Under valgkampen kom der en skolepolitisk udmelding, som må betegnes som den mest løfterige i mange år:

»Den Blå Betænkning var banebrydende. Forud havde der været tre-fire års åben debat, som sørgede for, at det ikke bare blev et dokument, der røg direkte ned i skraldespanden, som det så tit sker, men som lagde sporene ud for enhedsskolen. På samme måde inviterer vi nu til, at vi tager en stor debat, der resulterer i en Blå Betænkning II, som forener tradition og fornyelse, og som gerne skulle holde i de næste 30 år«.

Det var socialdemokraten Christine Antorini, der sagde det. På lærernes kongres dagen før folketingsvalget. Hun ville ikke nærmere ind på, hvad indholdet i en sådan Blå Betænkning II kunne være. Og det er just hendes pointe, at »man er nødt til at have en åben diskussion om indholdet, der så ender med at formulere det, der er de langsigtede principper for skolen«.

Det er dét, der er det opmuntrende: At den nye socialdemokratisk ledede regering ønsker, at der fremover skal være en seriøs og substantiel samtale om skolen.

Og at samtalen skal føres af folkevalgte i samdrægtighed med sagkyndige - lærere, læreruddannelseslærere og pædagogiske forskere.

Det var akkurat en samtale af den beskaffenhed, der skabte Den Blå Betænkning I og en progressiv pædagogik, som har gjort den danske folkeskole verdensberømt og efterstræbelsesværdig.

Samtalen kunne meget vel handle om, hvordan folkeskolen kan hjælpe med til, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Under Den Blå Betænkning I blev procenten hævet fra 50 til 80, og hvis en Blå Betænkning II kunne løfte de sidste 15-20 procent med, ville meget været vundet. For de unge selv og for det danske samfund. Vejen til velstand og velfærd går over en veluddannet befolkning, viser den historiske erfaring.

Hvordan det kan gøres, ja, det er jo netop det, der skal diskuteres i den kommende tid. Christine Antorini har sammen med SF'eren Nanna Westerby tidligere meldt tanker ud om, at man kunne styrke de praktiske fag i skolen, så elever, der har det svært med det boglige, ad den vej kan blive sporet ind i en positiv faglig og personlig udvikling.

Og mange skoler sætter i øjeblikket fokus på faglig læsning, også for at klæde bogligt svage elever bedre på, så de har en større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Så der er allerede gode afsæt til en frugtbar debat om en Blå Betænkning II. Den er velkommen og tiltrængt.

John Villy Olsen, journalist, jvo@dlf.org