Skolestatus 2019 - 15 afdelinger bliver selvstændige skoler igen

Blot to år efter at politikerne i Lolland Kommune indførte en ny skolestruktur, ændrer de kurs. I 2017 blev kommunens fire matrikelskoler lagt sammen til to endnu større skoler med henholdsvis fem og seks afdelinger. Men nu går kommunen den stik modsatte vej og opretter syv selvstændige skoler - skolen skal tættere på lokalsamfundene.

»Der er for mange uklarheder i den nuværende struktur, og det gør det svært at rekruttere ledere og lærere. Vi har et ledelseshierarki, som ingen forstår, og ansvaret er delt ud på så mange ledere, at afdelingerne ikke har en fælles strategisk linje«, siger Kasper Roug (Socialdemokratiet), formand for børne- og skoleudvalget.

Det har ganske enkelt været for stor en mundfuld for den øverste leder at stå i spidsen for fem-seks matrikler med over 400 medarbejdere, forklarer han: »Det frustrerer lærerne, når de ikke kan få at vide, i hvilken retning de skal gå. Det er vi nødt til at ændre på«.

Som nyvalgt byrådsmedlem var Kasper Roug ikke med, da de to nuværende skoler, Distrikt Øst og Distrikt Vest, blev dannet i 2017. Men han står bag forslaget til den ny skolestruktur, som er i høring i øjeblikket. Med et socialdemokratisk flertal bag sig føler han sig sikker på, at forslaget bliver vedtaget. Efter sommerferien vil kommunen have en traditionel skole i Rødby, fire landsbyordninger og to skoler med hver to matrikler i Nakskov og Maribo.

I en gennemgang af den nuværende struktur konkluderer analyseinstituttet Epinion, at den faglige bæredygtighed er udfordret i særligt de små afdelinger. Samtidig er de presset af relativt små budgetter, og mange forældre synes ikke, at de får tilstrækkelig indflydelse, når skolerne er så store.

Med strukturændringen i 2017 fulgte en besparelse på 18 millioner kroner. Det betød, at skolerne ikke havde råd til holddeling og tolærerordninger. Derfor sendte de mange elever i specialundervisning, hvilket tog penge fra den almene undervisning. Skolerne havde heller ikke lærere nok til at give eleverne det lovpligtige timetal, så politikerne måtte føre en væsentlig del af besparelsen tilbage.

»Min forgænger ville ændre klassegennemsnittet fra 21 til 23 elever, men det er svært at gøre uden at lukke skoleafdelinger, så vi har visket sparekravet på 18 millioner ud. Det er ikke en spareøvelse at gøre skolerne selvstændige, men vi nedlægger en afdeling med 60 elever. Det giver 5,2 millioner kroner, og de penge beholder vi i skolevæsenet, hvoraf 3,5 millioner går til øget ledelse«, fortæller Kasper Roug.

Derudover har politikerne investeret 3,1 million kroner i en arbejdstidsaftale, som sikrer, at lærerne højst kan få 780 undervisningstimer i næste skoleår.

Tættere på lærere og forældre

Det er godt, at politikerne lytter til udfordringerne med de to mastodontskoler, mener Betina Siegvardsen, afdelingsleder på Byskoleafdelingen i Nakskov og tillidsrepræsentant for kommunens skoleledere. Men hun er overrasket over, at kommunen går så radikalt til værks:

»Man mister momentum ved forandringer, og det tager lang tid at komme op i gear igen, så jeg troede, der blot ville ske justeringer af strukturen«.

Selv om Betina Siegvardsen kan være bekymret for, at den nye struktur allerede skal være klar til august, er hun glad for udsigten til skoler med egne skoleledere, som har tid til at dykke ned i, hvad der sker på skolen.

»Vi har brug for at få vores øverste ledere tættere på, og det demokratiske underskud forsvinder, når hver skole får sin egen skolebestyrelse og MED-udvalg«, siger hun.

