I gennemsnit har de nationale trivselsmålinger været omtrent ens igennem de syv år, eleverne har besvaret spørgeskemaet. Men når det gælder andelen af elever med høj trivsel, ses et lille, men stabilt fald over årene.
Efter endnu en trivselsmåling uden udsving: Ministeriet overvejer ny måling af lav trivsel
Andelen af elever med høj trivsel i skolen falder langsomt, men støt. Gennemsnitligt har der imidlertid absolut ingen udsving været i de syv år, man har haft en national trivselsmåling i folkeskolen.
For syvende år i træk kan Børne- og Undervisningsministeriet offentliggøre, at danske elever generelt trives godt i skolen.
Mere specifikt, at folkeskoleelevernes generelle trivsel i henhold til den årlige nationale trivselsmåling er på 3,7 ud af 5.
Præcis det samme som, da man målte trivslen for allerførste gang for syv år siden. Trivselsmålingerne har generelt ikke vist nogen udsving over de år, de har eksisteret, men har ligget stabilt gennem coronaårene og i en tid, hvor fagfolk råber stadig højere om stigende mistrivsel blandt børn.
Der er imidlertid enkelte tal, der viser svage tegn på, at det går den forkerte vej med skoleelevernes trivsel.
Dels trives piger i 7. klasse dårligere end før. Dels falder andelen, der har høj trivsel svagt, men støt på alle områderne - ro og orden, faglig trivsel, social trivsel og allermest på den indikator, der hedder 'støtte og inspiration', som handler om elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte.
Tegnene på lav trivsel betyder, at Børne- og Undervisningsministeriet i øjeblikket undersøger, om lav elevtrivsel kan måles på anden vis med henblik på at imødegå denne udvikling bedre, oplyser ministeriet på uvm.dk.
Den nationale trivselsmåling blev indført i forbindelse med folkeskolereformen. Foruden målene om stigende resultater i de nationale test, blev der også fastlagt et politisk mål om, at elevernes trivsel skulle forbedres.
Men på de syv år, der siden er gået, har målingerne stort set ikke haft nogen udsving fra år til år.
Se udviklingen på de forskellige indikatorer her:
Opbygningen af trivselsmålingen blev evalueret efter det første år, hvor evalueringsgruppen med professor Simon Calmar Andersen i spidsen pegede på, at den ikke målte, som den burde, og at der skulle flere spørgsmål til at få en korrekt vurdering, men det er ikke sket.
Til folkeskolen.dk sagde uddannelsesstatistisk medarbejder i Center for Anvendt Skoleforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Morten Puck sidste år til folkeskolen.dk:
"Når en professor og leder af Trygfondens Børneforskningscenter og en seniorforsker i Rockwoolfonden konstaterer, at nogle spørgsmålene tilsyneladende ikke måler det, de var tiltænkt, og når den anbefaler, at man stille flere spørgsmål, så mener jeg, man bør tage det alvorligt, selvom det ville betyde, at spørgeskemaet ville tage lidt længere tid at udfylde".
