Debat
Skoleudspillet er et led i konkurrencestatens fokus på arbejdskraft, mener Thomas Aastrup Rømer.
Foto: Erik Schmidt
Thomas Aastrup Rømer: Regeringens skoleudspil er skolereform 2.0
I regi af den nye tænketank Prospekt har Thomas Aastrup Rømer skrevet et notat, der analyserer regeringens seneste skoleudspil. I dette debatindlæg præsenterer han sine konklusioner - som i særlig grad revser udspillet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Skoleudspillet er - kort sagt - en del af
konkurrencestatens fokus på arbejdskraft og økonomi. Det er tydeligt på grund
af den stærke reference til Reformkommissionen, hvis ideologi udspringer af de globaliseringsaftaler
fra midten af 00’erne, som satte et stærkt præg på de efterfølgende
instrumentaliseringsprocesser overalt i uddannelsessystemet.
En anden reference er det såkaldte ’Sammen om skolen’-initiativ;
et ministerielt initiativ, der udsprang af Danmarks Lærerforenings store
nederlag efter overenskomstforhandlingerne i 2018, og som dermed reducerede
foreningens faglige selvstændighed på KL’s og konkurrencestatens præmis.
Dette udgangspunkt påvirker også forståelsen af
skolens formålsparagraf, som ellers slås stort op helt i begyndelsen af udspillet,
men som efterfølgende kun omtales kort og ubehjælpsomt i udspillets forord med
fokus på målbare færdigheder og ”job”.
Formålsparagraffen bruges kort sagt som begrundelse
for dens modsætning, hvilket er et eksempel på det, som jeg kalder for
konkurrencestatens tusmørke.
7 uheldige eksempler fra skoleudspillet
Denne uheldige almenpædagogiske rammesætning præger
også en række af udspillets konkrete forslag. Her er nogle eksempler:
1. En
lidt nedladende og kort omtale af skolens fag, herunder især historiefaget.
2. En
manglende politisk erindring om hele målstyringsdiskussionen under den
tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA).
3. En
forståelse af udtrykket ’praksisfaglighed’, der kollapser ned i
konkurrencestatens jord, hvorved både ’praksis’ og ’faglighed’ falder bort.
4. En
manglende indsigt i den filosofi, der for tiden præger de højere uddannelser og
ikke mindst Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, som Reformkommissionen og
dens forgængere også har haft en yderst negativ effekt på.
5. At
’sætte skolen fri’ betyder primært, at man vil etablere en styrket og mere
erhvervsorienteret skolebestyrelse, som er oplært i skolereformens ånd. Denne
mere magtfulde bestyrelse skal sammen med kommunerne og med de nationale
testsystemer som kvalitetskriterium overtage en række af statens opgaver.
Skolen bliver et middel ind i dette målsystem. I en vis forstand får vi derved
en lokal forstærkning af skolereformens filosofi.
6. Teknologiforståelse
integreres som ideologi i en række af skolens fag, og udspillets tale om skærme
følger helt digitaliseringsideologiens kompas.
7. Indførelse
af et nyt fag om karriereforberedelse og jobsøgning, som er obligatorisk i hele
tre år. Til gengæld vil man skære ned på historiefaget.
Dermed er der tale om et skolepolitisk udspil, som ligger i direkte forlængelse af den ideologi, der prægede skole- og
læreruddannelsesreformerne i 2013.
Disse konklusioner og synspunkter omtales og begrundes
nærmere i Prospekts notat, som kan læses her.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk