Egentlig troede Anne-Birgitte Rohwedder, at hendes ph.d.-afhandling skulle finde frem til en færdig opskrift på, hvordan man som sosu-skole med succes kan implementere feedback og observationer som et pædagogisk ledelsesværktøj. Som afsæt til at udvikle undervisningen, øge elevernes læring og fremme kvaliteten.

Ret hurtigt måtte hun dog sande, at ledelsesfeedback og observationer – eller praksisforbedrende læringssamtaler som det også kaldes – på ingen måde er et simpelt redskab med en færdig opskrift. Men derimod et komplekst værktøj, der kan opleves helt forskelligt – og skabe rigtig meget forvirring, hvis man ikke er helt skarp på, hvilken type feedback og observationer, man ønsker.

”Når man implementerer observationer og feedback, skaber det mange forskellige former – alt efter hvilken mening og forståelse, det skaber for den enkelte, og her spiller følelser, magt, tillid og troværdighed ind”.

”Det samme gør den enkelte aktørs tidligere erfaringer, kognitive modeller for feedback, elevernes reaktioner, det kollegiale samspil og noget så konkret som udformningen af observationsskemaer”, fortæller Anne-Birgitte Rohwedder, ph.d., pædagogisk ledelseskonsulent på Randers Social- og Sundhedsskole og faglig leder på masteruddannelsen i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet.

Frustrationer og uro

Hendes ph.d.-afhandling ”Pædagogisk ledelse – hvad er meningen?” er et aktionsforskningsstudie af implementeringen af observationer og feedback på netop Randers Social- og Sundhedsskole.

Igennem aktionsforskningen har hun fundet frem til, at der på skolen ses fire former for observationer og feedback: Fejlretning, rådgivning, monitorering og udforskning, og at det har stor betydning for implementeringen af pædagogisk ledelse via observationer og feedback, hvilke feedbackforståelser, der formes.

”Det kræver en grundig dialog om, hvad vi vil med observationer og feedback? Hvad er det for en samtale, vi skal have? Hvad er forventningerne? For det dur ikke, hvis underviserne tror, at lederen retter fejl hos dem, og lederen tror, hun er i gang med at udforske og udvikle pædagogik og didaktik”.

”For hvis ikke alle er bevidste om rammesætningen, opstår der frustrationer og uro, og man får ikke det ønskede resultat”, siger Anne Birgitte-Rohwedder.

Kræver vedvarende dialog

At Anne-Birgitte Rohwedder kastede sig over netop dette emne i sin ph.d., skyldes at Randers Social- og Sundhedsskole ønskede at gå i gang med at bruge observationer og feedback som metode for pædagogisk ledelse som skoleforbedrende tiltag, og ph.d.en skulle dermed producere viden om implementeringen.

Derudover har hun en stor personlig interesse i netop pædagogisk ledelse, og i at undervisningskvalitet og elevers læring i langt højere grad bliver et anliggende for skoleledere.

”Flere internationale undersøgelser viser, at man kan højne elevernes læring, når ledere arbejder tæt sammen med underviserne om elevernes læring og udvikling, og det underbygger min ph.d. også”, forklarer Anne-Birgitte Rohwedder og fortsætter:

”Man skal bare ikke lade sig forblænde af forskningen og tænke, at observationer og feedback er et quickfix til at udvikle undervisningen og øge elevernes læring. Det er komplekst og kræver vedvarende dialoger for at finde en form, der rent faktisk udvikler undervisningen”.

Fungerer bedst i kollektivet

Aktionsforskningen til ph.d.-afhandlingen er foregået i to faser – en individuel og en kollektiv. I den individuelle fase aftalte lederen med den enkelte underviser, hvad der skulle kigges på i klasserummet. I den kollektive fase blev der holdt gruppemøder med lederen og en gruppe af undervisere – typisk et team om en klasse - om en fælles pædagogisk indsats, og derefter blev hver underviser observeret individuelt.

”Det overraskede mig, at da vi kørte med den individuelle underviser, nævnte ingen elevernes læring, der var fokus på mig som underviser og en optagethed af min egen praksis. Da vi flyttede ind i kollektivet, talte undervisere på eget initiativ om effekten på elevernes læring”, fortæller Anne-Birgitte Rohwedder.

