På UCL har man for første gang i en årrække lykkedes at oprette et tyskhold på læreruddannelsen i Jelling. UCL har blandt andet oprettet specialiseringsmodulet ’Fra nybegynder til Bundesliga’, der skal styrke de studerendes sproglige færdigheder og sproglige selvtillid.

Sådan har professionshøjskolerne styrket tysk og fransk

For et år siden afsatte Folketinget 40 millioner kroner til at styrke tysk og fransk. Folkeskolen.dk/tyskfransk har undersøgt, hvad pengene konkret er gået til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den politiske aftale

Ud af de 40 millioner kroner fik professionshøjskolerne 11 millioner, oplyser Danske Professionshøjskoler.

Otte millioner kroner skulle bruges på at tilbyde alle lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag intensive sproglærings- og sprogtræningsforløb ud over den normerede undervisning.

Tre millioner skulle bruges på, at professionshøjskolerne kunne oprette samarbejdsaftaler med praktikskoler i tysk- og fransktalende lande, så flere studerende kan komme i praktik.

Pengene skal bruges mellem 2022 og 2025.

Kilde: Danske Professionshøjskoler

Læs hele aftalen her

Mere undervisning i tysk og fransk. En ekstra tyskunderviser. Og sprogcafeer med fokus på fremmedsprog.

Det er nogle af de initiativer, som professionshøjskolerne har haft mulighed for at sætte i gang på læreruddannelserne det seneste år.

Sidste december sikrede en bred politisk aftale nemlig 40 millioner kroner til at styrke tysk- og fransk på professionshøjskolerne og universiteterne.

”Vi har brug for dygtige sproglærere i folkeskolen og på gymnasierne, og erhvervslivet har brug for medarbejdere, der mestrer fremmedsprog og forstår de kulturelle koder. Jeg er derfor glad for, at vi i en så bred politisk kreds kan styrke sprogfagene og løfte flere studerendes praktiske færdigheder inden for især tysk og fransk", sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

I alt har landets seks professionshøjskoler modtaget 11 millioner kroner til at styrke fremmedsprogene.

Københavns Professionshøjskole har som den største i landet modtaget det største beløb: 2,9 millioner kroner.

Her er pengene blandt andet brugt på at give de lærerstuderende mere sprogundervisning, fortæller institutchef Lis Madsen.

”Vi har en fornemmelse af, at mange studerende fravælger sprogfagene, fordi de ikke føler sig gode nok. Derfor håber vi, at mere undervisning i sprogene får flere til at turde at vælge fagene til”, siger hun.

Flere har valgt tysk

I år har de studerende fået tre intensive dage med sprogundervisning før studiestart. Derudover har de fået ekstra sprogundervisning de første seks uger på studiet.

I undervisningen har der været særlig fokus på de studerendes mundtlige sprogfærdigheder.

”Det, vi indtil videre har hørt fra de studerende, er positivt”, siger Lis Madsen.

”Men vi glæder os til at lave mere systematisk evaluering og kigge på, hvor det vi gør, har en effekt, og hvor vi skal justere”.

På Københavns Professionshøjskole er man også begyndt at få de studerende, der allerede læser tysk eller fransk på læreruddannelsen, til at møde op hos de yngre årgange og fortælle om, hvorfor man skal vælge et fremmedsprog.

”Det ser ud som om, at det faktisk er med til at skabe en større interesse for fagene. Særligt tysk. I år har flere valgt tysk som undervisningsfag, men om det skyldes vores tiltag, er for tidligt at sige noget om".

Sprogcafe skaber bedre studiemiljø

Udover mere sprogundervisning arrangerer Københavns Professionshøjskole også sprogcafeer en gang om ugen efter undervisningen.

Sprogcafeerne tager nogle gange tværsproglige emner op, mens andre dage er dedikeret til engelsk, tysk eller fransk.

Sprogcafeen er primært drevet af studerende. Den eksisterede allerede inden Københavns Professionshøjskole fik midlerne til at styrke tysk og fransk på læreruddannelsen.

Så meget har den enkelte professionshøjskole fået

Professionshøjskolerne har fået penge ud fra deres størrelse. De er fordelt således:

  • Absalon: 1,5 millioner kroner
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole: 1,3 millioner kroner
  • Københavns Professionshøjskole: 2,9 millioner kroner
  • UC Nordjylland: 1,5 millioner kroner
  • UC Syddanmark: 1,1 millioner kroner
  • Via University College: 2,7 millioner kroner

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Men med de ekstra penge er sprogcafeen blevet udbygget, fortæller institutchef Lis Madsen.

”Vi hører fra de studerende, at initiativer som sprogcafeen er med til at skabe og styrke det faglige miljø omkring at læse sprogfag. Jeg ser det også som en styrke, at det sker i uformelle rammer i stedet for i undervisningen”, siger hun.

