Lars Olsen: Næppe underklassen, der øger privatskolefrekvensen
Journalisten Lars Olsen, der har skrevet flere bøger om klassesamfund og skolevalg, tror ikke, der er en direkte sammenhæng mellem en stor social underklasse og en stor privatskolefrekvens i landkommunerne. Men i nogle storbykvarterer fravælger middelklassen folkeskolen på grund af en høj koncentration af tosprogede.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Stor underklasse betyder mange i privatskole
"I København er der bydele med en stor koncentration af tosprogede, hvor de resursestærke familier vælger folkeskolen fra. Men når der også er mange privatskoler på Østerbro er det mere af historiske grunde", vurderer Lars Olsen, efter at folkeskolen.dk i dag har dokumenteret en høj grad af sammenfald mellem en stor social underklasse og en høj privatskoleandel.
Flere vestegnskommuner har en stor underklasse og mange børn i private skoler. Men når det samme gør sig gældende på Lolland og Langeland, har det andre årsager, vurderer Lars Olsen:
"Jeg har kigget på tallene, og privatskoleandelen på Lolland og Langeland er steget voldsomt de senere år. Men de har jo haft en stor underklasse i mange år. jeg tror mere, det handler om skolesammenlægninger, vhor forældrene i protest har oprettet en friskole, når folkeskolen lukkede. Der bliver jo også meget langt til skole, når den lokale folkeskole lukker på Langeland", påpeger han.
Lolland: Vores folkeskole skal kunne konkurrere med privatskolerne
