Når folkeskolelærer Mette Thiesen forlader klasselokalet og stempler ind i som nyvalgt politiker i Folketinget i morgen, bliver det med en klar ambition om at rive de seneste års reformer på skoleområdet op med roden.  

Hun vil være den nye Merete Riisager, der som undervisningsminister blev afbildet som intet mindre end Frihedsgudinden på forsiden af fagbladet Folkeskolen, fordi hun gang på gang understregede, at hun ønskede at give mere frihed til skolerne.

Mette Thiesen vil dog ikke være den Merete Riisager, der skulle navigere i en begrænset rolle som undervisningsminister, men nærmere den Riisager, der tidligere stod uden for forligskredsen og kaldte folkeskolereformen amatør-agtig og en decideret katastrofe.

"Jeg kan godt se mig selv som en Merete Riisager, der holder de andre partier op på, at skolerne skal have mere frihed. Folkeskolereformen er vanvittig. Jeg er træt af den excel-ark politik, der ødelægger skolen. Tilliden til lærerne skal tilbage. Det er rigtig vigtigt, at der hele tiden er en, der står på forældrenes, børnenes og fagfolkenes side. En der fortæller, hvad der egentlig foregår ude på skolerne", siger hun. 

Nye Borgerlige: Nationalt curriculum skal erstatte bureaukratiet i folkeskolen

Mette Thiesen har selv været lærer i folkeskolen i ti år, og det er erfaringen fra det virkelige liv, hun tager med ind på Christiansborg, for at gøre forholdene bedre for sine nu tidligere kolleger.

"Jeg kan se at skolen har ændret sig i en skidt retning på grund af skolereformen. Jeg så gerne en differentieret forberedelsestid. Der er forskel på nye og rutinerede læreres behov for at forberede undervisningen. Lærerne skal ikke copypaste mål ind i årsplaner. Det er også et problem, at man i reformen nævner specifikt, hvor lang skoledagen skal være, det er helt vanvittigt, det ved man bedst på skolerne. Man skal ikke diktere, hvordan man laver undervisning".  

Hun har som lærer savnet mere tillid til lærerne.

Overblik: De fleste skolepolitikere beholder pladsen i Folketinget

"Jeg ved, hvor meget det betyder, at man har frihed til at lave god undervisning baseret på ens faglighed", siger hun og uddyber:  

"Det handler om, at politikerne skal stoppe med at bestemme ned til mindste detalje. For det skaber problemer med øget bureaukrati, vi skal i stedet have tilliden tilbage til fagfolkene", siger hun.

Folkeskoleloven skal skæres ned til maksimalt 15 sider

En af de første ting, som Mette Thiesen vil arbejde for, er at luge ud i folkeskoleloven, der indeholder alt for mange regler for, hvordan skolernes skal drives. Fremover skal loven makismalt fylde 15 sider, mener hun og påpeger, at det er "er detailstyringen af lærerne, der skal skrives ud".

I stedet ønsker Nye Borgerlige  klare og overordnede retningslinjer, der skal udformes med et nationalt curriculum, der ifølge Mette Thiesen skal sætte nogle overordnede rammer for, hvad eleverne skal lære i skolen.

"Idéen med et nationalt curriculum er, at uanset hvilken skole, man vælger, kan man forvente som forældre, at børnene lærer noget helt basalt. Nogle rammer som lærerne kan navigere frit i. Det gælder læsning, historie og matematik".

Mette Thiesen ser ingen modsætning i at ønske mere frihed til skolerne på den ene side og på den anden side gå ind for et nationalt curriculum.   

"Det er nogle overordnede retningslinjer. Men hvordan man underviser på skolerne, skal vi blande os helt uden om. Skolerne skal fritstilles, og så skal man have nogle overordnede mål, så det sikres, at man skal lærer en række basale mål".

Med det nationale curriculum følger også tre prøver i 3., 6. og 9. klasse. Består man dem ikke, kan man ikke rykke med op i næste klassetrin.

"Selvfølgelig kan du ikke rykke op i fjerde klasse, hvis du ikke kan læse. Vi skal sikre et minimum i fagligheden inden for de frie rammer. Desuden vurderer man allerede nu ude på den enkelte skole, om en elev er klar til at rykke en klasse op eller ej. Det er et stort svigt at lade et barn rykke op velvidende, at barnet ikke har lært en række basale ting", siger Mette Thiesen.

Nye Borgerlige i tvivl om forligskreds

Partiet har endnu ikke taget stilling til om det vil indgå i forligskredsen, der laver brede aftaler på skoleområdet.

20 aktive folkeskolelærere stiller op til Folketinget 

"Vi er klar til forhandle, når det er aktuelt. Men om vi bliver en del af forligskredsen er ikke besluttet endnu", siger Mette Thiesen.