Jeg sad for nogle år siden i min bil og hørte en radioudsendelse, der blandt andet handlede om en ergoterapeuts arbejde med urolige børn. Hendes budskab var, at viden om hjernen og nervesystemet kan hjælpe i arbejdet med disse børn. Således kan man betragte den urolige hjerne som en hjerne, der er gået på standby, og som skal vækkes. Dette sker ikke ved blot at sende eleven på en løbetur, men ved at man samtidig knytter opgaver til, der udfordrer opmærksomheden på løbeturen. Selvfølgelig, tænkte jeg, og afprøvede med succes opfordringen.

Dette er blot et eksempel på, hvordan central viden fra biologiens og fysiologiens verden kan hjælpe pædagogen og underviseren i det daglige arbejde. "Mennesket i hjernen" er en grundbog, som vil knytte viden om vores hjerne og de centrale mentale processer sammen med pædagogiske og didaktiske overvejelser. En uhyggelig aktuel og vigtig bog.

I pædagogikken har der i mange år været stor fokus på det psykologiske og sociale område i arbejdet med læring og udvikling, men manglende viden har nok gjort, at man har negligeret betydningen af det biologiske område. Inden for psykologien har man derimod i mange år arbejdet med et afsæt i, at psykologiske processer også kan anskues ud fra et biologisk ståsted. Dette må ind i den pædagogiske verden, hvis vi skal yde "eleven" retfærdighed.

I denne bog introduceres et syn på "eleven", hvor hjerne, krop og omverden er et dynamisk system, og hvor helheden er mere end summen af enkeltdelene. Alle perspektiver må overvejes i arbejdet med elever, der har indlæringsvanskeligheder, sociale eller psykiske problematikker som følge af forskellige hjerneskader eller udviklingsforstyrrelser.

Bogen henvender sig til "neuropædagogen", der arbejder med såvel voksne som børn, og kan læses af såvel fysioterapeuter og psykologer som pædagoger og lærere. Mine overvejelser går imidlertid på, hvor og hvordan denne bog skal og kan komme til sin ret. Neuropædagogik er ikke et let tilgængeligt område, selvom bogen er godt formidlet og rigt og billedeligt eksemplificeret. Den ville bestemt stå bedre, hvis den blev fulgt op af undervisning og et grundigere arbejde med stoffet. Således er det med nye områder, der dukker op; hvem skal målgruppen være, og hvem skal tage sig af denne form for mere specialiseret og tværfaglig viden?

Det er ikke realistisk, at hver eneste pædagog og lærer får tygget sig igennem bogen på egen hånd, ligesom det nok ikke vil være standardlitteratur på diverse seminarier. Ikke desto mindre er emnet centralt og må ind i den pædagogiske verden. Som forfatteren selv nævner, stiller det store krav om øget samarbejde, indsamling af viden, systematik og skriftlighed.

Denne anmelder, der har rødder i både biologien og lærerverdenen, kan ikke lade være med at drømme om et scenarie, hvor man får uddannet nøglepersoner, "neuropædagoger", inden for den pædagogiske verden, der kunne berige med nye indfaldsvinkler på det pædagogiske arbejde. Hvem vil for eksempel ikke gerne vide, hvordan gestik og det at pege kan hjælpe matematikindlæringen (obs! vertikale frem for horisontale regnestykker er bedre for indlæringen), hvordan man kan fremme god stress, og hvorledes man kan træne og forbedre opmærksomheden og arbejdshukommelsen. Et godt råd til næste udgave er måske at bruge endnu mere energi på at udvikle flere skematiske opsummeringer af, hvorledes man kan arbejde med neuropædagogik i praksis.