En syrebombe i to forskellige læreres postkasser fra samme
skole med få dages mellemrum.
Det lyder ikke som et tilfælde, tænkte de to lærere, som
arbejder på Sakskøbing Skole på Lolland. De gik derfor til deres skoleleder
Simon Leinum, som gik i gang med at undersøge sagen.
”Vi talte med forskellige elever på
9. årgang, som vi tænkte kunne være indblandet. En af dem, vi talte med, var
meget ærlig og fortalte, at ja, han har været med til det og beskrev det selv
som en drengestreg. Vi fik så pejlet os ind på, hvem der ellers var med og fik
et navn mere”, fortæller skoleleder Simon Leinum til Folkeskolen.
Det er ikke til at styre, hvornår syrebomber springer, men begge sprang heldigvis, før nogen åbnede postkasserne, og derfor kom ingen fysisk til skade. Men skolens lærere er meget berørte over hændelserne.
Syrebomberne er kulminationen på,
at en gruppe elever fra skolens 9. årgang igennem et stykke tid har sat en
meget uheldig dagsorden, fortæller lærernes tillidsrepræsentant Kim Due
Christiansen.
”Kollegerne er dybt berørte, og det påvirker selvfølgelig
arbejdsmiljøet på skolen. Der er kolleger, der fortæller, at de er bange, for
ikke at tale om bekymringen på hjemmefronten”, fortæller Kim Due Christiansen.
”En af lærerne, der har fået sprængt sin postkasse, har små
børn hjemme. Dem er han selvfølgelig ekstra bekymret for”, fortæller han videre.
Endnu en elev gik til bekendelse
Hvad er en syrebombe
En “syrebombe” er en flaske
med sølvpapir og stærke kemikalier. Den kemiske reaktion skaber et overtryk i
flasken, som kan få den til at sprænges, hvilket kan forårsage alvorlige skader
og ætsninger. Bliver mennesker eller dyr ramt, kan man komme alvorligt til
skade, fordi stærk syre giver voldsomme ætsninger af huden.
Da forældrene til 9. klasses
eleverne blev informeret om hændelserne med de to syrebomber, førte det til,
at endnu en elev bekendte at have været med til at smide syrebomber i lærernes
postkasse.
De tre elever var i ugen inden
efterårsferien til møde på skolen med deres forældre, ledelsen, de berørte
lærere og en SSP-medarbejder.
”Jeg vil nærmest kalde det et mæglingsmøde, hvor vi fik
afklaring omkring, hvorvidt det her var et ’ondsindet angreb’ på de to lærere
specifikt. Det var lærerne selvfølgelig meget optaget af”, fortæller Simon Leinum.
Her sagde eleverne, at de ikke havde et ondsindet motiv, fortæller
skolelederen.
”Eleverne siger selv, at de var fjollede og dumme og gik for
langt med en drengestreg, men de havde ikke noget specifikt horn i siden på de
pågældende lærere. Så på mange måder blev mystikken og usikkerheden afmonteret”,
forklarer Simon Leinum.
Skolelederen gav ved mødet eleverne
en skriftlig advarsel, der kan tages i brug, hvis en lignende situation opstår,
fortæller han.
”Vi forsøgte at få lagt alt på bordet, og jeg synes, det var
en god måde at mødes på. Det afhjælper en konflikt at få afklaret hensigter og
handlinger med parterne, og vi fik løst rigtig meget ved mødet. Vi gav eleverne en advarsel i henhold til ’Bekendtgørelse til
fremme af god orden i folkeskolen’. Derudover skal de erstatte de to
postkasser”, siger Simon Leinum.
”Det er så grænseoverskridende”
Tillidsrepræsentant Kim Due Christiansen mener ikke, at
episoden kan beskrives som ’en drengestreg, der gik for vidt’.
”Det er så grænseoverskridende, at de på den måde går ind i lærernes
privatsfære. Det er ikke bare drengestreger, så jeg er meget glad for, at vores
leder var så klar i mælet om, at det var deres her er første, sidste og eneste
advarsel. Næste gang har det konsekvenser”, siger han.
Mens sagen om syrebomberne blev
undersøgt, gik der på skolen rygter om, at en gruppe drenge på tværs af de tre
klasser på 9. årgang havde udarbejdet en liste med mindst fem navngivne lærere,
der skulle ’have besøg’.
Ingen grund til at tro, at der er en 'lærerliste'
Præcist hvad et sådan besøg skulle indebære, var uklart, men
det var underforstået, at det ikke skulle være et hyggevisit.
Men de rygter har
ikke noget på sig, lyder det fra skoleleder Simon Leinum.
”Hverken elever eller forældre kan bekræfte, der har været
lavet eller talt om en ’lærerliste’ i nogen sammenhæng. Men den slags rygter
skaber selvfølgelig utryghed, så vi har undersøgt det, så godt vi kunne, og
meldt ud til personalet, at der ikke lader til at være hold i dem", siger han.
"Vi ved ikke,
hvordan rygterne er opstået, men de kan sagtens stamme fra elever, som slet
ikke har været indblandet i sagen. Vi har ingen grund til at tro, at en gruppe
elever går og planlægger hævn over nogen lærere”, understreger skolelederen.
Lærerne kigger sig stadigvæk over skulderen
Den udlægning er tillidsrepræsentanten dog ikke helt enig i.
”Min opfattelse er ikke, at det ’bare’ er en drengestreg,
der eskalerede”, siger Kim Due Christiansen.
”Den opfattelse har jeg blandt andet ud fra, hvad
forskellige kollegaer har hørt fra de elever, der er i periferien af episoden.
Så alt er ikke nødvendigvis fryd og gammen på lærerværelset nu. Folk kigger sig
stadigvæk over skulderen, og der er stadigvæk utryghed blandt kollegaerne”.
Uanset uenigheden skal skolen nu arbejde på at vende tilbage
til hverdagen.
”Nu er vi der, hvor vi har afklaring med de tre, som var
tættest på episoden. Så har vi en gruppe tilbage, som
har været i omegnen af det her, og som også skal stå til ansvar for deres rolle.
Dem tager vi et møde med efter efterårsferien, hvor SSP også vil være til
stede”, fortæller Simon Leinum.