Hvad sker der, hvis man krydser en dygtig didaktiker med digital teknologi? Så er der god sandsynlighed for, at brug af digital teknologi bidrager til en bedre undervisning. Også større sandsynlighed end Thomas Illum Hansen havde regnet med.

Han er forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og en del af ledelsen i Læremiddel.dk, Nationalt Videncenter for Læremidler, som står bag en ny stor kortlægning af i alt omkring 500 studier fra hele verden om virkninger af digitale læremidler i grundskolen.

Ny rapport: Teknologi giver bedre undervisning - hvis didaktikken kommer først

De endelige resultater præsenteres på Danmarks Læringsfestival den 4.-5. marts i Bella Center i København, men Thomas Illum Hansen vil gerne over for folkeskolen.dk/it løfte sløret for den foreløbige, overordnede analyse:

"Kigger man på specifikke indsatser med specifikke digitale teknologier i specifikke fag, kan man finde mange studier, hvor indsatserne har vist sig at have positive, målbare virkninger i undervisningen. Også flere end jeg havde regnet med, inden vi gik i gang", siger Thomas Illum Hansen.

Tager man for eksempel undervisningen i førstesprog - i Danmark altså dansk - ser forskerne blandt andet flere målbare positive effekter af at bruge såkaldte funktionelle digitale læremidler.

Funktionelle læremidler er i denne sammenhæng digitale værktøjer, der ikke er didaktiserede på forhånd, men som inddrages i undervisningen med henblik på at understøtte produktions- og kommunikationsopgaver. For eksempel oplæsnings-, tekst- og billedbehandlingsprogrammer.

Desuden er der er en del studier, der dokumenterer positive effekter af didaktiske digitale læremidler. Dog peger størstedelen af studierne her på en neutral effekt.

Kortlægningen omfatter både effektstudier og mere kvalitativt orienterede undersøgelser af digitale teknologier, der er relevante i en dansk undervisningskontekst.

Overblik over forskningen om digitale læremidler i dansk 

Indkøb bør decentraliseres

Thomas Illum Hansen mener, at resultaterne af studiet bør rejse spørgsmålet om, på hvilket niveau beslutninger om indkøb af it til brug i undervisningen i folkeskolen bliver taget.

"Det vigtigste er, at der er dialog mellem kommune, skole og lærere omkring indkøb, og at man inddrager lærere med kendskab til praksis. Det kan også give mening at samarbejde på tværs af skoler om indkøb", siger han.

"Men vores studie giver et mere nuanceret indblik end hidtil i, hvorfor det er så vigtigt at være opmærksom på betydningen af forskellige virkninger i forskellige didaktiske kontekster. Og det kalder på, at man er mere varsom med centralisering og store fællesinvesteringer".

Når man investerer centralt og udruller bagefter, får praktikerne ikke ejerskab til det didaktiske potentiale, der kan være forbundet med brug af specifikke teknologier i specifikke sammenhænge, påpeger Thomas Illum Hansen:

"Særligt ikke, hvis de før har erfaret, at indkøb og brug af ny teknologi ikke har haft en didaktisk merværdi".

Undersøgelsens konklusioner må dog endelig ikke forveksles med, at teknologierne har en effekt i sig selv, understreger forskeren.

"Det er i mødet mellem en kvalificeret didaktik og en teknologi, der understøtter denne, at de positive kvaliteter viser sig", lyder det fra Thomas Illum Hansen.

Kan ikke svare på, om pengene er brugt godt

Studiet bygger på forskning fra en række lande, der har forfulgt vidt forskellige strategier i digitaliseringen af grundskolen.

Herhjemme er der investeret milliarder af kroner i it i folkeskolen de seneste år. Det seneste International Computer and Information Literacy Study (Icils) fra efteråret viser, at Danmark er det blandt de deltagende lande, hvor mest undervisning foregår digitalt.

International undersøgelse: Halvdelen af danske lærere mener, at it forstyrrer undervisningen

Med studiets konklusioner i hånden kommer vi dog ikke nærmere på at svare på spørgsmålet, om vi som samfund har investeret pengene rigtigt - og det var heller ikke ambitionen, fortæller Thomas Illum Hansen.

