Der blev fastlagt resultatmål, og der blev brugt millioner på følgeforskning. Men hver gang forskere og Undervisningsministeriet afleverede rapporter om folkeskolereformens effekt, var resultaterne nedslående. 

Resultatmålene om børn, der er bedre til at læse, regne og trives bedre, blev aldrig opnået, og forskerrapporterne viste igen og igen, at kravene om for eksempel 45 minutters daglig bevægelse i skolen aldrig blev opfyldt. 

"Der kan vi jo se, at den politiske aftale er indgået, og alligevel står man måske som forælder og borger og føler ikke rigtig, at den effekt, man blev lovet, kom til stede", siger formand for Folketingets Finansudvalg Simon Kollerup (S) til Politiken.

Udvalget oplever, at når en politisk aftale som for eksempel folkeskolereformen er indgået, og politikerne har stået i blitzlysene og fortalt om den på et pressemøde, så rykker de videre til et nyt projekt og et nyt pressemøde.  

Folkeskolereformen – fra Emils fuglehus til 26 gange nej

Men nu har finansudvalget besluttet at indføre et nyt "parlamentarisk værktøj", der skal være med til at sikre, at politiske aftaler bliver fulgt bedre til dørs. Udvalget skal kunne indkalde den relevante fagminister til et møde, hvor ministeren får 45 minutter til at berette om den aktuelle status for udførelsen af en politisk aftale.

I dag bliver ministre som for eksempel børne- og undervisningsministeren ofte kaldt i samråd i områdets fagudvalg, hvis en undersøgelse viser, at noget ikke virker efter hensigten. Politiken har spurgt Simon Kollerup, hvorfor finansudvalget nu vil til at blande sig:

"Finansudvalget er et særligt udvalg i vores folkestyre, hvor tunge økonomiske og tværgående sager bliver behandlet. Samtidig behandler Finansudvalget sagerne, når Rigsrevisionen og statsrevisorerne har kritiseret for eksempel implementeringsarbejdet i et ministerium", forklarer Simon Kollerup.