentlig kan løfte opgaven. Og ikke mindst at man skal bruge os, hvis der er problemer derhjemme, der kan påvirke skolegangen", siger læreren.

Undervisningen må ikke overrumple eleverne

Janus Neumann er faglig rådgiver for folkeskolen.dk i historie og samfundsfag og lærer i 8. klasse på Skovshoved Skole nord for København.

Han finder i sin undervisning om krigen i Ukraine inspiration i den såkaldte Beutelsbach Konsensus. Den består af en række principper for samfundsfagsundervisning, som man nåede til enighed om i Tyskland i 1970'erne.

Særligt tre principper er vægtige:

For det første må undervisningen under ingen omstændigheder overrumple eleverne. For det andet skal kontroversielle emner behandles som værende kontroversielle. Og for det tredje skal elevernes personlige interesse vægtes højt.

Særligt princippet om at undervisningen ikke må være overrumplende, synes Janus Neumann, er godt at holde sig for øje.

Derfor har han skrevet ud til forældrene på forhånd, at han har tænkt sig at tage emnet op i undervisningen på en skånsom måde.

Lærernes Pension er på vej ud af Rusland

"Jeg ved godt, at de formentlig allerede har set ret voldsomme ting på internettet. Men jeg skal formidle et stof på en saglig måde, og det gør jeg ikke ved at vise ting, som nogle reagerer kraftigt på", siger han.

Han har for eksempel tidligere overvejet at vise sine elever den prisvindende dokumentar De sidste mænd i Aleppo. Men da han selv så den, vakte det ubehag i ham.

"Føler jeg det, er der helt sikkert også nogle i 8. klasse, der vil gøre det. Og det skal de ikke", siger Janus Neumann og tilføjer, at han følger et forsigtighedsprincip:

"Nok også mere end flere af mine kollegaer. Hvis jeg overhovedet er i tvivl, så lader jeg være med at bruge kilden og finder noget andet".

Atomtruslen er blevet ved truslen

I relation til krigen i Ukraine bruger han primært nyhedsartikler fra Danmarks Radio. Dér er man "nogenlunde home safe", mener Janus Neumann:

"De har blandt andet en meget saglig, forklarende baggrundsartikel, som - uden at forsvare Putin - gør rede for hans bevæggrunde for at gå ind i Ukraine. Vi har snakket om, at det er et splittet land. Om de historiske tråde til Den Kolde Krig. Om hvorfor Putin ikke vil have Nato for tæt på fordøren. Hvorfor Nato ikke bare kan hjælpe Ukraine".

Og en del af forklaringen er jo atomtruslen. Hvordan snakker man om den uden at skræmme eleverne?

"Den præsenterede jeg som en genoplivelse af koldkrigsretorikken. Vi har set i 1945, hvad atomvåbnene kan gøre. Siden da har de været den ultimative trussel, som ingen dog - lykkeligvis - har gjort alvor af".

Samme tilgang har Klaus Juul Baunbæk til spørgsmålet. Også her handler det om at gå analytisk til værks, påpeger han:

"Vi har snakket om, at det er en voldsom trussel, som har en enorm signalværdi i et magtspil, og som har været brugt længe. Men også om hvor meget der skal til, før man reelt når dertil. Vi har ikke snakket om konsekvenserne, hvis det sker. Jeg har bevidst holdt det til truslen som værktøj i magtspillet".

Flertal støtter særlov, så børn fra Ukraine kan komme i skole i Danmark