Randers Kommune er ved at opføre 19 solcelleanlæg på sine bygninger, og det kommer nogle af byens skoler til gavn. Rismølleskolen tog sit anlæg i brug for et halvt år siden, og fysiklærer Jesper Nielsen benytter det i sin undervisning.

"Vi kan ikke gå op på taget uden, at vi risikerer at få alvorlige stød, men eleverne kan se anlægget fra jorden, og det gør undervisningen i energi meget konkret for dem. Vi har købt solceller i miniformat, så de selv kan få en pære til at lyse og en motor til at køre. På den måde kan de se i lille skala, hvad der kommer ud af at have et anlæg, der er mange gange større", siger Jesper Nielsen.

Eleverne skal være bevidste om energi

Eleverne eksperimenterer med at sætte minisolcellerne op med forskellige hældninger, så de ser, at det ikke er ligegyldigt for udbyttet, hvordan de er placeret i forhold til solens stråler. De ser også på, hvor meget anlægget på taget yder på en solskinsdag og i gråvejr.

"Eleverne lærer, at vi er mindre afhængige af andre lande og også udleder mindre CO2, når vi selv producerer energi. Den bevidsthed forsøger jeg at implementere gennem naturteknik i de yngste klasser og fysik i de ældste", siger Jesper Nielsen.

Via en hjemmeside kan eleverne følge med i, hvor meget strøm Rismølleskolen producerer sammenlignet med naboen Blicherskolen, der også har et solcelleanlæg. De kan også sammenligne med alle de anlæg, leverandøren har sat op rundt om i verden.

"Vi ser ikke kun på produktionen. Der er meget fysik i, hvordan fotoner fra solen skubber til elektroner, når de støder ind i solcellens tre lag. Det fører videre til, at lys består af bølger og partikler, og det kan vi kombinere med fotosyntesen, der laver samme proces bare på et biologisk plan", siger Jesper Nielsen.

Undervisningen skal stadig have et konkret afsæt

På Søndermarkskolen har skoleleder Peter Nellemann netop fået at vide, at Randers Kommune vil bygge Danmarks største kommunalt ejede solcelleanlæg på skolen. Det bliver på1.900 kvadratmeterog kan årligt producere el svarende til et gennemsnitligt forbrug i 55 parcelhuse.

"Det dækker ikke helt vores eget energiforbrug, for vi er en stor skole med både idrætshal og svømmehal, og noget af byggeriet er desuden dårligt isoleret. Men det skal vi have set på, ligesom vi gennemgår vores belysning", siger Peter Nellemann.

Skolelederen glæder sig til, at lærerne i fysik og naturteknik kan inddrage det nye anlæg i deres undervisning efter sommerferien.

"Vi vil give fremtidens borgere en holdning til vedvarende energi ved både at lade dem høre om det og arbejde med det. Flere af vores forældre arbejder hos Vestas, som er en af vores nærmeste naboer, og dem inddrager vi gerne i undervisningen", siger Peter Nellemann.

Trods moderne teknologi tager Jesper Nielsen fra Rismølleskolen stadig afsæt i en dampmaskine, når han underviser i omsætning af energi.

"Eleverne har ikke samme forforståelse som voksne, så de har brug for at se, hvordan vi kan sætte en bevægelse i gang ved hjælp af damp. Hvis vi ikke gør undervisningen konkret, er de tabt", siger han.

Anlæggene tjent hjem på 11 år

Randers Kommune finansierer solcelleanlæggene ved hjælp af 30-årige lån, og da de tjener sig hjem på 11 år, giver de overskud i de sidste mange leveår.

"Den energi vi ikke selv bruger, ryger ud på det store net. Det får vores elmåler til at køre baglæns, så når vi selv er underforsynet, er det gratis for os at hente el ind. Det er nøjagtig samme måde, private husstande fungerer på, når de får solcelleanlæg på taget", fortæller Jesper Nielsen.