Ved siden af travlheden med at afprøve, gennemføre og afprøve de nationale test igen og i skyggen af teknik-kaos ved afgangsprøverne har den halvandet år gamle Skolestyrelse også fået produceret en portal fuld af artikler og værktøjer til andre former for evaluering i de forskellige fag og på forskellige trin i skolen. Styrelsen lægger nemlig vægt på, at evaluering er meget andet end test. Og værktøjerne er vældig brugbare, synes mange af de lærere, som styrelsen har spurgt i en målgruppetest - men problemet er, at rigtig mange lærere aldrig nogensinde har været inde på evalueringsportalen. Workshopper, en værktøjskasse til udlån, plakater, artikler og lærere, der bruger værktøjerne, og annoncer på folkeskolen.dk og på undervisningsmiddelcentrenes hjemmesider. Det er nogle af ideerne for at få sat mere skub i sagerne fra Stine Juul Knudsen, der var lærer i folkeskolen indtil 1. februar og nu er ansat som konsulent i Skolestyrelsen. Men det er ikke nok, mener de lærere, som forleden var til brugerpanelmøde.

»I skal komme ud på skolerne, tage fem minutter af et pædagogisk rådsmøde og fortælle om portalen«, mener Søren Kirchheiner, der underviser i matematik og fysik på Randersgades Skole på Østerbro i København. Og Helle Frederiksen, der underviser på specialskolen Sorgenfriskolen i Lyngby, foreslår, at styrelsen uddanner en række ambassadører, som kan påtage sig den rolle.

Sammen med blandt andre Torben Pold fra Ejstrupholm Skole i Midtjylland og Marianne Nordlunde fra Virum har de meldt sig til et brugerpanel, der skal hjælpe Skolestyrelsen med udviklingen af test og evalueringsværktøjer.

»Det er fint at interviewe lærere, der har prøvet nogle af værktøjerne, men ikke hvis det bliver en lang artikel - måske et kort videoklip på fem minutter. Og der må gerne være fokus på, hvis der er noget, man skal være særlig opmærksom på med den evalueringsmetode«, siger Marianne Nordlunde, som simpelthen har vænnet sig af med at se link og annoncer, der kappes om hendes opmærksomhed, når hun for eksempel er inde på en pædagogisk centrals hjemmeside for at bestille klassesæt til et undervisningsforløb.

Krav stresser

Torben Pold foreslår, at evalueringsportalens mange værktøjer kunne blive en del af »værktøjskassen« i Skoleintra - og at man i det hele taget sørger for en vis integration af de mange hel- og halvofficielle netsteder for lærere.

»Jeg ved jo, at flertallet af skoler efterhånden har Skoleintra, så det ville være smart, hvis alle de fælles ting lå på forsiden, når man lukkede sin Skoleintra op«.

Porteføljeevaluering er fast implementeret på blandt andet Torben Polds skole, og det fungerer godt - især for de gode og middelgode elever, oplever han. Men nogle af de mindre erfarne lærere kommer med en oplevelse af, at alle elever skal nå alle trinmål, og der skal evalueres på dem alle sammen: »Det kan være en brik, der medvirker til, at de går ned med stress. Så der er vi nødt til at sige til dem, at trinmål ikke er noget, alle skal nå. Hvis de gjorde det, skulle eleverne jo have lutter 12-taller«.

Lærerne er enige om, at det mest er fra kollegerne, man får og søger inspiration til nye evalueringsmetoder.

»Ofte er det en energisk person, der har været på kursus i en bestemt model, og så er det den model, der bliver indført - i stedet for at man tager afsæt i den kultur, der er på skolen, og så prøver forskellige metoder af«, fortæller Helle Frederiksen.

Og ord som portfolio og SMTTE-model kan under ingen omstændigheder lokke dem indenfor på portalen. Derimod bliver de nysgerrige, når de hører om nye metoder som Klasseparlamentet.

Evaluering af de bløde områder

»Som fysik- og matematiklærer i overbygningen mangler jeg ikke information om, hvordan eleverne ligger fagligt - jeg får jo opgaver fra dem hele tiden«, siger Søren Kirchheiner. »Men når jeg laver nogle andre projekter på de lidt mere bløde områder - hvis vi laver et teaterstykke, eller jeg lærer eleverne at padle kano for eksempel - så kunne jeg godt bruge nogle værktøjer til, hvordan man sætter mål for for eksempel social ansvarlighed og samarbejdsformer«.

Lærerne fremhæver også vigtigheden af, at værktøjerne på portalen har fået eksperternes blå stempel - de har alle sammen oplevet, at modeluner har fået lov at dominere - for eksempel Gardners mange intelligenser og newzealandske læseindlæringsmetoder.

Klasseparlamentet

»Klasseparlamentet« er et evalueringsværktøj, som umiddelbart vakte brugerpanelets inter­esse. Klasseparlamentet er et møde i klassen, som følger en struktur, som er beskrevet på evalueringsportalen. Undervejs giver eleverne i grupper en »ambassadør« mandat til at fremføre gruppens synspunkter.

Fordelen ved et klasseparlament er primært, at der skabes en formaliseret ramme for dialog i klassen, som muliggør bred inklusion og effektive meningsudvekslinger i mindre grupper, hedder det på portalen, som også fremhæver, at selve parlamentet er spændende og har fællestræk med det demokratiske samfund, eleverne er borgere i. Blandt ulemperne er, at parlamentet er tidskrævende og, hvis der er tale om en kompliceret problemstilling, let optager en hel lektion.

»Vi vil være en inspirerende samarbejdspartner for alle, som arbejder for at styrke kvaliteten i skolen, så eleverne får de bedste muligheder for at udvikle sig socialt, fagligt og personligt« Skolestyrelsens vision