På UCL har man for første gang i en årrække lykkedes at oprette et tyskhold på læreruddannelsen i Jelling. UCL har blandt andet oprettet specialiseringsmodulet ’Fra nybegynder til Bundesliga’, der skal styrke de studerendes sproglige færdigheder og sproglige selvtillid.UCL Jelling / Jens Wognsen
Sådan har professionshøjskolerne styrket tysk og fransk
For et år siden afsatte Folketinget 40 millioner kroner til at styrke tysk og fransk. Folkeskolen.dk/tyskfransk har undersøgt, hvad pengene konkret er gået til.
Ud af de 40
millioner kroner fik professionshøjskolerne 11 millioner, oplyser Danske
Professionshøjskoler.
Otte millioner
kroner skulle bruges på at tilbyde alle lærerstuderende med tysk og fransk som
undervisningsfag intensive sproglærings- og sprogtræningsforløb ud over den
normerede undervisning.
Tre millioner
skulle bruges på, at professionshøjskolerne kunne oprette samarbejdsaftaler med
praktikskoler i tysk- og fransktalende lande, så flere studerende kan komme i
praktik.
Mere undervisning
i tysk og fransk. En ekstra tyskunderviser. Og sprogcafeer med fokus på
fremmedsprog.
Annonce:
Det er nogle af
de initiativer, som professionshøjskolerne har haft mulighed for at sætte i
gang på læreruddannelserne det seneste år.
Sidste december
sikrede en bred politisk aftale nemlig 40 millioner kroner til at styrke tysk-
og fransk på professionshøjskolerne og universiteterne.
”Vi har brug for
dygtige sproglærere i folkeskolen og på gymnasierne, og erhvervslivet har brug
for medarbejdere, der mestrer fremmedsprog og forstår de kulturelle koder. Jeg
er derfor glad for, at vi i en så bred politisk kreds kan styrke sprogfagene og
løfte flere studerendes praktiske færdigheder inden for især tysk og
fransk", sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).
I alt har landets
seks professionshøjskoler modtaget 11 millioner kroner til at styrke
fremmedsprogene.
Annonce:
Københavns Professionshøjskole har som den største i landet
modtaget det største beløb: 2,9 millioner kroner.
Her er pengene
blandt andet brugt på at give de lærerstuderende mere sprogundervisning,
fortæller institutchef Lis Madsen.
”Vi har en
fornemmelse af, at mange studerende fravælger sprogfagene, fordi de ikke føler
sig gode nok. Derfor håber vi, at mere undervisning i sprogene får flere til at
turde at vælge fagene til”, siger hun.
Flere har valgt tysk
Annonce:
I år
har de studerende fået tre intensive dage med sprogundervisning før
studiestart. Derudover har de fået ekstra sprogundervisning de første seks uger
på studiet.
I undervisningen har der været særlig fokus på de studerendes
mundtlige sprogfærdigheder.
”Det, vi indtil
videre har hørt fra de studerende, er positivt”, siger Lis Madsen.
”Men vi glæder os
til at lave mere systematisk evaluering og kigge på, hvor det vi
gør, har en effekt, og hvor vi skal justere”.
Annonce:
På Københavns Professionshøjskole er man også begyndt at få de studerende, der
allerede læser tysk eller fransk på læreruddannelsen, til at møde op hos de
yngre årgange og fortælle om, hvorfor man skal vælge et fremmedsprog.
”Det
ser ud som om, at det faktisk er med til at skabe en større interesse for
fagene. Særligt tysk. I år har flere valgt tysk som undervisningsfag, men om
det skyldes vores tiltag, er for tidligt at sige noget om".
Sprogcafe skaber bedre studiemiljø
Udover mere
sprogundervisning arrangerer Københavns Professionshøjskole også sprogcafeer en
gang om ugen efter undervisningen.
Annonce:
Sprogcafeerne tager nogle gange
tværsproglige emner op, mens andre dage er dedikeret til engelsk, tysk eller
fransk.
Sprogcafeen er primært drevet af studerende. Den eksisterede allerede inden Københavns
Professionshøjskole fik midlerne til at styrke tysk og fransk på
læreruddannelsen.
Så meget har den enkelte professionshøjskole fået
Professionshøjskolerne
har fået penge ud fra deres størrelse. De er fordelt således:
Absalon: 1,5 millioner kroner
UCL Erhvervsakademi
og Professionshøjskole: 1,3 millioner kroner
Københavns
Professionshøjskole: 2,9 millioner kroner
UC Nordjylland: 1,5 millioner kroner
UC Syddanmark: 1,1 millioner kroner
Via
University College: 2,7 millioner kroner
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Men med de ekstra penge er sprogcafeen blevet udbygget,
fortæller institutchef Lis Madsen.
”Vi hører fra de studerende, at initiativer som sprogcafeen er med til at skabe
og styrke det faglige miljø omkring at læse sprogfag. Jeg ser det også som en
styrke, at det sker i uformelle rammer i stedet for i undervisningen”, siger
hun.
