Der er blevet færre uddannede lærere i den danske arbejdsstyrke siden 2012 – der er simpelthen flere lærere, der er gået på pension, end der er blevet udklækket fra professionshøjskolerne. 

Fra 2012 til 2021 er der blevet ca. 3600 færre lærere med den ordinære læreruddannelse bag sig på det danske arbejdsmarked, og selvom antallet af meritlærere er steget fra ca. 5500 til 7000 i den samme periode, er det samlede antal lærere altså faldet. 

Det er først og fremmest gået ud over folkeskolen. Tæller man samtlige ’hoveder’, altså personer, der underviser i folkeskolen, er andelen uden en læreruddannelse bag sig steget fra 14 procent i 2012 til 24 procent i 2021. Tallene dækker dog over, at der er langt flere ikke-læreruddannede lærere øst for Storebælt end i Jylland og på Fyn.

Rigtig mange af de ikke-læreruddannede har dog kun få timer i skolen, og Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har derfor i en ny rapport omregnet til fuldtidsstillinger. Og så lander man på, at andelen af ikke-læreruddannede svarer til 14 procent af lærerne i folkeskolen når der er taget højde for, at nogen arbejder fuldtid, mens andre arbejder deltid.

Kunne man forestille sig, at fordi det jo er uddannede lærere, der har funktioner som fx matematikvejleder bruger tid på teamsamarbejde og klasselæreropgaver, så bruger de ikke-uddannede en større del af deres arbejdstid på at stå med en klasse som vikar – sådan at andelen af undervisningstimer, der varetages af en ikkeuddannet, bliver noget højere end de 14 procent?

”Ja, det kan du sige. Det kan vi ikke udelukke”, konstaterer chefkonsulent i Eva Chantal Maria Pohl Nielsen, der står bag rapporten. 

”Men det ved vi mere om, når vi er færdige med at analysere den kvalitative del af undersøgelsen, hvor vi bl.a. har talt med skoleledere om, hvilke funktioner de tildeler lærere med forskellige uddannelsesbaggrunde”, fortæller hun.

Otte ud af ti bliver

I undersøgelsen fremhæver evalueringsinstituttet, at otte ud af ti ordinært læreruddannede, der arbejdede i folkeskolen i 2015, stadig gjorde det i 2021. 3 procent havde skiftet til et job på en fri- eller privatskole, 2 procent til en specialskole, 2 procent til en ungdoms- eller efterskole og 4 procent er skiftet til anden undervisning. 

Kun 6 procent havde forladt branchen til fordel for job, som ikke umiddelbart har med undervisning at gøre.

”Man kunne godt have haft den hypotese, at folkeskolelærerne i højere grad søgte mod fri- og privatskoler”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Hver fjerde på friskoler er ikke-uddannet

For hende har det i det hele taget været spædende at dykke ned i forskellene mellem den almene folkeskole og de frie grundskoler.

”Det er jo ikke mindst interessant, fordi en stigende del af eleverne går på fri- og privatskoler. Og selvom de i sagens natur er meget forskellige, er det interessant at se, hvordan de løser behovet for lærere. Hver fjerde af lærerne på fri- og privatskoler har hverken en ordinær læreruddannelse eller en meritlæreruddannelse, men underviser på baggrund af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse”, fortæller hun.

Når man tæller ’hoveder’, er 70 procent af lærerne i den almene folkeskole uddannet på den ordinære fireårige læreruddannelse, men det kun gælder 59 procent på de frie grundskoler.

I henhold til folkeskoleloven skal man som udgangspunkt have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen – kun i særlige tilfælde kan man som skoleleder fravige det krav, hvis man ikke kan skaffe en uddannet lærer. Præcis hvad der skal til, for at en skoleleder ansætter en ikkelæreruddannet, er også noget af det, Eva vil dykke ned i de kvalitative interview.

Fri- og privatskolerne er ikke underlagt samme uddannelseskrav, og Chantal Pohl Nielsen hæfter sig ved, at så mange friskolelærere ikke har en læreruddannelse. I stedet har mange af dem dog en anden uddannelse bag sig.

Meritlærere ligner andre lærere

Regeringen har givet udtryk for et ønske om, at flere skal tage meritlæreruddannelsen, så der kommer en mere bred sammensætning af lærerkorpset, og evalueringsinstituttet har derfor også kigget på, hvilke baggrunde meritlærerne kommer med.

”De kommer i høj grad enten fra pædagogiske eller humanistiske fag. Så der skal man nok gøre noget aktivt for at tiltrække flere med en erhvervsuddannelse eller en naturfaglig baggrund, hvis det er den vej, man ønsker at gå”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Eftersom meritlærerne har en anden uddannelse bag sig, kunne man også forestille sig, at de havde større tendens til at forlade folkeskolen end lærere med den fireårige uddannelse bag sig. 

Og der er da også en lidt større del af meritlærerne, der har søgt væk mellem 2015 og 2021. Men også blandt meritlærerne er det færre end hver tiende, der er skiftet til et job helt væk fra undervisningsområdet, viser rapporten.