”Så ved at gå fra individuel læring og simpel problemløsning fik vi virkelig åbnet op for den kollektive læring og gik til professionel læring i lærerkollektivet. Så med baggrund i min ph.d. kan vi se, at kollektive observationer og feedback fungerer bedre”.

Hav øje for bekymringer

Ledelsesfeedback og observationer kan, ifølge Anne-Birgitte Rohwedder, bruges til alt fra at løse helt konkrete problemer i undervisningen til at give et fælles sprog, få øje på blinde vinkler, øge den sociale sammenhængskraft blandt eleverne, øge trivsel og læring og generelt udvikle didaktik og pædagogik.

Man skal dog være sig meget bevidst om de bekymringer – både undervisere og ledere kan have.

”Mange undervisere er bange for at blive udstillet, så det handler om at italesætte, at vi ønsker at gøre noget godt for elevernes læring. Inden vi gik i gang her i Randers holdt vi dialogmøder, og her efterspurgte nogle undervisere tavshedspligt og klausuler. Men ønsker man som skole at skabe åben læring, skal man gøre sig klart, at man som underviser har metodeansvar – ikke metodefrihed”.

Fælles sprog og fælles fokus

Pernille Vibholm, underviser på Randers Social- og Sundhedsskole, afdeling Grenå, har deltaget i aktionsforskningen til ph.d.'en – både individuelt og kollektivt. Hun mener, det giver rigtig god mening at bruge ledelsesfeedback og observationer – specielt i et kollektivt format.

”Det virker ret forunderligt, når alle tager fat i samme problemstilling, om det så er uro i klasserne, mobilkultur eller læringsmæssige udfordringer. Det at vi har et fælles fokus, et fælles fodslag, en fælles holdning og et fælles mål giver os også et fælles sprog”, siger Pernille Vibholm og fortsætter:

”Det rykker noget, og vi lærte, at vi kan faktisk hjælpe et hold med at fungere bedre sammen ved at finde fælles fokusområder, fordi hvis alle undervisere går i én retning, går eleverne med os, og vi er klart blevet bedre til at have fælles fokus efter arbejdet med ph.d'en”.

Det at have sin leder med ind i klasserummet var lidt grænseoverskridende for flere af underviserne – inklusive Pernille Vibholm.

”Umiddelbart er det jo ikke så fedt, at ens leder skal observere ens undervisning, fordi vi alle har hver vores måde at være underviser på – vores egen personlige lærerstil, men hendes opgave var ikke at dømme eller vurdere mig. Hun kiggede på interaktionerne mellem eleverne og mig som underviser og observerede blinde vinkler, så det fungerede godt”.

Pernille Vibholm mener dog, det er meget vigtigt, at underviserne 100 procent ved, hvad der skal observeres i klasserummet, så de ikke føler sig utrygge.

”Hos os var ledernes observationer af interaktionerne altid aftalt ud fra den valgte fælles problemstilling, vi satte fokus på – og med efterfølgende opsamling mellem underviser og leder”.

Analysemodel

I den individuelle fase af aktionsforskningen deltog alle skolens undervisere – på afdelingerne i både Randers og Grenå. I den kollektive fase deltog kun afdelingen i Grenå.

Efter forskningsprojektets afslutning er der nu hver tredje onsdag indlagt tid til ”Kollaborative processer” på Randers Social- og Sundhedsskole, og her kan man koble feedback og observationer på, hvis man ønsker det.

Ud over at ph.d.-projektet har været med til at udvikle den pædagogiske ledelsespraksis på Randers Social- og Sundhedsskole, håber Anne-Birgitte Rohwedder også, at hendes forskning kan være med til at kvalificere den pædagogiske ledelse på andre skoler.

”Ph.d.'en indeholder blandt andet en analysemodel for praksisforbedrende læringssamtaler, og Smodellen kan bruges af alle til at øge bevidstheden om, hvilken type af læringssamtale, der er behov for i en konkret situation. Samtidig kan min afhandling hjælpe skoleledere med at forholde sig analytisk og teoretisk til ledelsesfeedback og observationer”, siger Anne-Birgitte Rohwedder.