Anmeldelse

Spil med tyngde - måske

En række nye brætspil, der grundlæggende bygger på princippet om ”kraft gange arm”, stiller i en progressiv udvikling krav til deltagernes flair for strategisk tænkning. Men fagligt er de måske lidt for lette.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En serie helt nye brætspil betitlet Gravity Board Games introduceres nu til brug i skoler, fritidsklubber, uddannelsesinstitutioner med mere.

Fakta:

Titel: Dangerous Dip / Hungry Higgs

Forlag: Gravity Board Games

De i alt seks spil ligner parvist hinanden, og de er alle sat ind i en progression med hensyn til sværhedsgrad og alderstrin, som er sammenfaldende med graden af det enkelte spils krav til strategisk tænkning. Vi er hermed lysår fra alt, hvad ellers tidstypiske spil kan byde på af ”ligegyldig viden og unyttig info”, og tangerer snarere spillefærdigheder, der for eksempel er nyttige i backgammon, skak, stratego eller risk.

For alle spil gælder det, at det mekaniske princip om kraft gange arm er ”med” hele vejen. Spillepladen balancerer/vipper således omkring en midterakse, og man kan simpelt hen vinde en runde ved at være den bedste til at flytte spillebrikkernes vægt fra den ene banehalvdel til den anden.

I familiens skød har jeg haft lejlighed til at afprøve de to spil, ”Hungry Higg” og ”Dangerous Dip”, der i progressionen er rangeret som nummer 1 og 3 (tja, så meget for anmelderens åndsevner). Der blev umiddelbart taget godt imod spillene, der beskrives som ”sjove”, ”anderledes” og ”udfordrende” – med den lille tilføjelse, at hvis vi først får lært reglerne ordentligt, så …

Uden altså at have afprøvet alle seks spil tænker jeg, at interessen for i hvert fald de sværeste og strategisk mest krævende må række langt ud over nyhedens. Tilbage står så den overvejelse, om der også snævert fagligt er – eller skal være – ret meget at komme efter. Ud over eksponeringen af det grundlæggende vægtstangsprincip og  udgivernes noget tvivlsomme overvejelser om udfaldsrum ved terningekast rummer præsentationsmaterialet i hvert fald ikke mange hint.

Nå ja – spillene som sådan fremstår som yderst solide og gedigne. I betragtning heraf kunne man godt have forventet en mere udførlig og sprogligt præcis udformning af de ellers simple spilleregler. Korrekturlæsning er et must.

Hvis en hel klasse skal holdes i ånde i eksempelvis en aktivitetstime (!), kan mindre end et klassesæt med 12 + 12 + 12 + 12 + 6 + 6 spil nok ikke gøre det. Et sådant kan da også erhverves for den nette sum af 13.500 kroner. Kun tiden og erfaringen kan vise, om mange penge er givet godt ud.