Debat

Op på hesten igen, Thorkild. Når du næste gang går til angreb, så sørg for at de vindmøller, du angriber, ikke kun findes i din egen fantasi.

Der er så meget, Thorkild ikke forstår

Svar fra professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen på Thorkild Thejsens blog om deres bog.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I april 2018 blev vi, sammen med en række kolleger, anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed af Keld Skovmand fra UC Lillebælt. Baggrunden var en ph.d.-afhandling, som blev forsvaret i januar 2018. I januar 2019, mens nævnet stadig behandlede de alvorlige anklager, udgav Skovmand to bøger om sagen, og samtidig gik han i medierne med sine anklager. Da anmeldelserne begyndte at smuldre, anmeldte han på ny en af os. Så først for et år siden, dvs. efter to års sagsbehandling, kom den endelige afgørelse: Alle anmeldelser blev afvist. De var grundløse.

Var anklaget for forskningsfusk: Nu har professorer skrevet en bog om sagen 

På det tidspunkt besluttede vi os for at skrive en bog om sagen. Ikke om Keld Skovmand, men om hvordan man sikrer kvalitet i forskning og medier og lødig forskningsdebat. Det er den bog, som nu foreligger: Skoleret hedder den. Det er den bog, som Folkeskolen.dk præsenterede meget sobert d. 5. marts 2021, og som Thorkild Thejsen frådende kastede sig over d. 8. marts.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Blog: Op på hesten igen 

Da Skovmand gik i medierne med sagen, sendte forlaget to klausulerede eksemplarer af den ene af hans bøger til Weekendavisen og Folkeskolen. Samtidig nægtede forlaget at sende os, de anklagede, et eksemplar. Det glæder os, at Thejsen synes, det var en urimelig fremgangsmåde.

Thejsen synes også, det var urimeligt, at Skovmand anmeldte os til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i noget, som vel dybest set var en ideologisk uenighed. Så langt så godt.

Men der er også mange ting, Thejsen ikke forstår. Han forstår ikke, at vi ta'r det så tungt, at vi i sin tid blev anklaget for at forsøge at gennemføre en illegitim magtovertagelse og for at blive sammenlignet med de metoder, nazisterne brugte. Han forstår ikke, at vi ikke tog til genmæle, da Skovmand procederede den sag i offentligheden, som han selv havde anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Han forstår ikke, at vi undrer os over, at et bedømmelsesudvalg indstillede en afhandling med grundløse beskyldninger om politisk motiveret videnskabelig svindel til ph.d.-graden. Men så ta'r vi den da én gang til for prins Thorkild.

For det første: Hvad ville du sige, Thorkild, hvis der i en avis stod at du havde fusket med forskningen for at fremme en politisk dagsorden? Eller, som der ordret stod: At Skovmand havde afsløret "den største og alvorligste sag om videnskabelig uredelighed", hvor der var blevet "manipuleret med forskning fra udlandet for at få den til at passe med en dansk politisk dagsorden". Vi tror, du ville blive vred og voldsomt berørt. Især når du vidste, at disse voldsomme påstande på ingen måde kunne sandsynliggøres, og når de stadigvæk var under behandling i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som halvanden måned senere afviste samtlige anmeldelser.

For det andet: hvad ville du gøre, hvis nogen anmeldte dig til landets højeste instans for forskningsvurdering og samtidig med sagsbehandlingen præsenterede anklagerne i offentligheden, så folkedomstolen kunne træffe afgørelsen? Vi tror, du ville gøre som os: Disse sager skal behandles seriøst, dvs. af det nævn, som Skovmand selv har anmeldt dem til. Ikke af folkedomstolen hvor følelser og stemninger spiller hovedrollen.

For det tredje: Hvordan ville du reagere, hvis du i en ph.d.-afhandling på s. 2 kunne læse, at "[n]ogen (en statslig myndighed og nogle forskere) forsøgte at forme en forståelse af en del af virkeligheden ved hjælp af en særlig sprogbrug" og, på den efterfølgende side: "Formålet er tilsyneladende 'at gøre enhver anden form for tænkning umulig'."? Du ville sandsynligvis, ligesom vi har gjort, rejse spørgsmålet, hvordan et bedømmelsesudvalg dog har kunnet godkende den slags grundløse anklager.

Desuden må du nok være lidt mere varsom med citater. Du skriver, at vi sætter spørgsmålstegn ved, at bedømmelsesudvalget enstemmigt godkendte afhandlingen, selv om "udvalget 'kundgjorde, at den overskred forskningens tradi­tionelle rammer, og selv om den, som vi har vist, ikke levede op til selv de mest fundamentale krav til videnskabelig redelighed'." Citatet er forkert. Vi skriver: "Hvorfor godkendte et bedømmelsesudvalg enstemmigt Keld Skovmands afhandling, selv om den selv kundgjorde, at den overskred forskningens traditionelle rammer…" (s. 179). Det var ikke udvalget, der sagde, at hans forskning overskred de traditionelle rammer. Det var afhandlingen selv, der gjorde det. Og det er jo noget helt andet. Det med citater gælder i øvrigt også vurderingen af det bedømmelsesudvalg, der skulle tage stilling til Skovmands afhandling. Vi har aldrig skrevet, at medlemmerne var "ukvalificerede", som du påstår. Vi diskuterer derimod, om de var inhabile.

Når du ikke kan forstå, at vi blev voldsomt berørte. At vi ikke ville lade folkedomstolen træffe afgørelsen. At vi undrede os over ph.d.-udvalgets afgørelse. At vi ventede med at skrive bogen, til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed var færdig med at behandle Skovmands anmeldelser. Når du fejlciterer. Så skyldes det måske, at du ikke kan lide folkeskolereformen fra 2014 og gerne vil støtte dig til den simpleste af alle simple konspirationsfortællinger: at den er blevet gennemtrumfet af nogle onde forskere sammen med nogle nederdrægtige embedsmænd.

Så: Op på hesten igen, Thorkild. Når du næste gang går til angreb, så sørg for at de vindmøller, du angriber, ikke kun findes i din egen fantasi.