1. Vil du give folkeskolen den økonomiske hjælp, skolerne så tydeligt siger, at de mangler?

“Jeg sidder ikke her med en pose penge, men uddannelsesområdet er en af denne her regerings absolutte hovedprioriteter. Vi har skrevet lidt i regeringsgrundlaget om, at skolerne kunne konvertere den understøttende undervisning. Det er ikke i sig selv noget, der giver flere resurser, men det giver mulighed for at bruge resurserne lidt mere koncentreret”.

2. Vil du gøre noget for at hjælpe en skole som Mølleholmskolen til at få en bedre elevsammensætning?

“Alle skoler skal ikke ligne hinanden, men jeg vil gerne have, at skolerne ligner det lokalsamfund, de ligger i. Udfordringen her er, at skolen ikke ligner det skoledistrikt, den ligger i. Jeg tror ikke på, at man styrker folkeskolen ved at svække privatskolen, men den lokale folkeskole skal være et naturligt tilvalg. Derfor kan jeg godt blive bekymret, når den lokale folkeskole bliver fravalgt, før man overhovedet har forholdt sig til, hvad det er for en skole”.

3. Er det frie skolevalg en medvirkende årsag til, at vi ser skoler med en meget skæv elevfordeling?

“Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært – og jeres er en af dem”

“Det er vigtigt, at alle skoler i Danmark bidrager til at løfte de opgaver, vi har i vores samfund. Og jeg hører nogle steder en kritik af, at nogle fri- og privatskoler vender ryggen til de opgaver. Det er et problem. Samtidig skal vi også huske på, at der ikke er nogen flugt fra folkeskolen, selvom det nogle gange bliver fremstillet sådan. Det er rigtigt, at der har været en stigende tendens, men der er altså ikke nogen eksplosion”.

4. Hvordan kan vi sikre, at den stigende privatskolefrekvens ikke fortsætter?

“Børnene og forældrene skal opleve kvalitet i skolen, og langt det meste lykkes allerede. Jeg tror meget på, at den bedste undervisning er, hvad den enkelte lærer og leder selv er tryg ved og engageret i. Det handler meget om at skabe mulighederne for, at personalet selv bliver i stand til at gennemføre den type undervisning, de mener er bedst for den elevgruppe, de har”.

5. Hvad skal der til for at sikre, at lærerne kan udføre den kvalitet, du efterspørger?

“Uden at lægge et endeligt lovprogram frem i dag vil jeg sige, at skolen ikke skal løse alle problemer. Der er en tendens til, at hver gang der er et problem i samfundet, så peger vi mod folkeskolen. Men skolen kan ikke løse alle problemer alene. Jeg interesserer mig også for, at de unge får et fritidsjob, er en del af det frivillige foreningsliv, og om fritidspædagogikken er velfungerende. Vi har en god folkeskole, men skolen er bare én ud af flere komponenter i, at børn og unge får et godt børne- og ungdomsliv”.

6. Regeringsgrundlaget nævner ikke den længe ventede udvidelse af frihedsforsøget, som indtil nu har givet ekstraordinær frihed til skolerne i Esbjerg og Holbæk. Har I droppet det?

“Nej, tværtimod. Men nu siger vi, at vi starter med at rulle det ud på ældreområdet. Det har jeg det faktisk fint med, for så kan vi ligge lidt på hjul. Det betyder ikke, at vi ikke stille og roligt vil gå i gang, men det er lettere sagt end gjort, for vi kan ikke bare give fuldstændig slip. Kommunerne er nødt til fortsat at have indflydelse på, hvordan den kommunale folkeskole fungerer, og det er også nødvendigt, at alle børn i Danmark har krav på at skulle igennem noget. I dag er der for få beslutninger, man kan træffe lokalt som skoleledelse og forældrebestyrelse. Men hvor de præcise snitflader skal ligge, har vi behov for at diskutere med skolelederne, Danmarks Lærerforening og særligt KL – og jeg har også brug for at diskutere det med Venstre og Moderaterne”.