Lollands lærere ser også frem til den nye skolestruktur. I dag er MED-systemet (samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, redaktionen) for langt fra lærerne til, at det har reel betydning, vurderer Birger Petersen, formand for Lolland-Falsters Lærerforening.

»Det giver forældre og lærere et større ejerskab, når de har indflydelse på skolen. For lærerne øger det arbejdsglæden og skaber social kapital, når de er med til at lægge retning for skolen. Det giver dem et bedre arbejdsmiljø, og det smitter af på eleverne«, siger han.

2010: Fremtidens skoleleder beklæder et topjob 

Skolerne har været præget af »ledelsesmæssigt juks«, siden første gang Lolland Kommune i stor stil lagde skoler sammen i 2008, mener Birger Petersen. Derfor kalder han det et skridt i den rigtige retning, at skolerne igen bliver selvstændige. Epinion-analysen viser da også, at der har manglet en strategi for, hvordan den nuværende struktur skulle implementeres.

»De to nuværende skoler fik kun byggematerialerne, men ikke en vejledning i, hvordan de skulle samle dem. Det har kommunen lært af. Nu tegner man ledelsesprofiler til de nye skoler. Denne gang er det heller ikke et spareprojekt, for det, man sparer, skal geninvesteres i skolen«, siger Birger Petersen.

Tager kampen op med privatskoler

Hver gang Lolland har ændret i skolestrukturen, har forældre stemt med fødderne. I dette skoleår begyndte flere end hver tredje elev i børnehaveklassen i en privatskole.

»Det har provokeret mange forældre, at der hen ad vejen er blevet lukket små afdelinger. Samtidig hersker der en stærk kultur omkring privatskolerne i Maribo og Nakskov. Da jeg flyttede til Maribo, var det første, jeg hørte, at jeg skulle skrive mine børn op til privatskolen. Der er konsensus omkring, at det er det, man gør«, siger Kasper Roug.

Alligevel håber udvalgsformanden, at den nye struktur kan give forældrene samme stabilitet som privatskolerne.

»Vi arbejder blandt andet med profilskoler. Vi er ved at etablere en international linje i Nakskov, og vi vil også have talentklasser til bogligt stærke elever. Vi skal genopbygge forældrenes tillid med gode tilbud til eleverne og faglige resultater. Derfor får skolelederne i de nye skoler til opgave at gøre den strategiske retning tydelig«, siger Kasper Roug.

Hvis forældrene skal vælge folkeskolen til, skal de være sikre på, at strukturen holder, betoner Betina Siegvardsen.

»Med endnu en strukturændring får vi igen usikkerhed ind over folkeskolen, og der vil altid være forældre, som overvejer, om de har lyst til at lade deres børn være en del af en stor forandringsproces. Intentionen er, at strukturen skal skabe ro om folkeskolen, men det sagde man også for to år siden«, siger skoleledernes tillidsrepræsentant.

Der har ikke været ro om skolevæsenet, siden Lolland Kommune blev til ved kommunalreformen i 2007, konstaterer Birger Petersen.

»Vi har brug for en langtidsholdbar skolestruktur, men med faldende elevtal kan politikerne blive nødt til at nedlægge skoler inden for en overskuelig årrække, og de fire nye landsbyordninger vil være mest truet, fordi de hurtigt kan blive forholdsvis dyre at drive per elev«, siger lærerformanden.

Folkeskolen i Lolland Kommune har 1.200 færre elever end i 2008, men med 300 fødsler om året sætter Kasper Roug sin lid til, at børnetallet stabiliserer sig.

»Arealmæssigt er vi en stor kommune, så uden landsbyskoler får eleverne lang transport. Men så længe forældrene sender deres børn i den lokale skole, bevarer vi den. Lolland er en fattig kommune, som har været tæt på at maltraktere sine skoler med besparelser, og man har haft en misforstået tro på, at man kunne spare penge ved at lægge skoler sammen. Vi bliver ikke rigere af at gå den modsatte vej, men vi får en bedre skole og dermed dygtigere børn. Det er det, det drejer sig om«, siger Kasper Roug.