Stemningen på Vipperød Skole i Holbæk er bedre, end den har været i årevis.

I hvert fald hvis man spørger Dan Eriksen, der har været lærer på skolen i 16 år og tillidsrepræsentant siden 2013.

Skolen er nemlig en del af frihedsforsøget, og her er lærerne blevet inddraget i at forme visionerne for, hvordan skoledagen og undervisningen skal foregå.

”Jeg er virkelig glad for, at vi er blevet udvalgt til det her. Det føles som en gave. Vi har sukket efter at få ansvaret tilbage på vores skuldre og få lov til at løfte opgaven, uden den der følelse af, at man bliver overvåget”, siger han.

Frihedsforsøget blev skudt i gang i efteråret 2020, og skolerne i Holbæk havde altså lidt under et år til at forberede det første frie skoleår, som nu er ved at være overstået.

Tidligt i processen satte skolen hele dage af til at snakke med både elever, forældre og ikke mindst lærerne om, hvordan de mente, skolen kunne blive bedre uden de sædvanlige begrænsninger. En fremtidsforsker, en innovationskonsulent og folk fra kommunens administration deltog for at drive processen fremad.

Der var temmelig stor enighed om, at skoledagene skulle forkorstes. Men der skulle ske meget mere:

"Meget af det var øvelser, som skulle få os til at tænke ud af boksen, så det ikke kun var de lavthængende frugter, vi plukkede”, siger Dan Eriksen.

“Man følte sig umyndiggjort”

Inden skolen kom med i frihedsforsøget, føltes det ikke ligefrem oplagt at tage de helt store didaktiske diskussioner i personalegruppen. I 2013 stoppede de pædagogiske rådsmøder på skolen, og de seneste år var dagligdagen præget af en lokal skolestrukturreform i Holbæk, nye ledere og så selvfølgelig ”coronaen”, som Dan Eriksen siger.

Dan Eriksen og kollegaerne blev efterladt med en fornemmelse af, at de bare skulle sørge for at udfylde de mål, der var sat for undervisning, fortæller han.

“Man følte sig umyndiggjort, når man stod i klassen og skulle undervise. Holbæk Kommune havde investeret i en masse undervisningsportaler, så det blev meget mekanisk. Og når man har kørt på den måde i nogle år og så pludselig kommer ind og selv får indflydelse på tingene”, siger han og holder en lille pause.

"Det giver en god fornemmelse i maven".

Medarbejder rejste sig og sagde tak til ledelsen

Han fortæller, at den gode mavefornemmelse indfandt sig hos flere af lærerne på skolen.

”Efter et lærermøde rejste en af mine kollegaer sig op og sagde tak til ledelsen, fordi vi igen fik mulighed for at tale om det her. Altså det er jo ikke sikkert, at vi får alt igennem, som vi foreslår, men det betyder sindssygt meget, at man bliver hørt”.

De frie rammer og medinddragelsen vakte dog ikke lige stor begejstring fra start hos alle lærerne.

Det fortæller Sophie Danneborg, der underviser i madkundskab, billedkunst og håndværk og design:

“Nogle mennesker kan jo godt lide trygheden i det gamle og bryder sig ikke om, at man pludselig skal lave det hele om. I starten var den største bekymring, om man skulle lave fuldstændig om på eksamen og karaktererne, og at vi på den måde ville stille eleverne ringere end resten af landet”, siger hun.

Men da det blev klart, at prøverne i fag som dansk, matematik og engelsk ikke stod til at blive ændret, forsvandt nogle af bekymringerne. Og selvom de faglige samtaler har fået en masse uenigheder frem i lyset, har de også fået personalet tættere på hinanden, mener Sophie Danneborg.

“I Holbæk har vi faktisk ikke en skolepolitik”

I Holbæk har kommunalbestyrelsen i forlængelse af frihedsforsøget besluttet at give skolerne en temmelig høj grad af frihed.

Det fortæller Christina Aalling Wolff, der er programleder for frihedsforsøget i kommunen.

“Politikerne var enige om, at beslutningerne skal helt ud til skolerne, og at de skal give slip”.

Kommunen sætter derfor i dag kun rammerne i form af personalepolitik, økonomi- og regnskabsregulativet og en kort såkaldt styrelsesvedtægt med få regler.

"Vi sætter rammerne for, hvor mange penge skolen får, når der er x antal elever i klasserne for eksempel. Men der er ikke noget i regulativerne, som peger ind i skolerne dagligdag som sådan. Der er Ingen børne- og ungepolitik og ingen ramme omkring den enkelte skole”, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Holbæk Jarl Falk Sabroe (S), der er formand for kommunens udvalg for Børn og Skole, og tilføjer,

”I mit hoved har vi ingen rammer, og faktisk har vi ikke en skolepolitik i Holbæk. Vi har givet magten fra os.”

Kvalitetsrapporter erstattet af ”Christina og monopolet”

For at følge med i skolernes arbejde har kommunen blandt andet nedsat en følgegruppe, der følger med i skolernes arbejde. Og i stedet for at skolerne udfylder kvalitetsrapporter, bliver repræsentanter for forældre, lærere, elever og skoleledelse på skift inviteret ind en-to gange om året for at fortælle om deres arbejde med skoleudviklingen. Her præsenterer de også et dilemma fra deres dagligdag på skolen.

“Så snakker vi om dilemmaerne, ligesom man gør i 'Mads og Monopolet'”, forklarer Christina Aalling Wolff og fortæller, at møderne derfor bliver kaldt for 'Christina og monopolet'. Opkaldt efter Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) og programlederen selv.

Selvom alle politikerne i Holbæk er enige om at give ansvaret fra sig, er det ikke altid helt nemt, fortæller Jarl Falk Sabroe.

“Frihedsforsøget ændrer på magtbalancen. Vi politikere har givet magten ud, og det kan være rigtig svært, hvis man nu rigtig gerne vil noget med folkeskolen, at man så ikke kan få lov til at gøre det”, siger han.

Kredsformand: Medinddragelse må ikke blive et modelune

Frihed og medinddragelse i Holbæk har været afgørende for lærernes engagement.

Det mener Hans Junker, der er formand for Holbæk Lærerkreds.

Men lige så afgørende har det været, at lærerne kan stole på, at friheden ikke bliver taget fra dem, når frihedsforsøget stopper, vurderer han.

”Medinddragelse må ikke bare være et modelune, som er væk lige om lidt. Vi har fået lovning fra vore lokale politikere på, på at det fortsætter. Det var et tema i den kommunale valgkamp, og alle partier bød ind på den dagsorden. Det betyder, at lærerne tør tro på det”, siger Hans Junker og tilføjer,

”Hvis det bare var noget, der gik over om et år eller to, så er det tvivlsomt, hvor mange der helhjertet ville engagere sig i det".

Og skal man konkludere noget efter et skoleår med frihedsforsøget i Holbæk, er det da også medinddragelsen, som Hans Junker er mest afklaret omkring.

”Hvilke konkrete initiativer, der giver mening for de enkelte kommuner at bruge friheden til, hvis de får den, må være op til dem selv at vurdere. Det vigtigste for os er at sige, at den medinddragelse, vi oplever, skal udbredes til alle kommuner. Så beslutningstagningen om, hvad skolerne beskæftiger sig med, bredes ud, så det er os, der står med udfordringen til daglig, der sætter os sammen og beslutter, hvordan vi får det til at fungere på vores måde, i stedet for at nogen oppefra og udefra fortæller os, hvordan vi skal gøre.”