Lærer Anders Thorsen ikke bare fortæller sine elever, hvad han stemmer, han gør det til en lille begivenhed, at de skal gætte hans politiske tilhørsforhold.
Det fortæller han i sit seneste blogindlæg på folkeskolen.dk.
Det viser sig, at eleverne næsten altid gætter forkert, og det ser han som en klar indikation på, at han ikke indoktrinerer sine elever i den daglige undervisning.
Anders Thorsen opfordrer sine lærerkollegaer til at gøre som han: være åben om sit politiske ståsted, fordi det efter hans mening er et godt udgangspunkt for den demokratiske debat.
Men er det uproblematisk som lærer at være åben om sit politiske ståsted?
Det har vi spurgt docent i almen didaktik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stefan Ting Graf om.
Sammen med professor emeritus Ellen Krogh og professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet har han analyseret den grundlæggende udfordring, at skolen er og altid har altid været normativ samtidig med at den skal danne elever til at være kritiske, tage egne valg og skabe deres egne meninger.
Indoktrinering i skolen er en gammel debat
I 70’erne var der stor debat om den indoktrinering, man tilskrev venstreorienterede lærere. Men hvad med i dag?
”Skolens undervisning har altid været normativ, men vi diskuterer i dag for lidt, hvordan vi som lærer kan eller bør forholde os til samfundsmæssige problemstillinger i vores undervisning, så vi ikke bare ubevidst kolporterer vores egne antagelser videre til vores elever?” siger han til folkeskolen.dk.
Forskernes undersøgelse af spørgsmålet om normativitet handler ikke specifikt om, hvad der sker, når læreren deklarerer, hvem han eller hun selv stemmer på. Men konfronteret med eksemplet uddyber Stefan Graf:
”Det er et spørgsmål samfundsfag længe har diskuteret. Det er sådan set ikke forbudt at sige, hvem man som lærer stemmer på. Virkningerne på eleverne er nok begrænsede. Men man må i hvert fald ikke gøre det til et krav at skulle sige, hvem eller hvad man stemmer på. Heller ikke elever må afkræves det, hvis man vil beskytte og formidle den grundlæggende ret til hemmelige valg til dem”.
Samfundsdebatten i skoletimen
Der er et stigende krav om at inddrage samfundsmæssige problemstillinger så som teknologi, social ulighed, grøn omstilling og bæredygtighed i flere af skolens fag.
Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvordan man skal håndtere samfundsmæssige problemstillinger i fag, der ikke er samfundsfag, mener Stefan Ting Graf
”Hvad sker der, når man som lærer inddrager Al Gores (amerikansk klimaforkæmper, red.) og Bjørn Lomborgs (dansk debattør og klimaskeptiker, red.) taler i danskundervisningen, men udelukkende kigger på de retoriske virkemidler uden at forholde sig til talernes indhold? Understøtter man derved relativisme? Og hvis man går ind i diskussionen, hvilke faglige forudsætninger har man som lærer, og hvilke faglige krav kan man stille?”
Forskerne har undersøgt undervisningens normativitet på et mere generelt plan. Er der didaktiske teorier, som hjælper med at forstå sådanne problemstillinger? Mange teorier foreslår en pluralistisk tilgang, men hvordan gør man det uden at havne i relativisme eller dogmatisme?
Undgå relativisme: Vi skal blive klogere
Det er en problemstilling med mange facetter og bør tages op, især i lyset af det nye medielandskab, hvor faren for fake news er lige om hjørnet, uddyber Stefan Ting Graf.
”Skolens formål er jo blandt andet, at vi skal blive klogere af undervisningen. Det er ikke nok, at eleverne danner egne holdninger. De skal helst også have en fornemmelse af, at der er argumenter for den holdning, og at nogen af de argumenter er bedre underbygget af viden end andre, uden at læreren skal løfte pegefingeren”, siger Stefan Ting Graf.
”Vi kan for eksempel tale med eleverne om, at der er forskellige typer af viden, eksempelvis ideologisk viden. Som kan være en helt legitim vidensform, så længe den er deklareret. Det forudsætter, at man som lærer har gode og overbevisende eksempler for at tydeliggøre, at det ikke er lige meget, om man mener det ene eller det andet”.
