I dag er det to år siden, at der blev skrevet kommunalvalgshistorie på Frederiksberg. Efter 112 år mistede Konservative sin mest prominente højborg, da de røde partier på valgaftenen lige akkurat kunne tælle sig frem til et flertal.

Valgresultatet betød, at formanden for kommunens undervisningsudvalg, socialdemokraten Michael Vindfeldt, slog den konservative Simon Aggesen af borgmesterpinden.

Men har magtskiftet kunnet mærkes på et af kommunens kernevelfærdsområder, eller er det mere eller mindre underordnet for folkeskolerne, hvem der sidder i spidsen i kommunen?

Det spørgsmål har Folkeskolen stillet til lærernes og skoleledernes repræsentanter på Frederiksberg.

Spareplaner kaldt uværdige

I dette forår var forældre til børn på de frederiksbergske folkeskoler alt andet end tilfredse med kommunestyret. Skolebestyrelserne på 9 af kommunens 11 folkeskoler gik sammen i protest mod mulige besparelser på skoleområdet og demonstrerede foran rådhuset.

Ifølge en forælder var kommunens spareplaner så grelle, at de ikke var ”en dansk folkeskole værdigt”. Men siden er stemningen i kommunen, der hele vejen rundt er omkranset af København, tilsyneladende vendt.

For da der i september lå en endelig budgetaftale, var mange af spareplanerne fejet af bordet. En enig kommunalbestyrelse kunne meddele, at man havde afværget mange af besparelserne ved for andet år i træk at hæve skatten. Frederiksberg har ellers tidligere haft en af landets laveste skatteprocenter. 

”Det er helt vildt for Frederiksberg”

Beslutningen får ros fra den lokale lærerformand Lasse Hansen.

”Den er vi rigtigt glade for. Men det er helt vildt for Frederiksberg, at man vælger at sætte skatten op for andet år i trækt. Det har vi ikke set før”, siger han.

Formanden for Frederiksberg Lærerforening understreger dog, at han ikke entydigt tør tildele det politiske magtskifte æren for, at man har valgte at begrænse spareplanerne med et øget skattetryk.

”Det vil være kontrafaktisk historieskrivning. Men der har traditionelt under de Konservative været en politisk fortælling om, at vi lavede god, billig kommune med en lav skatteprocent”, siger han.

Lasse Hansen fortæller, at kommunens budgetter især har været presset af, at en  udligningsreform fra 2021 har medført, at Frederiksberg har afgivet flere penge til andre kommuner end forventet.

Nu er der en anden fortælling

Spørger man Lasse Hansen, er den største forskel for folkeskolerne efter magtskiftet faktisk, hvordan kommunen taler om udgifterne til skolerne.

”De Konservative har haft en fortælling om, at kommunen har været meget veldrevet, mens vi har siddet på den anden side og tænkt, at der godt nok var sparet ind til benet. Den fortælling er væk nu. Der er langt bedre forståelse for, at når man sparer på os, så har det konsekvenser. Det gør, at vi har haft meget lettere ved at tale om, hvad konsekvenserne vil være, hvis besparelserne bliver vedtaget”, siger han. og tilføjer, at spareplaner tidligere blev kaldt ”effektiviseringer, som ikke ville påvirke serviceniveauet”.

Skolelederformand: Markant forskel på Frederiksberg og København

Der er også tilfredshed hos den lokale skolelederformand Kristian Svinth Sørensen, der til daglig er leder på Skolen ved Søerne.

Han har kun været leder på Frederiksberg i tre år. Inden da var han leder på en skole i København. Kristian Svinth Sørensen nåede derfor ikke at arbejde ret længe under det konservative styre.

Men han er meget positiv over kommunens politikere. For de er meget tættere på skolerne, end han har oplevet fra sin tid i København.

”Der er markant forskel. Politikerne er meget tættere på borgerne og børnene. Vi skoleledere mødes eksempelvis fast to gange om året med undervisningsudvalget, og dér oplever jeg stor lydhørhed fra politikerne. Det er en kæmpe styrke, og den er blevet forstærket efter sidste valg”, fortæller Kristian Svinth Sørensen.

Han oplever generelt, at der er meget kort til politikerne i kommunen med landets største befolkningstæthed.

