Vi er enige med Skolerådet i, at forsøgsarbejdet skal professionaliseres, siger Christine Antorini
Skolerådet: Lav færre og bedre skoleforsøg
Skolerådet anbefaler, at der bliver tyndet ud i skoleforsøgene og udviklingsarbejderne, så der bliver færre af dem. De skal så til gengæld være større og bedre og have forskningstilknytning. Såvel Danmarks Lærerforening (DLF) som ministeren for børn og undervisning er med på idéen. Men hvem skal bestemme, hvilke forsøg der skal sættes i gang?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De penge, som staten bruger på forsøgs- og udviklingsprojekter i skolen, er ikke godt nok givet ud, påpegede Formandskabet for Skolerådet allerede i 2007.
"De nationale forsøgs- og udviklingsmidler bidrager i alt for ringe grad til en vidensproduktion til gavn for hele folkeskolen", skrev Formandskabet dengang.
En ekspertgruppe med deltagelse af blandt andet DLF blev efterfølgende nedsat, og den barsler i dag med et sæt guidelines, der kan give et bedre udbytte af forsøgs- og skoleudviklingsvirksom fremover.
Kernen i Skolerådets tænkning er, at pengene skal koncentreres om færre forsøg. Forskere skal så være knyttet til forsøgene, og forskerne skal så blandt andet sørger for, at den viden, der kommer ud af forsøgene, bliver opsamlet og systematiseret og gjort til almen viden, der kan bruges på skoler landet over.
DLF: God idé
Danmarks Lærerforening hilser idéen velkommen.
"Vi er enige i, at det er vigtigt at fokuserer forsøgene i nogle få, store projekter, der bliver fulgt forskningsmæssigt, så man måske kan generaliserer nogle ting ud af forsøgene", siger næstformand i DLF Dorte Lange.
Skolerådet anbefaler desuden, at "ministeren bør formalisere inddragelsen af praktikere fra skoler og kommuner, forskere og andre interessenter forud for ministerens valg af indsatsområder for projekter finansieret af nationale forsøgs- og udviklingsmidler". Efter Dorte Langes mening skal DLF være med i et sådant organ.
"Det er vigtigt, at vi som lærernes fagforening er en del af den gruppe, som skal vælge projekterne ud. Vi synes, at de skal tager afsæt i det, vi allerede ved sandsynligvis vil give gode resultater for eleverne", siger Dorte Lange.
Der er ikke grund til at lave projekter, som forskning allerede har vist ikke vil gavne elevernes udbytte af undervisningen, tilføjer næstformanden.
"Vi ved eksempelvis, at aldersintegreret, rullende skolestart har nogle uheldig effekter i form af for eksempel niveaudeling af eleverne, og det ved vi på forhånd ikke vil give gode elevresultater", påpeger Dorte Lange.
Ministeren: God idé
Også ministeren for børn og undervisning Christine Antorini hilser idéen velkommen.
"Skolerådets anvisninger ligger fint i tråd med det reformarbejde, vi lægger op til med skarpe, prioriterede, forskningsbaserede forsøg, der kan gøre os klogere på, hvad der styrker undervisningen. Vi er helt enige med Skolerådet i, at forsøgsarbejdet skal professionaliseres", fastslår ministeren.
Kommer DLF til at sidde i den gruppe, der skal foreslår forsøgsprojekterne?
"Nu vil vi først sammen med forskningsinstitutioner som Eva, DPU og AKF udvikle et design for forsøgene. Og så vil vi invitere til et partnerskab omkring folkeskolen. Danmarks Lærerforening vil selvfølgelig også blive inviteret med. Og i det partnerskab vil vi komme med fem-seks udspil til forsøg. Partnerskabet skal så tage stilling til, om det er de rigtige at gøre forsøg med", siger Christine Antorini.
