På ti år er hver femte folkeskole forsvundet. I samme periode er antallet af fri- og privatskoler steget med 9 procent. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Det er især i landets yderkommuner, at antallet af folkeskoler er dalet, og antallet af frie grundskoler er gået den anden vej. Den udvikling blev i går debatteret i en paneldebat på årets Folkemødet arrangeret af Danske Skoleelever.

Her deltog blandt andet den socialdemokratiske borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen, som er en af de kommuner med den højeste fri- og privatskolefrekvens. 

Enhedslisten: Borgere skal kunne bremse skolelukninger

Holger Schou Rasmussen har selv en lærerbaggrund. Han har været borgmester siden 2014, og i den periode har han med egne ord været med til at lukke "en del" folkeskoler. Og der kan ligge endnu en skolelukning lige rundt om hjørnet. Dannelunde Skole risikerer nemlig at blive næste folkeskole, der lukker i kommunen. Det fortalte han under debatten.

Lolland dropper storskoler

"Der er 49 elever tilbage efter sommerferien. Ser man på lokalsamfundet, kunne der faktisk gå 140 elever på skolen. Men der er rigtigt mange, der har valgt den fra, fordi der er en stor tradition for friskoler", sagde han og fortalte, at byrådet netop nu drøfter skolens fremtid. Bliver skolen lukket ned, bliver i omegnen af 8-10 km til den nærmeste folkeskole, tilføjede han.

Ny rapport: Flere resursestærke forældre vælger friskoler 

Borgmester: Vi valgte at sætte skolen fri til forældrene

Holger Schou Rasmussen påpegede flere gange i løbet af debatten, at det koster kommunen dyrt at drive små skoler. Han fortalte blandt andet, at kommunen tidligere har lukket en folkeskole på Fejø med kun seks elever.

"De seks elever kostede 3,2 millioner. Jeg tænker bare, hvor er grænsen henne? Så vi valgte at sætte skolen fri, så der kunne laves en friskole. Og så går lokalsamfundet og forældrene ind og tager ansvar. De maler eksempelvis væggen, når der er brug for det", fortalte han.

Lærerkreds om skolelukninger: Kommunen har svigtet, men skoler kan også blive for små

Det fik formand for Frie Skolers Lærerforening, der deltog som tilskuer til, at spørge, om ikke Holger Schou Rasmussen burde gøre en indsats for, at KL ved de næste økonomiforhandlinger med en kommende regering får lavet en aftale, hvor staten stiller flere penge til rådighed til skolerne. 

Til det svarede han, at det ikke kun handler om økonomi.

"Selvom vi havde økonomi til det, vil jeg sige, at det faglige tilbud stadig ikke var godt nok. Som politiker vil jeg ikke tage det ansvar. Det vil sige, at det må være skolen selv, og de forældre, der driver skolen nu, der tager ansvar for, at deres børns skolegang er god nok. Vi skal selvfølgelig føre tilsyn. Men jeg vil ikke kunne levere et pædagogisk tilbud, der er godt nok", svarede han. 

Skolebestyrelse ønskede selv skolelukning

Holger Schou Rasmussen fortalte, at han også har prøvet at lukke en skole på ønske fra skolens egen bestyrelse.

"Det var en skole med 80 elever. Bestyrelsen mente ikke, at de kunne levere et fagligt niveau. For mig bliver det rigtigt problematisk at lukke en skole, hvor det er på en ø, eller der er 10 kilometer til den næste skole. Men her var der 3 kilometer", fortalte borgmesteren.

Skolelukning: Lokalsamfundet risikerer at miste sin sammenhængskraft

Skal skolerne overleve ude i yderområderne, er der flere faktorer, der spiller ind, fortalte han. For ham er der især brug for flere penge, flere børn, færre lovmæssige krav til folkeskolen og så er der behov for flere offentlige arbejdspladser. 

"Hvis vi skal have børnene og lærere i yderområderne, så skal der arbejdspladser til. De eneste statslige arbejdspladser, vi har tilbage, er vores to gymnasier, og så er det folkekirken. Det skyldes den store centralisering, der har været igennem en lang årrække. Når så mange professioner bliver trukket ud, så sker det samme med lærerne, fordi de er jo tit gift er med dommerne, politibetjenten eller gymnasielæreren".