”Jeg plejer at sige, at der er 104.000 borgere på Frederiksberg, og de kender alle sammen borgmesteren. Og det skal man lige vænne sig til. Og hvis politikerne ikke kan lide en skoleleders svar, er de ikke kede af at spørge videre ind. Det er både på godt og ondt”, siger Kristian Svinth Sørensen.

Det er også skolelederformanden oplevelse, at skolerne på Frederiksberg ”grundlæggende har bedre vilkår end i København”.

Fleksibelt klasseloft på 24 elever

Ligesom lærerformanden oplever han ”mere åbenhed og lydhørhed overfor de faglige organisationer”, og han kalder det ”superpositivt”, at kommunalbestyrelsen valgt at hæve skatten.

Selvom årets budgetaftale trods skattestigningen indeholder besparelser på skoleområdet, bliver der som noget nyt indført et slags fleksibelt klasseloft på 24 elever, som starter i børnehaveklassen fra næste skoleår.

Konkret betyder det, at hvis en skole til næste skoleår eksempelvis står med 25 indskrevne elever i børnehaveklassen, så vil skolen få tildelt resurser svarende til to klasser, uden der samtidig er krav om, at skolen skal oprette to klasser. En beslutning, der virkelig glæder Kristian Svinth Sørensen.

”Det er fantastisk. For mig er 24 elever ideelle klassestørrelse, fordi der stadig er mange relationer børnene imellem, men der er heller ikke for mange til, at lærerne ikke kan overskue alle eleverne. Det adskiller sig meget fra København, hvor man fyldte klasserne op med 28 elever”, siger han.

Borgmester: Nok vores største valgløfte

Borgmester Michael Vindfeldt glæder sig over at høre, hvordan de to repræsentanter for kommunens lærere og skoleledere har oplevet de første år, siden han vandt nøglerne til borgmesterkontoret.

”Dybest set håber jeg, at rigtig mange synes, at Frederiksbergs folkeskoler er rigtig gode, og det var de også før skiftet, da jeg sad som formand for undervisningsudvalget. Men jeg har meget store forventninger til, at vi nu vil give resurser svarende til max 24 elever i klasserne. Det var nok vores største valgløfte, som vi nu går i gang med”, siger han og tilføjer, at det nye flertal på Frederiksberg kalder sig for ”den grønne koalition”.

Michael Vindfeldt siger, at han bliver stolt, når han hører, at lærerne og skolelederne begge oplever, at man politisk er blevet mere transparent og lydhør.

”Tidligere tog borgmesteren besparelseskataloget med på sommerferie, hvor han sad og udvalgte lidt i det, og så fik det politiske niveau og offentligheden vel 10-14 dage til at forholde sig til det. Vi har valgt, at vi allerede i maj viser, hvad vi arbejder med i forhold til besparelsesforslag, så organisationer og borgere kan protestere og kvalificere”, fortæller han.

Var lidt bekymret

Selvom det større åbenhed blandt andet resulterede i de førnævnte demonstrationer, har det ifølge borgmesteren været en stor succes.

”Vi var meget bævende det første år, vi indførte den nye budgetproces, men det gik over al forventning. For folk kan faktisk godt administrere at blive reelt inddraget, og navnlig medarbejdersystemet har reageret enormt positivt. Det er fedt”, siger han.

Han oplever også, at politikerne er tættere på skolerne end i hovedstadskommunen. Borgmesteren anerkender imidlertid, at det også skyldes forskellen på størrelsen på de to kommuner.

”De har 73 skoler i København, og vi har 11, så det er jo svært at nå ud på dem alle sammen, men jeg tror ikke, der findes en skole på Frederiksberg, som jeg ikke har besøgt adskillige gange. Men jeg synes også, at vi på Frederiksberg er tættere på borgerne. Jeg får omkring 15 borgerhenvendelser om ugen, herunder også fra forældre på skolerne, og jeg følger på den måde også med i, hvad der sker derude”.

”Jeg bilder mig selv ind, at vi er gode til ikke at tænke for meget i systemtænkning, men i høj grad har borgerne i centrum, fordi vi har den størrelse vi har, og vi geografisk bor så tæt”.

Selvom Konservative ikke længere sidder på borgmesterposten, fik partiet 40,3 procent af stemmerne ved det seneste valg og er med afstand det største på Frederiksberg.