Samarbejde med universitetet

På professionshøjskolen Via University College, der har læreruddannelser i Aarhus, Nørre Nissum, Silkeborg og Skive har man også brugt pengene til at sikre mere undervisning i tysk og fransk.

Blandt andet har man ansat endnu en tyskunderviser, fortæller pædagogisk leder for læreruddannelsen Kim Egeskov.

”I Aarhus har pengene også løftet vores samarbejde med Aarhus Universitet yderligere. Vores studerende bliver undervist sammen med de universitetsstuderende. En af vores undervisere samarbejder med en underviser fra universitet om at varetage undervisningen”, siger han.

”Med ekstra sprogundervisning får de studerende mulighed for at udvikle deres sproglighed på uddannelsen. Det er vigtigt, for det gælder om at vise de studerende, at man godt kan vælge tysk og fransk, selvom de ikke oplever sig som en sprognørd i forvejen”.

Kim Egeskov fortæller også, at man på professionshøjskolen har planlagt et informationsmøde om mulighederne for praktik i udlandet, hvis man læser til tysk- eller fransklærer.

”Særligt når man læser et fremmedsprog er det en god ide at komme ud. Man får trænet sproget og lærer kulturerne at kende. Derfor vil vi gerne gøre en særlig indsats for at anbefale vores sprogstuderende at tage til udlandet”, siger han.

Problemet løses ikke på professionshøjskolerne

Både institutchef Lis Madsen fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk leder Kim Egeskov fra Via University College mener, at de med deres tiltag har fået styrket tysk og fransk på læreruddannelsen.

Men de er også enige om, at 40 millioner kroner til professionshøjskoler og universiteter ikke er nok til at sikre, at der bliver uddannet nok tysk- og fransklærere.

”Der skal også ske ting i folkeskolen og på gymnasierne. For problemet bider sig i halen. Hvis der ikke er nok, der vælger fremmedsprog på gymnasierne, har vi ikke nok, der kan starte på tysk eller fransk på læreruddannelsen”, siger Lis Madsen.

”Derfor er det vigtigt, at der forsat er et uddannelsespolitisk fokus på fremmedsprogenes udfordringer”.

Kim Egeskov er enig i, at det kommer til at kræve et løft af tysk og fransk gennem hele uddannelsessektoren, hvis man vil sikre fremmedsprogskompetencer i Danmark.

”Derfor taler vi også med vores studerende om, at man som sproglærer er ambassadør, når man kommer ud på skolerne. Det er vigtigt, at de er med til at skubbe til fremmedsprogsmiljøerne ude på skolerne”, siger han.

Folkeskolen.dk/tyskfransk har spurgt landets seks professionshøjskoler, hvilke tiltag de har sat i gang. Fire er vendt tilbage inden artiklens deadline.

Det gør de på UCL

UCL har afholdt et 'brush up kurus', der har haft til formål at få flere studerende til at vælge tysk.


På kurset har de studerende blandt andet været på endagsstudieture til Tyskland.


UCL har også givet de lærerstuderende mulighed for at tage specialiseringsmodulet ’Fra nybegynder til Bundesliga’ på anden årgang.


Formålet med modulet er at styrke de studerendes sproglige færdigheder og sproglige selvtillid.


Håbet er, at modulet får de studerende til at blive trygge ved at vælge tysk som 2. eller 3. undervisningsfag.


UCL har også planlagt en studietur til Tyskland i foråret. Her skal de studerende besøge forskellige skoler som de potentielt kan komme i praktik hos.


Det er også lykkedes for UCL at oprette et tyskhold i Jelling i foråret 2023 efter flere års fravær på læreruddannelsen.

Det gør de på UC Nordjylland

UCN har arrangeret 'sprogligt boost' for deres studerende.

Her får de studerende et forløb svarende til 5 ECTS med fokus på mundtlig kommunikation og sprogbrugsregler i tysk.

Forløbet vil fremadrettet blive gennemført på første semester.


UCN er også i gang med at etablere sprogcafeer.


Formålet med sprogcafèerne er, at tysklærere fra nordjyske skoler og studerende sammen får mulighed til at mødes, lytte og tale tysk.

UCN vil invitere oplægsholdere på besøg til sprogcafeerne, som præsenterer et emne omhandlende tysk kultur, historie, samfund, politik mm.


På UCN er man også i gang med at indrette et faglokal til tysk med tyskbøger, materialer til undervisning og plakater med grammatiske oversigter.


Der er også planlagt en studierejse som inkluderer skolebesøg.


Derudover er der fokus på samarbejde med praktikskoler i Tyskland, for at øge antallet af studerende, som vælger et praktikophold på en tysk skole.