"Vi kan sige så meget som at digitalisering ikke i sig selv er en god måde at udvikle skolen på. Det er umuligt på et mere generelt niveau at isolere it som påvirkningsfaktor i sig selv i forhold til de faglige resultater", siger han.

Digitalisering virker ikke i sig selv

Kigger man for eksempel på, hvordan forskellige lande har investeret i it i folkeskolen og holder det op imod deres Pisa-resultater, skal man tage højde for, at de faglige resultater påvirkes af utallige andre faktorer, end lige hvilken teknologi man bruger i folkeskolen.

"Hvis et land for eksempel investerer stort i produktion af didaktiske digitale læremider og samtidig implementerer en stor politisk reform af grundskoleområdet, er det umuligt at adskille effekter af det ene fra effekter af det andet", siger forskeren.

Desuden er det en vigtig diskussion i sig selv, hvad Pisa måler, sammenlignet med hvad formålet med grundskolen er i bredere forstand, mener Thomas Illum Hansen.

Men Pisa har dog selv tidligere peget på, at et moderat brug af it ser ud til at have en positiv sammenhæng med faglige resultater?

"Ja, men det er så overordnet et resultat, at vi skal være meget varsomme med at tolke på det. Der kan være mange bagvedliggende årsager", siger Thomas Illum Hansen og uddyber:

Forskning: Danske drenge læser bedre på skærm end på papir

"Ingen brug af it kan for eksempel være udtryk for en generel resurseproblematik, hvor man investerer for lidt i såvel læremidler som tid til undervisning".

"En høj grad af digitalisering kan være udtryk for, at man prioriterer hurtig implementering af teknologi frem for udvikling af god undervisning, der kræver pædagogisk takt og didaktisk eftertanke".

"Tegn på et sådant implementeringspres kan være centralisering af indkøb og massive investeringer i tablets og interaktive tavler på bekostning af bøger og andre analoge materialer."

Ikke et kapløb

Derfor bør man også holde op med at betragte digitalisering af skolen som et kapløb, konstaterer Thomas Illum Hansen.

"Det handler ikke om at komme først. Udviklingen skal ikke være styret af digitale drømmerier, men af didaktisk dømmekraft. Tid og tempo er afgørende faktorer", siger han.

Det tager nemlig tid for lærerne at blive fortrolige med teknologierne og gennem didaktiske eksperimenter udvikle en viden om, hvordan de bedst bruges i undervisningen.

På den anden side tager det tid for forskningen at undersøge forskellige virkninger af teknologierne og på den baggrund bidrage til praktikerne med konkret viden om, hvad for eksempel brug af teknologi betyder for fortolkningen af deres af fag, og hvad vi kan forvente det har af virkninger på længere sigt, forklarer Thomas Illum Hansen.

Lærere droppede fagportalen: Vi var holdt op med at tænke over undervisningen

"Derfor er det vigtigt, at der er rum til lokalt at eksperimentere didaktisk og kombinere det med nuanceret praksisorienteret formidling af forskningsviden, der både fokuserer på fordelene, ulemperne og dilemmaerne ved at bruge it i undervisningen", siger han.

"Desuden er det afgørende, at man ikke kun sætter resurser af til at indkøbe selve teknologierne, men også prioriterer at udvikle didaktikken omkring dem".

Spørgsmålet er, hvordan det i en dansk kontekst hænger sammen med et andet resultat fra den seneste Icils-undersøgelse, påpeger Thomas Illum Hansen.

Nemlig at danske elever scorer meget højt i teknologiforståelse, sideløbende med at Pisa-undersøgelserne viser, at danske elevers faglige kunnen ligger nogenlunde stabilt.

"Samlet set er det jo ret interessant. Igen er det meget overordnede resultater, men ikke desto mindre tegn på, at der er en fagligt kvalificeret brug af teknologi på danske skoler", siger han.

"Det er altså ikke bare ustruktureret projektundervisning med Google-søgninger uden mål og med, og heller ikke blot primitiv færdighedstræning i et lukket univers, hvor computere egentlig ikke bliver brugt til det, de er gode til: At understøtte samarbejde og selvstændiggørende arbejdsprocesser".

Nyslået ph.d. vil have mere kontrol med, hvad eleverne laver på skærmen