Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det må være det vigtigste folkespørgsmål i dette årti. Hvad skal der ske med vores folkeskole? 

Mattias Tesfaye har givetvis svaret - ligesom de øvrige politikere har haft siden Pisa-chokket, folke- og inklusionsreformen. 

Jeg er folkeskolelærer og kan på mine egne og andre børns vegne ikke vente længere på det svar. Trivslen er i frit fald, og det er ikke på bekostning af en tårnhøj faglighed, og som forælder tør jeg ikke gamble med en fremtid, hvor vi risikerer at skulle søge tabt arbejdsfortjeneste, fordi vores børn mistrives i så voldsom grad.

Ved siden af mit arbejde i en lokal folkeskole er jeg en del af en initiativgruppe, som er ved at åbne en ny friskole. Det har altid naget mig, at der ikke fandtes reel konkurrence til folkeskolen. 

For konkurrence er godt. Konkurrencer presser os alle sammen til at bliver bedre og skarpere på det, som er vores kerneydelse. Konkurrence tvinger os til at kigge ind ad ”Hvem er vi? Hvad vil vi? Og hvordan gør vi?” 

De spørgsmål er for langt de fleste folkeskoler en selvfølge. ”Vi gør som politikkerne siger - for vi har jo ikke friheden til andet”, og så buldrer hverdagen ellers derudad. 

Folkeskolerne mangler friheden til at male deres egne veje, hvis de skal have muligheden for at konkurrere mod de private grundskoler som skyder op rundt om i landet. Omvendt skal der bedre og mere økonomisk støtte til familier som ønsker børn på en fri grundskole - og tak til Søren Pape for at trække i arbejdstøjet med netop sådan et politisk udspil.

I mit netværk for kommende nye friskoler sidder jeg med 14 andre initiativgrupper rundt i om i landet. Fælles for os alle er, at vi er forældre og fagpersoner som ønsker en skole med et stærkt værdigrundlag og som tør rykke grænserne for, hvad en god skole kan være, indenfor de rammer som børnene giver os. Og ikke som staten og politikkerne giver os. 

For en god ordens skyld fortæller Andreas Rasch-Christensen, forskningsleder ved Via i Århus, at der da heller ikke er noget der peger på, at forældre der vælger en fri grundskole handler om manglende solidarisk opbakning til folkeskolen, eller at man ikke ønsker at ens børn skal omgås andre med forskellige baggrunde. 

Kigger man på statistikken gik 81 procent af danske skolebørn på en folkeskole i slutningen af 00’erne, mens det i skoleåret 2021/2022 ligger på 75 procent (kilde: Børne- og undervisningsministeriet)

Derfor skal den store fælles fortælling om den samlede folkeskole genrejses med frihed som våben. 

Så kære Mattias Tesfaye: Giv os Grundvigs folkeånd, tilliden, gnisten og mulighederne tilbage. Lad os ikke lave god skole for statens skyld - men for vores børns skyld.