Samarbejde med
universitetet
På professionshøjskolen
Via University College, der har læreruddannelser i Aarhus, Nørre Nissum,
Silkeborg og Skive har man også brugt pengene til at sikre mere undervisning i tysk og fransk.
Blandt andet har
man ansat endnu en tyskunderviser, fortæller pædagogisk leder for
læreruddannelsen Kim Egeskov.
”I Aarhus har pengene også løftet vores samarbejde med
Aarhus Universitet yderligere. Vores
studerende bliver undervist sammen med de universitetsstuderende. En af vores
undervisere samarbejder med en underviser fra universitet om at varetage
undervisningen”, siger han.
”Med ekstra
sprogundervisning får de studerende mulighed for at udvikle deres sproglighed
på uddannelsen. Det er vigtigt, for det gælder om at vise de studerende, at man
godt kan vælge tysk og fransk, selvom de ikke oplever sig som en sprognørd i
forvejen”.
Kim Egeskov fortæller også, at
man på professionshøjskolen har planlagt et informationsmøde om mulighederne
for praktik i udlandet, hvis man læser til tysk- eller fransklærer.
”Særligt når man læser et fremmedsprog er det en god ide at
komme ud. Man får trænet sproget og lærer kulturerne at kende. Derfor vil vi
gerne gøre en særlig indsats for at anbefale vores sprogstuderende at tage til
udlandet”, siger han.
Problemet løses ikke på professionshøjskolerne
Både institutchef Lis Madsen fra Københavns
Professionshøjskole og pædagogisk leder Kim Egeskov fra Via University College
mener, at de med deres tiltag har fået styrket tysk og fransk på
læreruddannelsen.
Men de er også enige om, at 40 millioner kroner til professionshøjskoler og
universiteter ikke er nok til at sikre, at der bliver uddannet nok tysk- og
fransklærere.
”Der skal også ske ting i folkeskolen og på gymnasierne. For
problemet bider sig i halen. Hvis der ikke er nok, der vælger fremmedsprog på
gymnasierne, har vi ikke nok, der kan starte på tysk eller fransk på
læreruddannelsen”, siger Lis Madsen.
”Derfor er det vigtigt, at der forsat er et
uddannelsespolitisk fokus på fremmedsprogenes udfordringer”.
Kim Egeskov er enig i, at det kommer til at kræve et løft af
tysk og fransk gennem hele uddannelsessektoren, hvis man vil sikre
fremmedsprogskompetencer i Danmark.
”Derfor taler vi også med vores studerende om, at man som
sproglærer er ambassadør, når man kommer ud på skolerne. Det er vigtigt, at de
er med til at skubbe til fremmedsprogsmiljøerne ude på skolerne”, siger han.
Folkeskolen.dk/tyskfransk har spurgt landets seks professionshøjskoler, hvilke tiltag de har sat i gang. Fire er vendt tilbage inden artiklens deadline.
Det gør de på UCL
UCL har
afholdt et 'brush up kurus', der har haft til formål at få flere studerende til at
vælge tysk.
På kurset har de studerende blandt andet været på endagsstudieture til Tyskland.
UCL har også
givet de lærerstuderende mulighed for at tage specialiseringsmodulet ’Fra
nybegynder til Bundesliga’ på anden årgang.
Formålet med modulet er
at styrke de studerendes sproglige færdigheder og sproglige selvtillid.
Håbet er, at modulet får de studerende til at blive trygge ved at vælge tysk som 2.
eller 3. undervisningsfag.
UCL har også
planlagt en studietur til Tyskland i foråret. Her skal de studerende besøge
forskellige skoler som de potentielt kan komme i praktik hos.
Det er også lykkedes for UCL at oprette et tyskhold i Jelling i foråret 2023 efter
flere års fravær på læreruddannelsen.
Det gør de på UC Nordjylland
UCN har arrangeret 'sprogligt boost' for deres studerende.
Her får de studerende et forløb svarende til 5 ECTS med
fokus på mundtlig kommunikation og sprogbrugsregler i tysk.
Forløbet vil fremadrettet blive gennemført på første semester.
UCN er også i gang med at etablere sprogcafeer.
Formålet
med sprogcafèerne er, at tysklærere fra nordjyske skoler og studerende sammen får
mulighed til at mødes, lytte og tale tysk.
UCN vil invitere oplægsholdere på besøg til sprogcafeerne, som præsenterer et
emne omhandlende tysk kultur, historie, samfund, politik mm.
På UCN er man også i gang med at indrette et faglokal til tysk med tyskbøger, materialer til undervisning og plakater med grammatiske oversigter.
Der er også planlagt en studierejse som
inkluderer skolebesøg.
Derudover er der fokus
på samarbejde med praktikskoler i Tyskland, for at øge antallet af studerende,
som vælger et praktikophold på en tysk skole.